Helårsgræsning
Vi ønsker at bevare artsrige og sunde naturområder i Ballerup Kommune. For at fremme biodiversiteten og bringe naturen tættere på borgerne har vi indført helårsgræsning i flere områder. Metoden er effektiv til at bevare og udvikle græsland. Når kvæg græsser året rundt, forbedres tilstanden af beskyttede naturtyper som overdrev og eng. Helårsgræsning skaber et varieret landskab, som kommer planter, insekter og andre arter, der er afhængige af lysåbne miljøer, til gode.
Her på siden kan du læse om fordelene ved helårsgræsning og om de naturparker i Ballerup, hvor metoden anvendes. Nederst findes en FAQ med ofte stillede spørgsmål.
”Helårsgræsning i Ballerup er et godt initiativ, der viser, hvordan vi kan kombinere naturpleje og styrke biodiversiteten. Samtidig giver det en mulighed for at bringe naturen tættere på borgerne. Kvæg vil naturligt hjælpe med at skabe lys og plads til vilde planter og dyr, som har brug for lysåbne områder. Det er en effektiv løsning, som på sigt vil gøre en forskel for både vores lokalmiljø og de truede arter i området,” siger borgmester Jesper Würtzen.
Østerhøj Naturpark
Kildesvinget
Måløv Naturpark
Historien bag de store græssere
Efter sidste istid var store græssende dyr som urokser, vildheste og kæmpehjorte med til at forme landskaberne. De skabte lysåbne områder, som mange arter var afhængige af. I dag er disse dyr forsvundet, men vores husdyr har overtaget rollen som naturlige landskabsplejere. Især kvæg og heste spiller en nøglerolle, da de skaber de variationer i landskabet, som mange truede arter har brug for. Det er denne naturlige proces, vi genskaber med helårsgræsning.
Gallowaykvæg – Naturens egne landskabsplejere
Gallowaykvæg er særligt robuste og egner sig til helårsgræsning. De kan finde føde året rundt og påvirker vegetationen i varierede mønstre, som skaber gode levevilkår for mange arter. Kvæget skaber mosaikker af åbne arealer, krat og bar jord, som maskiner eller får ikke kan genskabe.
Kvæget kan noget, som maskiner ikke kan
Slåmaskiner og får kan godt holde vegetationen nede, men de kan ikke genskabe den variation i landskabet, som større græssere er i stand til. Kvæg og heste vejer mere og bevæger sig anderledes, og deres færden skaber et mosaikpræget terræn med både åbne områder, små krat, bar jord og trampede spor. Denne variation er vigtig, fordi forskellige planter, insekter og fugle har brug for forskellige typer levesteder for at kunne trives.
De store græssere bidrager også til naturens kredsløb gennem deres ekskrementer, som er en uvurderlig ressource for mange insekter, som selv udgør et vigtigt fødegrundlag for fugle. Når græsningen foregår hele året, bliver denne ressource tilgængelig kontinuerligt, og der opstår et lille, men betydningsfuldt økosystem omkring dyrenes efterladenskaber.
Se vores lille formidlingsfilm om Lort her:
Fordele ved helårsgræsning
Helårsgræsning giver mange fordele for biodiversiteten, da
- Der skabes varierede levesteder med både åbne arealer og krat.
- Der gives lys og plads til lyskrævende planter og blomster, som tiltrækker insekterne i det tidlige forår.
- Kvægets ekskrementer danner fødegrundlag for møgbiller, fluer og svampe.
- Tramp skaber våde områder med mudderhuller der tilbageholder vand, som er vigtige levesteder for flere arter af padder og insekter.
- Planternes frø spredes naturligt via pels, hove/klove og ekskrementer.
Årets gang – Græsning i balance med naturen
Helårsgræsning er mere end bare at slippe dyrene løs.
Gennem året ændrer græsningsmønsteret sig, så vegetationen påvirkes på forskellige måder.
- Forår: Når foråret kommer, er vegetationen påvirket af vinterens græsning. Det betyder, at der er lys og plads til, at nye græsser og urter kan spire frem.
- Sommer: Om sommeren falder græsningstrykket naturligt. Dyrene spreder sig mere og finder føde flere steder, hvilket gør, at mange blomster og urter får lov at vokse op og blomstre, til stor gavn for bestøverne.
- Efterår: Senere på året begynder planterne at visne, og deres frø bliver en vigtig fødekilde for fugle. Dyrene fortsætter samtidig med at holde buske og unge træer nede, så området forbliver åbent og ikke gror til.
- Vinter: Om vinteren skifter dyrene fokus og søger føde blandt buske, træer og hårde græsser. Det betyder, at de fortsat påvirker vegetationen, selv i de måneder hvor plantevæksten er lav. Denne vintergræsning forhindrer, at enkelte planter overtager området.
Denne naturlige balance i græsningen gør, at ingen arter får lov til at dominere, og området forbliver åbent og varieret, hvilket gavner både planter og dyreliv.
Kvæget kommer til at gå ude hele året
Vi følger nøje de anbefalinger, der gælder for dyrevelfærd, for at sikre, at dyrene altid trives, også i vinterperioden.
Racens egnethed: Selvom vinteren kan være barsk, er Galloway-kvæg særdeles godt tilpasset de kolde forhold. Deres tykke, dobbelte pelslag fungerer som naturlig isolering, der beskytter dem mod både regn, sne og frost, og de kan derfor klare lave temperaturer uden problemer. Det yderste lag af længere hår afviser vand og sne, mens det indre, tætte lag holder dem varme. Som drøvtygger og udpræget browser er Galloway desuden i stand til at udnytte grovfoder af meget lav kvalitet, herunder grove græsarter, urter, lyng og buske, som mange andre kvægracer har vanskeligt ved at omsætte. Deres store vom og yderst veludviklede mikrobielle fordøjelse gør det muligt at trække maksimal næring ud af selv næringsfattig vegetation, hvilket er en væsentlig fordel på danske naturarealer, hvor variationen i fødekvalitet kan være stor gennem året.
Vand og Foder: Dyrene har altid adgang til frostfrit vand, også når naturlige vandkilder fryser til. En fast fodringspraksis undgås, da det kan ændre dyrenes naturlige adfærd, og resultere i konflikter med besøgende gæster på arealet. Under normale forhold lever dyrene af den tilgængelige føde på arealet året rundt, da de er tilpasset at kunne tåle perioder med reduceret fødeindtag. Tilskudsfodring sker derfor kun i tilfælde ved længerevarende hård frost eller dyb sne, som dækker føden, eller hvis dyrene viser tydelige tegn på sult eller kritisk lavt huld. Det vil være dyreholder der i samarbejde med kommunen laver vurdering og foreståelse af tilskudsfodringen.
Læ og ly: Lovgivningen kræver, at kvæg har adgang til skygge om sommeren og kan beskyttes mod vind og vejr. For robuste racer er læskur ikke et krav, hvis arealet i sig selv giver tilstrækkelig beskyttelse via krat, bevoksning eller terræn. I Ballerup Kommune har vi dog valgt at opsætte læskure som supplement, så dyrene har denne mulighed.
Løbende tilsyn og pleje: Vores dyreholder tilser kvæget regelmæssigt for at sikre deres sundhed og trivsel, og Ballerup Kommune overholder nøje alle gældende regler og retningslinjer for dyrevelfærd.
Læs også:
Hegn og samspil mellem helårsgræssere og det vilde dyreliv
2-trådet hegn er ingen barrierer for dyrelivet
En almindelig misforståelse er, at to-trådet kvæghegn og kvæg kan forstyrre det vilde dyreliv, især hjorte som rådyr. Men undersøgelser viser, at et lavt to-trådet elhegn ikke fungerer som en barriere for rådyr – heller ikke hvis hegnet er strømførende. Dyrene er kendt for deres evne til at springe højt, og hegnet vil derfor ikke forhindre dem i at benytte sig af området.
Derudover er det to-trådede kvæghegn designet uden maskning, hvilket giver mindre pattedyr som mus, pindsvin, harer, ræv og grævling fri passage under hegnet.
Føde til både vildt og kvæg
Indhegning og græsning af kvæg kan skabe flere føderessourcer til rådyrene. Ved kreaturgræsning bliver vegetationen mere åben og rig på frisk græs og urter, som rådyrene foretrækker. Erfaringer fra naturplejeprojekter viser, at rådyr i stigende grad opholder sig i disse indhegnede områder, da de tørre, urterige områder tiltrækker dem naturligt. Der er desuden kun et lille overlap i fødevalg mellem kvæg og rådyr, hvilket betyder, at konkurrencen om føden er begrænset. Rådyr lever primært af græs, urter og hedelyng, mens træer og buske udgør en mindre del af deres føde. Dette gør, at rådyrene har gode betingelser for at finde de næringsrige planter, de har brug for året rundt.
Naturen kommer tæt på
Når du færdes omkring kvæget, er der nogle forholdsregler, du skal følge for både din egen og dyrenes sikkerhed
- Hold afstand: Helårsgræssere er vant til at færdes i naturen og har ikke behov for kontakt med mennesker. Sørg for at opretholde den anbefalede afstand på 30 meter til dyrene og undgå at forstyrre dem. Hvis du går ind i folden, og kvæget befinder sig på trampestierne, er det dit ansvar at tage en stor bue udenom. Dyrene er normalt fredelige og har ingen interesse i menneskelig kontakt.
- Ingen fodring: Helårsgræssere finder deres egen føde i naturen, og at fodre dem med forkert mad kan være skadeligt for deres sundhed. Derudover kan fodring skabe en afhængighed, og resultere i uhensigtsmæssig interesse i besøgende gæster på arealerne.
- Hunde i snor: Hvis du har hund med, skal den altid holdes i snor i nærheden af foldene. Hunde kan stresse kvæget, især køer med kalve, som kan opfatte hunde som en trussel. Vælger du at begive dig ind i helårsfoldene med din hund, skal du altid holde hunden i kort snor. Flex-liner er ikke tilladte i kommunens helårsgræsningsområder. Det er dit ansvar som hundeejer, at holde styr på din hund og sikre, at snor og line er forsvarligt fastgjort, så de ikke utilsigtet løsnes, selv hvis hunden trækker.
- Respektér dyrenes ro: Gå uden om dyrene, hvis de står i din vej, og undgå at råbe, fløjte, pifte eller på anden måde forstyrre dem.
Ved at følge disse enkle retningslinjer bidrager du til en sikker sameksistens med dyrene på foldene.
