Skadedyr

Grundet mange henvendelser kan du forvente længere ventetid. ​Retokil behandler rotter indendørs som første prioritet.

Du har pligt til at anmelde mistanke om rotter på din ejendom. 

Har du rotter?

Inden du foretager en anmeldelse, skal du kontrollere ejendommen for tegn på rotter.

Læs hvordan du tjekker for rotter i: Rentokils rottevejledning

Rotter kommer kun op til jordoverfladen, hvis der er utætheder eller brud på afløb og kloakker. Ballerup Kommune bekæmper ikke rotter i kloakken.

Anmeld rotter her:  DriftWeb Skadedyr

Din anmeldelse bliver sendt direkte til Rottebekæmperfirmaet Rentokil.

Ballerup Kommune laver KUN rottetilsyn i weekender og på helligdage, når det handler om rotter indenfor i huset.

Hvad gør Ballerup Kommune ved rotter?

Læs om, hvad kommunen gør i:

Har du problemer med rotteweb kontakt Ballerup Kommune på 4175 0166

Hvad er egeprocessionsspinderen?

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en natsværmer, hvis larver lever udelukkende på egetræer. Larverne er kendt for deres mikroskopiske brandhår, som kan give hudreaktioner, øjenirritation og problemer med luftvejene.

Larverne ses typisk fra maj til juli, hvor de samler sig i grupper og bevæger sig i lange rækker – deraf navnet “processionsspinder”. De bygger store, brunlige silkereder på træernes stammer eller grene, og de fuldvoksne larver er omkring 5 cm lange med en grålig krop og synligt lange hvide hår.

Egeprocessionsspinderen udgør ikke kun en sundhedsrisiko – den kan også svække egetræerne, som har stor værdi for bynatur, klima og biodiversitet.

Ballerup Kommune vil som udgangspunkt ikke fælde eller beskære sunde egetræer. Træerne har stor værdi for natur, klima og bymiljø, og fældning er sjældent en fagligt god løsning. I stedet vil kommunen arbejde med målrettet bekæmpelse af larverne og deres reder, skulle de blive observeret.  

Hvad skal man gøre, hvis man møder dem?

Kontakt med egeprocessionsspinderen bør undgås – både levende og døde larver og deres reder kan give reaktioner hvis man kommer i kontakt med deres brandhår.

Ved positiv identifikation af larver eller reder

• Hold afstand.
• Undgå ophold direkte under egetræer med synlige reder.
• Rør ikke larverne – heller ikke med pinde eller handsker.
• Gå uden om områder, der er afspærrede eller skiltet.
• Giv kommunen besked, hvis der ikke af afspærret eller skiltet.

Hvis du uforvarende rører en larve eller kommer i nærheden af dens brandhår, bør du gøre følgende:

• Skyl huden forsigtigt for at fjerne løse hår, og tag derefter et grundigt bad.
• Skift tøj, og vask det i minimum 60°C.
• Hvis du får irritation i øjne skal de skylles omhyggeligt og gentagende.
• Hvis du oplever kraftige symptomer som stærk hudreaktion, åndedrætsbesvær eller vedvarende gener, skal du kontakte Giftlinjen på 82 12 12 12.

Man skal ikke selv forsøge at fjerne reder eller larver, men kontakte kommunen.

Kommunens strategi

Afsnittet er under opbygning.

Forvekslingsmuligheder

Flere almindelige og harmløse larver kan ligne egeprocessionsspinderen.

De vigtigste kendetegn for egeprocessionsspinderen er:

• De går i procession – lange rækker af larver, der bevæger sig samlet.
• De laver store kolonireder med spind på egetræer – ofte på stammer eller større grene. Farven på spindet kan være hvidt og/eller brunligt.
• De har tydeligt lange hvide hår.

Nedenunder er nogle af de arter, der oftest forveksles med egeprocessionsspinderen.

Spindemøl

• De sidder ikke på eg, men på tjørn, hæg, røn og frugttræer.
• De laver ikke reder, men dækker hele træet i et lyst “spøgelsesspind”.
• Larverne går ikke i procession, og har ikke hvide hår.

Månepletlarve eller kålsommerfugl-larve

• De har tydelig gule, hvide og sorte farver, ikke grå krop.
• Hårene er ufarlige.
• De laver ingen reder af spind.
• De går ikke i procession, men kan findes i større antal sammen
• De findes på en lang række planter, ikke kun eg.

Ahornuglelarve

• Den er gul/orange og yderst pelset, ikke grålig med hvide hår.
• Den observeres oftest alene – ikke i store grupper.
• Den laver ingen reder af spind.
• Den går aldrig i procession.
• Den sidder på ahorn og kastanje, ikke kun eg.

Lille penselspinder

• Den har et tydeligt farvemønster (sort, rød, gul) og “pensler”.
• Den bevæger sig alene og ofte på fliser og mure.
• Den laver ingen reder af spind.
• Den går ikke i procession.

Bøgenonnelarve

• Den har fire store pensler og en rød haledusk. 
• Den er limegrøn eller brun, ikke gråhvid.
• Den laver ingen reder af spind på stammen.
• Den findes ofte i trækronerne, ikke i store kolonier på stammen.
• Den går ikke i procession.

Ræve i byområder – Sameksistens og gode råd

Ræven er en naturlig del af vores dyreliv og spiller en vigtig rolle i økosystemet. Faktisk er ræven lidt truet flere steder, og derfor ønsker vi at fremme en god sameksistens mellem mennesker og ræve. Dog kan der opstå situationer, hvor forholdet mellem mennesker og ræve kan blive anstrengt, især hvis de skaber problemer i haven.

Hvis du oplever udfordringer med ræve, kan du forsøge at skræmme dem væk med forskellige metoder.

Der er flere måder, du kan forsøge at skræmme ræve væk fra din have på en hensigtsmæssig måde. 

• Ræve tiltrækkes af let tilgængelig mad:
  • Luk skraldespande tæt og undgå at efterlade madaffald udendørs.
  • Fodr ikke andre dyr udendørs, da madrester kan tiltrække ræve.
  • Fjern eventuel nedfalden frugt, og dæk kompostbunker til, så ræve ikke kan komme til.
• Ræve søger steder, hvor de kan finde skjul og bygge huler:
  • Bloker indgange til skure, garager eller under bygninger, hvor ræve kan bygge huler.
• Ikke-skadelige metoder til at skræmme ræve væk:
  • Bevægelsesaktiverede lys eller sprinkleranlæg kan overraske ræve og få dem til at holde sig væk.
  • Reflekterende genstande kan få ræven til at finde et andet sted.
  • Høje lyde, som at klappe eller slå grydelåg sammen, kan virke afskrækkende.
• Naturlige afskrækningsmidler:
  • Tis eller pels/hår fra hunde placeret rundt om i haven kan virke afskrækkende.
  • Citrusfrugter eller kraftige duftlys skulle eftersigende afholde ræve fra at opholde sig tæt på din ejendom.

Regulering og hjælp til regulering

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med regulering af ræve, men det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. Her vil det være en individuel vurdering, om der skal ske yderligere tiltag.Du kan kontakte vildtkonsulenten i Københavnsområdet for yderligere hjælp:

Vildtkonsulent Sven Norup

Tlf: 23 73 02 50

E-mail: snj@nst.dk

Telefontid: Onsdag 10-14

RÆVE MED SKAB: Kontakt ligeledes vildtkonsulenten. 

Fugle i byområder – Sameksistens og gode råd

Krager, råger, skader og måger er en naturlig del af bylivet, og de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Derfor stræber vi efter at fremme en god sameksistens med disse fugle i byområdet. Dog kan der opstå situationer, hvor forholdet mellem mennesker og fugle kan blive anstrengt, især hvis de larmer eller sviner med deres efterladenskaber.

Hvis du oplever problemer med fugle, er der flere hensynsfulde måder, du kan reducere generne på:

• Fjern fødekilder: Sørg for, at affald er sikkert opbevaret i lukkede beholdere, og undgå at fodre fuglene.
• Forebyg redebygning: Hold øje med, om fugle begynder at bygge reder i nærheden af din bolig, og fjern rede materialet tidligt for at forhindre etablering af kolonier. Vær dog opmærksom på lovgivningen og beskyttelsesperioder for fuglene.
• Afskrækning: Bevægelsesaktiverede lys eller sprinkleranlæg kan overraske og få dem til at holde sig væk. Høje lyde, som at klappe eller slå med grydelåg kan også virke afskrækkende.

Læs desuden adminstrationsgrundlaget for regulering af Råger i Ballerup Kommune: 

Husmår i byområder – Sameksistens og gode råd

Husmåren er et nataktivt rovdyr, der er tilpasset livet tæt på mennesker. Den kan finde på at tage ophold i loftsrum, skure eller garager, hvilket kan medføre støj og skade på isolering og ledninger. For at fremme en god sameksistens er det vigtigt at sikre boligen mod besøg fra husmåren.

Sådan forebygger du problemer med husmåren:

• Sikring af bygninger: Luk alle sprækker og huller i taget og murværk for at forhindre husmåren i at komme ind.
• Madtiltrækning: Undgå at lade affald og madrester ligge frit fremme, da det kan tiltrække husmåren.
• Skadedyrsbekæmpelse: Hold bestanden af smågnavere som mus og rotter nede, da de kan tiltrække husmåren.

Hvis husmåren allerede har taget ophold, kan det være nødvendigt at kontakte en professionel for at få dyret fjernet. 

Vildtkonsulent Sven Norup

Tlf: 23 73 02 50

E-mail: snj@nst.dk

Telefontid: Onsdag 10-14

Mink – En invasiv art

Minken er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er blevet spredt fra minkfarme til naturen, hvor den udgør en trussel mod vores vilde dyreliv.

Hvorfor er mink et problem?

Mink er dygtige jægere og kan udgøre en stor fare for mindre husdyr som kaniner og høns som de angriber. De kan også påvirke vilde dyrebestande og lokale økosystemer, ved at jage og ødelægge reder. Her er det særligt fugle, fisk og padder det går ud over.

Hvad skal man gøre, hvis man har en sø i baghaven?

Hvis du har en sø eller vandløb i din baghave, bør du:

• Overvåge området regelmæssigt: Hold øje med tegn på mink, som fodspor, ekskrementer eller fjer/pels efterladenskaber fra byttedyr. 
• Sikring af tamdyr: Sørg for, at hønsegårde og kaninbure er solidt indhegnet og lukket om natten. Brug minkhegn som ekstra beskyttelse.

Sådan forebygger du problemer med mink:

• Undgå at tiltrække minken: Sørg for, at affald er sikkert opbevaret, og undgå at have foder til kæledyr stående udendørs.

Da minken er et invasivt dyr, er det tilladt at fange eller regulere bestanden. Hvis du har mistanke om, at mink har invaderet et område, kan du derfor kontakte Naturstyrelsen for hjælp til regulering.

Vildtkonsulent Sven Norup

Tlf: 23 73 02 50

E-mail: snj@nst.dk

Telefontid: Onsdag 10-14

Flagermus i boliger – misforståelser og sameksistens

Flagermus spiller en vigtig rolle som insektjægere i økosystemet.

Flagermus i Danmark er fredede dyr, hvilket betyder, at det er ulovligt at skade dem, forstyrre deres yngle- eller vinterhi, eller ødelægge deres opholdssteder uden særlig tilladelse.

De kan dog indimellem finde vej til huse og lofter. 

Misforståelser om flagermus som skadedyr

Mange ser desværre flagermus som skadedyr på grund af deres tilstedeværelse på lofter eller i kældre. Men i modsætning til mus eller rotter gnaver de ikke i beklædning og inventar i bygninger, de bider ikke mennesker, og de er ikke interesserede i menneskelig mad. Desuden er det sjældent, at flagermus bærer sygdomme som rabies i Danmark.

Flagermus benytter forskellige områder til specifikke formål:

Ynglepladser: Disse findes ofte på loftsrum eller i hulrum i bygninger, hvor hunner samles for at føde og opfostre unger. Det er forbudt at fjerne flagermus i yngletiden, som varer fra cirka maj til august.

Ædepladser: Områder, hvor flagermus jager om natten, som regel tæt på vand eller grønne områder, da insekter er mest tilgængelige her.

Rastepladser: Flagermus kan have midlertidige opholdssteder, hvor de søger hvile mellem jagten. Det kan være under tagudhæng, i træer eller i små sprækker i bygninger. Det vil ofte være i disse tilfælde, at du som borger kan opleve flagermusene tæt på din bolig.

Vinterhi

Flagermus går i vinterhi fra cirka oktober til marts-april, hvor de søger kolde, rolige og mørke steder som kældre, grotter eller uforstyrrede loftsrum. I denne periode er de meget sårbare, og forstyrrelse kan vække dem fra deres dvale, hvilket kan koste dem livsvigtig energi. Derfor er det vigtigt ikke at forstyrre dem i vinterhiet.

Hvis du oplever flagermus på loftet eller i andre dele af dit hus, er det bedst at vente til efter yngletiden eller vinterhi, før du iværksætter eventuelle tiltag for at forhindre adgang. Sørg altid for at overholde reglerne for beskyttelse og kontakt Naturstyrelsen for vejledning, hvis du har spørgsmål.

Sådan håndterer du flagermus:

Forebyggelse: Tæt alle revner og sprækker i huset, hvor flagermusene kan trænge ind.

Ikke-skadelige metoder: Flagermus må ikke forstyrres i yngletiden. Hvis de allerede er i huset, bør du vente til efter yngleperioden, før du lukker adgangen af.

Skægkræ i hjemmet – Bekæmpelse og forebyggelse

Skægkræ er et relativt nyt skadedyr i Danmark, som trives i mørke og fugtige omgivelser. Mange forveksler skægkræ med sølvfisk, men skægkræ er dog markant mere robuste og kan trives i flere forskellige miljøer, hvilket gør dem til et langt større problem i boliger.

Forskellen på skægkræ og sølvfisk

• Udseende: Skægkræ er større (op til 18 mm), de 3 haletråde er længere og så har de "skæg".
• Levesteder: Sølvfisk trives i fugtige omgivelser som badeværelser og køkkener, mens skægkræ kan overleve i både fugtige og tørre omgivelser. Skægkræ har desuden evnen til at kravle op af lodrette vægge og på loftet, og kan derfor sprede sig til hele huset, ikke kun de vådrum, som sølvfisk typisk holder sig til.

Skægkræ kan blive et alvorligt problem

Skægkræ er ikke farlige for mennesker, men de kan forårsage skader ved at spise papir, tapet og andre organiske materialer.

Skægkræ formerer sig hurtigere end sølvfisk, og kan være meget svære at slippe af med, når de først har etableret sig i en bolig. Da de kan leve i tørre miljøer, kan de trives i skuffer, bag vægge og i isolering, hvilket gør det vanskeligt at opdage og fjerne dem. Det kan være nødvendigt at benytte professionel skadedyrsbekæmpelse for at få bugt med dem, især hvis de har spredt sig til flere rum. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de første tegn på skægkræ og handle hurtigt for at forhindre større problemer.

Sådan bekæmper du skægkræ:

• Fjernelse af fødekilder: Hold boligen tør og rengør grundigt for at fjerne de materialer, skægkræene lever af. Støvsug altid grundigt i kroge, hjørner og ved lister.
• Forebyggelse: Tæt sprækker og revner i vægge og gulve, hvor skægkræ kan gemme sig.
• Bekæmpelse: Brug klisterfælder, eller hvis nødvendigt, kontakt en professionel skadedyrsbekæmper som kan opsætte bekæmpelsesmidler med ædegift.

Hvepse i haven – Hensigtsmæssig håndtering

Hvepse kan være en plage om sommeren, især når de bygger reder tæt på boligen eller steder, hvor mennesker opholder sig. Dog spiller hvepse også en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr af andre insekter.

Sådan håndterer du hvepse:

• Undgå tiltrækning: Sørg for, at mad og søde drikke ikke står frit tilgængeligt udendørs.
• Forebyggelse af redebygning: Hold øje med tidlige tegn på hvepsebo og fjern dem, før de vokser sig store. Dette kræver ofte hjælp fra en skadedyrsbekæmper.

Hvis hvepseboet er tæt på områder, hvor mennesker færdes, kan det være nødvendigt at få det fjernet professionelt.

Myrer i huset – Bekæmpelse og forebyggelse

Myrer i huset kan være til gene, især i sommermånederne, hvor de leder efter føde. De er normalt harmløse, men kan være svære at slippe af med, når de først har fundet vej ind.

Sådan bekæmper du myrer:

• Fjern fødekilder: Sørg for at opbevare madvarer i tætsluttende beholdere og rengør grundigt.
• Bloker indgange: Tæt sprækker og revner, hvor myrerne kan komme ind i huset.
• Myrereder: Find og fjern myrernes rede udenfor ved hjælp af kogende vand eller skadedyrsbekæmpelsesmidler.

Hvis problemet er omfattende, kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper for yderligere hjælp.