Invasive arter

De tre store bjørnekloarter kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum) er alle invasive planter. Kæmpebjørnekloen er almindelig overalt i landet, mens de to øvrige arter er meget sjældne i Danmark. Da de tilmed er nemme at forveksle med kæmpebjørneklo og bekæmpelsen af dem er ens, beskrives de her alle under navnet kæmpebjørneklo.

Generelt kan planterne være massive i naturområder og hertil utilgængelige. De kan blive enormt store og alle dele af planten er giftig.

Bjørnekloen skelner ikke mellem kommunal og privat jord. Bekæmpelsen bliver derfor først rigtig effektiv, når kommune, borgere og virksomheder samarbejder.

Du kan hjælpe med at bekæmpe bjørneklo i Ballerup

Ballerup Kommune har kortlagt alle kendte forekomster af kæmpe-bjørneklo i kommunen som du kan se i kortet herunder.

Opdager du en bjørneklo, må du meget gerne give os et tip på Ballerup Borgertip og følge anvisningen.

Overordnet set er der flere forskellige metoder, der kan benyttes:

• Overdækning med plast: Starttidspunkt for udlægning af plast er medio marts. Fjernelse medio august. Afdækningen holdes under opsyn.
• Afgræsning: Starttidspunkt er marts/april, mens planterne er små. Genbesøg på arealerne foretages kontinuerligt.
• Sprøjtning: Starttidspunkt er slut marts til start april, når planten er max 50 cm høj. Genbesøg i start maj.
• Rodstikning: Starttidspunkt er fra medio marts til medio maj. Genbesøg 3-4 uger efter første bekæmpelse.
• Slåning: Starttidspunkt er start juni. Genbesøg 3 og 6 uger efter første bekæmpelse.
• Skærmkapning: Starttidspunkt er juni/juli, når skærmene har smidt blomsterne, men inden frøene modnes. Genbesøg 3 og 6 uger efter første bekæmpelse. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i metoden, så der ikke kommer spiredygtige frø.

For alle ovenstående metoder gælder:

• Tjek for blomstrende skærme: Starttidspunkt er fra slut juni til start august

Hvad gør Ballerup Kommune selv?

Kommunen bekæmper kæmpebjørneklo uden brug af pesticider, da det kan skade grundvandet. I stedet for bekæmper vi med:

• Rodstikning
• Skærmkapning
• Overdækning med plast
• Gasbrænding
• Afgræsning

Har du kæmpebjørneklo på din grund, er du som grundejer forpligtet til at fjerne planten

Ballerup Kommune har en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørneklo gældende fra 1. april 2017.

1. Nye tidsfrister

Ballerup Kommune har opstillet disse årlige tidsfrister for at sikre en effektiv bekæmpelse:

1. Første bekæmpelse af planten skal ske inden 1. maj
2. Genvækst af planten skal bekæmpes inden 1. juli
3. Efter 1. juli må der ikke forekomme planter, der kan sætte spiredygtige frø

Første kommunale tilsyn vil være i uge 18, lige efter 1. maj. 

2. Ingen varsling af påbud

Ballerup Kommune kan give grundejer påbud om at fortage bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvis dette ikke er sket efter tidsfristerne ovenfor.

Påbuddet varsles ikke, idet indsatsplanens tidsfrister anses for indirekte varsel om påbud.

Har du spørgsmål?

mt-driftteam@balk.dk. 

Invasiv pileurt bekæmpes, fordi den vokser aggressivt og danner tætte bevoksninger, der nedsætter andre planters evne til at udbrede sig. Derudover skygger planterne så meget, at insekter og fugle ikke kan finde sig til rette i områder med store mængder pileurt. Effektiv bekæmpelse kræver gentagne slåninger og kemisk behandling.

Det kan tage flere år at udrydde den fuldstændigt.

Ballerup Kommune har kortlagt alle kendte forekomster af invasiv pileurt i kommunen, og hvis du selv opdager invasiv pileurt, må du meget gerne give os et tip på Ballerup Borgertip og følge anvisningen.

Når guldfisk ender i lokale søer, kan det få fatale konsekvenser for økosystemet. Guldfiskene formerer sig i tusindvis og bliver kæmpestore.

Derfor skal du ikke sætte guldfisk fri i naturen 

Efterladte guldfisk bliver til skadedyrsangreb, og da fisken ikke er en oprindelig art i Danske søer, så truer de desværre de naturlige økosystemer. De laver simpelthen ravage.

De spiser alt det, som de oprindelige fisk, padder og fugle er her for at spise, og på den måde kan de have en rigtig negativ effekt på søen og det tilhørende dyreliv. Eksempelvis er stor vandsalamander en truet dyreart, og guldfiskene æder flittigt deres larver. 

Med tiden bliver de som ulven i fåreklæder 

Hvis der ikke gøres noget ved det, så vil efterkommerne af de udsatte kæledyrs-guldfisk vokse markant i antal og størrelse, nogle op til flere kilo. Enkelte kan stadig have den karakteristiske rødlige farve, men langt størstedelen vil være gået "tilbage" til deres oprindelige vildfarve, som kan være hvide, brunlige eller sølvskinnende - heraf navnet "sølvkarusse". 

Over tid ændrer guldfisk altså udseende, så de kan blive svære at skelne fra hjemmehørende fisk, hvilket gør bekæmpelsen endnu mere udfordrende.

Opfordring til alle borgere 

Hvis du har guldfisk, så behold dem i din havedam eller akvarium - Efterlad dem aldrig i naturen. Hvis du bliver træt af dine guldfisk, så må du give dem videre til nogle andre, eller aflive dem.

En invasiv art, der ikke hører til

Den rødørede terrapin stammer ikke fra Danmark, men fra varmere områder som USA. Når de bliver sat fri i vores natur, kan de ikke blot overleve, men også konkurrere med vores hjemhørende arter om mad og levesteder. Terrapinen er rovdyr og spiser både fisk, frøer, insekter og plantevækst – altså alt det, som vores oprindelige dyreliv er afhængige af.

Truer de naturlige arter

Selvom den starter som en lille skildpadde på få centimeter, kan den vokse sig op til 30 cm lang. Hvis der bliver sat mange terrapiner fri, kan det føre til en massiv invasion, som er meget svær at bekæmpe.

Terrapinen er særligt farlig for padder som stor vandsalamander, der allerede er en truet art. De æder både larver og smådyr, hvilket kan føre til en markant nedgang i bestande af sårbare arter. Derudover kan terrapiner sprede sygdomme, som vores hjemlige dyr ikke er rustet til at håndtere.

Pas på naturen

Har du en rødøret terrapin? Så sørg for, at den bliver i sit terrarium eller finde en anden, der kan overtage den. Det er vigtigt, at vi alle gør vores for at beskytte vores natur. Hvis du ikke længere kan tage dig af din skildpadde, er det bedre at aflevere den til en dyreinternat eller aflive den på en human måde, i stedet for at slippe den fri i naturen.

Lupinen er smuk, men farlig for naturen.

Selvom mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) sælges som staude og frøblandinger til havebrug frarådes det at vælge denne plante. Arten kan forvildes fra haver, og dermed komme til at udgøre et problem i naturen, særligt i næringsfattige habitater.

Den kvæler naturlig vegetation og forringer jordens kvalitet ved at tilføre for meget kvælstof.

Bekæmpelse kræver opgravning af rødder og flere års overvågning for at forhindre nye skud.

Gyldenris danner tætte bestande der gror tæt og derfor ikke lader andre planter gro og vokse. Gyldenris udskiller desuden et stof som mindsker andre frøs spireevne betydeligt, samtidig med at den selv spreder sine frø hurtigt. 

Gyldenris udkonkurrere derfor lokale hjemmehørende arter, samtidig med at andre planter ikke kan spire i nærheden af gyldenris. Bekæmpelse kræver gentagne slåninger og opgravning af rødder for at forhindre ny vækst. 

Denne tornede plante danner uigennemtrængelige krat, som skader biodiversiteten. Planten er svær at fjerne, da den hurtigt vokser frem igen fra sine rødder. Mekanisk fjernelse og løbende kontrol er nødvendigt for at holde den i skak. 

Armensk brombær har flere forvekslingsmuligheder med andre hjemmehørende planter, hvoraf vi henviser til Miljøstyrelsens hjemmeside for guide til genkendelse. 

Armensk brombær - Miljøstyrelsen

Vild Pastinak er en flygtning fra køkkenhaver, der trives så godt i naturen, at den er blevet et problem og ses som en invasiv plante i Danmark. 

Vild pastinak udgør en sundhedsrisiko, da dens saft kan give alvorlige forbrændinger på huden. Den spreder sig hurtigt i åbne områder, og bekæmpelse kræver opgravning eller slåning før blomstring.

Rød Hestehov (Petasites hybridus) er en invasiv plante, som spreder sig hurtigt og kan fortrænge hjemmehørende arter i naturområder. Den har store, brede blade og blomstrer tidligt med rødviolette blomster, ofte før bladene dukker op. Dens aggressive vækst gør den svær at kontrollere, og derfor opfordrer flere kommuner borgerne til at hjælpe med at bekæmpe den.

Bekæmpelse af Rød Hestehov:

• Rodopgravning: Grav roden op i sin helhed, da planten kan skyde fra små rodstykker. Dette bør gentages, da den kan vokse frem igen.
• Dækning: Dæk jorden med kraftig presenning eller sort plastik for at forhindre lys, hvilket reducerer væksten.
• Gentagen Klipning: Klip planten jævnligt helt ned for at udtømme rodens energilagre. Klipningen bør gentages flere gange i løbet af vækstsæsonen.