Afbrænding som Naturpleje

Afbrænding af græsarealer som en del af naturplejen

Afbrænding har historisk set været en vigtig metode i landskabspleje, både i Danmark og globalt. Det har blandt andet været anvendt til at forberede jorde til afgræsning og omdanne skovarealer til landbrug. Særligt på græsarealer har afbrænding været brugt til at fjerne det øverste lag af dødt plantemateriale (førnelaget) og reducere mosdækket, hvilket skaber bedre vækstbetingelser for urter og græsser.

I dag benyttes kontrolleret afbrænding som et redskab i naturpleje, især på åbne græs- og blomsterdominerede arealer. Formålet er at fremme biodiversiteten og sikre optimale forhold for sjældne plantearter.

Fordele ved afbrænding

Afbrænding adskiller sig fra andre plejemetoder ved at efterligne naturens egne processer og hurtigt skabe lysåbne arealer med øget biodiversitet. Metoden har flere veldokumenterede fordele:

• Fjerner overskydende næringsstoffer, navnlig kvælstof, som kan føre til ensformig vegetation. Fosfor forbliver i asken og bidrager til at reducere forsuring.

• Udpiner tidligere gødskede arealer, hvilket giver sjældne og nøjsomme planter bedre levevilkår.

• Har dokumenteret positiv effekt på biodiversiteten – studier viser, at 11 ud af 12 undersøgte arter trives bedre med afbrænding end med mekanisk slåning.

• Fremmer artsrigdommen af urter, understøtter tyttebær og skaber variation i vegetationen.

• Er en omkostningseffektiv plejemetode, der kan udføres hurtigt uden behov for maskiner.

• Gør det muligt at pleje svært tilgængelige områder, hvor maskiner eller græssende dyr ikke er en mulighed.

• Skaber blottet jord, hvilket gavner frøspiring og giver redepladser til marklevende bier, biller og andre insekter.

• Forbedrer betingelserne for varmekrævende arter, da de afsvedne arealer absorberer varme og opretholder højere temperaturer langt ind i efteråret.

Afbrænding og klima

Afbrænding af græsarealer er klimamæssigt forsvarligt. Den mængde CO₂, der frigives under processen, svarer til den mængde, der ville blive udledt ved naturlig nedbrydning af plantematerialet. Desuden reduceres forbruget af fossile brændstoffer, da det ikke er nødvendigt at anvende store maskiner til at fjerne førnelaget.

Tidspunkt for afbrænding

Afbrænding foretages typisk i marts-april, når solen har tørret det visne græs, men før de nye planter begynder at spire. Umiddelbart efter brændingen fremstår arealet sort og afsvedet, men allerede efter få dage begynder nye planter at spirer, og inden for 2-4 uger er området igen grønt.

Regler for afbrænding

Afbrænding af græsarealer er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder:

• Naturbeskyttelsesloven – regulerer ændringer i beskyttede naturområder, hvor dispensation ofte er påkrævet.

• Habitatbekendtgørelsen – sikrer, at afbrænding ikke skader Natura 2000-områder eller arter beskyttet under bilag IV.

• Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger – fastsætter, at afbrænding kun må ske under sikre forhold.

AFBRÆNDING I KILDESVINGET