Helårsgræsning

Før i tiden, efter sidste istid, var store græssende pattedyr som urokser, vildheste og kæmpehjorte med til at forme de danske landskaber. Deres græsning holdt områder åbne og skabte lysninger, der var vigtige for et væld af planter og dyr. I dag er de vilde store græssere udryddet, men vores husdyr har overtaget deres rolle som landskabsplejere. Især kvæg spiller en nøglerolle, da de skaber de variationer i landskabet, som mange truede arter har brug for. Det er denne naturlige proces, vi genskaber med helårsgræsning.

Gallowaykvæg – Naturens egne landskabsplejere

Gallowaykvæg er en robust race, som er perfekt egnet til helårsgræsning. Deres evne til at finde føde hele året rundt sikrer, at græsningen foregår på en naturlig måde, hvor dyrene påvirker landskabet uden at overbelaste det. 

Slåmaskiner og får kan holde græsset nede, men de kan ikke efterligne den komplekse variation, som helårsgræsning med kvæg skaber. Kvæg er bl.a tungere og efterlader mosaikagtige landskaber med både åbne arealer, krat, bar jord og mudderhuller. Dette er nødvendigt for at give plads til forskellige arter af planter, insekter og fugle, som alle kræver noget forskelligt for at trives.

Derudover er ekskrementer fra kvæg en uundværlig ressource for en lang række insekter, som er føde for mange fuglearter.

Helårsgræsning med kvæg giver mange fordele for biodiversiteten, da der skabes de nye levesteder gennem kvægets naturlige adfærd

• De skaber varierede levesteder med både åbne arealer og krat, da den tætte bevoksning holdes nede. 
• Der gives lys og plads til lyskrævende planter og blomster, som tiltrækker insekterne i det tidlige forår.
• Kvægets ekskrementer danner fødegrundlag for møgbiller, fluer og svampe.
• Deres trampen skaber våde områder med mudderhuller der tilbageholder vand, som er vigtige levesteder for flere arter af padder og insekter.
• Når de bevæger sig gennem området, spredes planternes frø via deres pels og ekskrementer helt naturligt.

Helårsgræsning er mere end bare at slippe dyrene løs.

Gennem årets gang ændrer deres græsningsmønster sig, så de påvirker vegetationen på forskellige måder.

• Forår: Når foråret spirer, giver dyrenes vintergræsning plads til, at nye urter og græsser kan vokse frem. Bestøvende insekter som bier og sommerfugle nyder godt af blomsterne.
• Sommer: Græsningstrykket er lavt, så vegetationen kan blomstre rigt og tiltrække flere insekter.
• Efterår: Planterne visner, og deres frø bliver føde for fugle. Dyrene holder samtidig buske og træer nede, så området forbliver lysåbent.
• Vinter: Dyrene vænner sig til at finde føde blandt buske, træer og stive græsser. Dette sikrer en naturlig balance, hvor ingen planter overtager hele området.

Denne naturlige balance i græsningen gør, at ingen arter får lov til at dominere, og området forbliver åbent og varieret, hvilket gavner både planter og dyreliv.

Vi følger nøje de anbefalinger, der gælder for dyrevelfærd, for at sikre, at dyrene altid trives, også i vinterperioden

Racens egnethed: Selvom vinteren kan være barsk, er Galloway-kvæg særdeles godt tilpasset de kolde forhold. Deres tykke, dobbelte pelslag fungerer som naturlig isolering, der beskytter dem mod både frost og sne, og de kan derfor klare selv lave temperaturer uden problemer. Det ydre lag af længere hår afviser vand og sne, mens det underliggende, tætte lag holder dem varme.

Vand og Foder: I tilfælde af, at vandhuller fryser til, sørges der for, at dyrene har adgang til frisk vand via vandkar. Hvis sneen lægger sig tungt og dækker al føde, vil man i sjældne tilfælde tilskudsfodre dem, indtil naturen selv igen kan levere den nødvendige føde.

Læ og ly: Dyrene har adgang til læskure, som skaber tilstrækkeligt ly mod vind og nedbør. Læskurene har en drænende bund, som mindsker risikoen for ophobning af vand og sørger for, at dyrene står på en tør og komfortabel overflade.

Løbende tilsyn og pleje: Vores dyreholder tilser kvæget regelmæssigt for at sikre deres sundhed og trivsel, og Ballerup Kommune overholder nøje alle gældende regler og retningslinjer for dyrevelfærd.

2-trådet hegn er ingen barrierer for dyrelivet

En almindelig misforståelse er, at to-trådet kvæghegn og kvæg kan forstyrre det vilde dyreliv, især hjorte som rådyr. Men undersøgelser viser, at et lavt to-trådet elhegn ikke fungerer som en barriere for rådyr – heller ikke hvis hegnet er strømførende. Dyrene er kendt for deres evne til at springe højt, og hegnet vil derfor ikke forhindre dem i at benytte sig af området.

Derudover er det to-trådede kvæghegn designet uden maskning, hvilket giver mindre pattedyr som harer, grævlinger, mus og pindsvin fri passage under hegnet.

Føde til både vildt og kvæg

Indhegning og græsning af kvæg kan skabe flere føderessourcer til rådyrene. Ved kreaturgræsning bliver vegetationen mere åben og rig på frisk græs og urter, som rådyrene foretrækker. Erfaringer fra naturplejeprojekter viser, at rådyr i stigende grad opholder sig i disse indhegnede områder, da de tørre, urterige områder tiltrækker dem naturligt. Der er desuden kun et lille overlap i fødevalg mellem kvæg og rådyr, hvilket betyder, at konkurrencen om føden er begrænset. Rådyr lever primært af græs, urter og hedelyng, mens træer og buske udgør en mindre del af deres føde. Dette gør, at rådyrene har gode betingelser for at finde de næringsrige planter, de har brug for året rundt.

Når du færdes omkring kvæget, er der nogle forholdsregler, du skal følge for både din egen og dyrenes sikkerhed

• Hold afstand: Helårsgræssere er vant til at færdes i naturen og har ikke behov for kontakt med mennesker. Sørg for at opretholde den anbefalede afstand på 30 meter til dyrene og undgå at forstyrre dem. Hvis du går ind i folden, og kvæget befinder sig på trampestierne, er det dit ansvar at tage en stor bue udenom. Dyrene er normalt fredelige og har ingen interesse i menneskelig kontakt.
• Ingen fodring: Det er vigtigt aldrig at fodre dyrene. Helårsgræssere finder deres egen føde i naturen, og at fodre dem kan skabe afhængighed og forstyrre deres naturlige kost. Derudover kan forkert mad være skadeligt for deres sundhed.
• Hunde i snor: Hvis du har hund med, skal den altid holdes i kort snor i nærheden af foldene. Hunde kan stresse kvæget, især køer med kalve, som kan opfatte hunde som en trussel. Det er dit ansvar som hundeejer, at holde styr på din hund og sikre, at snor og line er forsvarligt fastgjort, så de ikke utilsigtet løsnes, selv hvis hunden trækker. 
• Respektér dyrenes ro: Gå uden om dyrene, hvis de står i din vej, og undgå at råbe, fløjte, pifte eller på anden måde forstyrre dem.

Ved at følge disse enkle retningslinjer bidrager du til en sikker sameksistens med dyrene på foldene.