Skadedyr
Som kommune modtager vi ofte henvendelser fra borgere om skadedyr eller gener fra dyr, der skaber problemer i boliger, haver og offentlige områder.
Er du generet af skadedyr som rotter, eller udgør det vilde dyreliv en udfordring, så kan du læse mere om hvad du kan gøre her.
-
Grundet mange henvendelser kan du forvente længere ventetid. Retokil behandler rotter indendørs som første prioritet.
Du har pligt til at anmelde mistanke om rotter på din ejendom.
Har du rotter?
Inden du foretager en anmeldelse, skal du kontrollere ejendommen for tegn på rotter.
Læs hvordan du tjekker for rotter i: Rentokils rottevejledning
Rotter kommer kun op til jordoverfladen, hvis der er utætheder eller brud på afløb og kloakker. Ballerup Kommune bekæmper ikke rotter i kloakken.
Anmeld rotter her: DriftWeb Skadedyr
Din anmeldelse bliver sendt direkte til Rottebekæmperfirmaet Rentokil.
Ballerup Kommune laver KUN rottetilsyn i weekender og på helligdage, når det handler om rotter indenfor i huset.
Hvad gør Ballerup Kommune ved rotter?
Læs om, hvad kommunen gør i:
Har du problemer med rotteweb kontakt Ballerup Kommune på 4175 0166
-
Herunder kan du læse om Ræve, Fugle, Husmår, Mink, Flagermus, Skægkræ, Hvepse og Myrer.
Ræve i byområder – Sameksistens og gode råd
Ræven er en naturlig del af vores dyreliv og spiller en vigtig rolle i økosystemet. Faktisk er ræven lidt truet flere steder, og derfor ønsker vi at fremme en god sameksistens mellem mennesker og ræve. Dog kan der opstå situationer, hvor forholdet mellem mennesker og ræve kan blive anstrengt, især hvis de skaber problemer i haven.
Hvis du oplever udfordringer med ræve, kan du forsøge at skræmme dem væk med forskellige metoder.
Der er flere måder, du kan forsøge at skræmme ræve væk fra din have på en hensigtsmæssig måde, uden at skade dem eller forstyrre økosystemet.
Her er nogle effektive metoder:
- Ræve tiltrækkes af let tilgængelig mad:
- Luk skraldespande tæt og undgå at efterlade madaffald udendørs.
- Fodr ikke andre dyr udendørs, da madrester kan tiltrække ræve.
- Fjern eventuel frugt, der er faldet fra træer, og dæk kompostbunker til, så ræve ikke kan komme til.
- Ræve søger steder, hvor de kan finde skjul og bygge huler:
- Bloker indgange til skure, garager eller under bygninger, hvor ræve kan bygge huler.
- Ikke-skadelige metoder til at skræmme ræve væk:
- Bevægelsesaktiverede lys eller sprinkleranlæg kan overraske ræve og få dem til at holde sig væk.
- Reflekterende genstande som CD'er, aluminiumsfolie eller vimpler kan skabe ubehag og få ræven til at finde et andet sted.
- Høje lyde, som at klappe, slå med grydelåg eller bruge bevægelsesaktiverede alarmer, kan virke afskrækkende.
- Naturlige afskrækningsmidler:
- Tis eller pels/hår fra hunde placeret rundt om haven kan signalere fare.
- Citrusfrugter eller kraftige duftlys kan afholde ræve fra at opholde sig tæt på din ejendom.
Regulering og hjælp til regulering
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med regulering af ræve, men det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. Hvis det ikke lykkes dig at skræmme rævene væk, kan du kontakte vildtkonsulenten i Københavnsområdet for yderligere hjælp:
Vildtkonsulent Sven Norup
Tlf: 23 73 02 50
E-mail: snj@nst.dk
Telefontid: Onsdag 10-14Fugle i byområder – Sameksistens og gode råd
Krager, råger, skader og måger er en naturlig del af bylivet, og de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Derfor stræber vi efter at fremme en god sameksistens med disse fugle i byområdet. Dog kan der opstå situationer, hvor forholdet mellem mennesker og fugle kan blive anstrengt, især hvis de larmer eller sviner med deres efterladenskaber.
Hvis du oplever problemer med fugle, er der flere hensynsfulde måder, du kan reducere generne på:
- Fjern fødekilder: Sørg for, at affald er sikkert opbevaret i lukkede beholdere, og undgå at fodre fuglene.
- Forebyg redebygning: Hold øje med, om fugle begynder at bygge reder i nærheden af din bolig, og fjern rede materialet tidligt for at forhindre etablering af kolonier. Vær dog opmærksom på lovgivningen og beskyttelsesperioder for fuglene.
- Afskrækning: Bevægelsesaktiverede lys eller sprinkleranlæg kan overraske og få dem til at holde sig væk. Høje lyde, som at klappe, slå med grydelåg eller bruge bevægelsesaktiverede alarmer, kan virke afskrækkende.
Når regulering er nødvendig
Selvom vi ønsker en balanceret sameksistens, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at regulere fuglebestanden, hvis generne bliver for store. Regulering af råger, krager, skader og måger kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, og ved skydning også tilladelse fra politiet.
Har du problemer med fuglene, og kan du ikke løse det med de ovenstående råd, kan du kontakte vildtkonsulenten for rådgivning og hjælp.
Vildtkonsulent Sven Norup
Tlf: 23 73 02 50
E-mail: snj@nst.dk
Telefontid: Onsdag 10-14Husmår i byområder – Sameksistens og gode råd
Husmåren er et nataktivt rovdyr, der er tilpasset livet tæt på mennesker. Den kan finde på at tage ophold i loftsrum, skure eller garager, hvilket kan medføre støj og skade på isolering og ledninger. For at fremme en god sameksistens er det vigtigt at sikre boligen mod besøg fra husmåren.
Sådan forebygger du problemer med husmåren:
- Sikring af bygninger: Luk alle sprækker og huller i taget og murværk for at forhindre husmåren i at komme ind.
- Madtiltrækning: Undgå at lade affald og madrester ligge frit fremme, da det kan tiltrække husmåren.
- Skadedyrsbekæmpelse: Hold bestanden af smågnavere som mus og rotter nede, da de kan tiltrække husmåren.
Hvis husmåren allerede har taget ophold, kan det være nødvendigt at kontakte en professionel for at få dyret fjernet på en skånsom måde.
Vildtkonsulent Sven Norup
Tlf: 23 73 02 50
E-mail: snj@nst.dk
Telefontid: Onsdag 10-14Mink – En invasiv art
Minken er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er blevet spredt fra minkfarme til naturen, hvor den udgør en trussel mod vores vilde dyreliv.
Hvorfor er mink et problem?
Mink er dygtige jægere og kan udgøre en stor fare for mindre husdyr som kaniner og høns som de angriber. De kan også påvirke vilde dyrebestande og lokale økosystemer, ved at jage og ødelægge reder. Her er det særligt fugle, fisk og padder det går udover.
Selvom mink sjældent angriber mennesker eller trænger ind i huse, kan de skabe betydelige problemer, hvis du har en sø eller dam på din ejendom.
Hvad skal man gøre, hvis man har en sø i baghaven?
Hvis du har en sø eller vandløb i din baghave, bør du:
- Overvåge området regelmæssigt: Hold øje med tegn på mink, som fodspor, ekskrementer eller skader på tamdyr.
- Sikring af tamdyr: Sørg for, at hønsegårde og kaninbure er solidt indhegnede og lukket om natten. Brug minkhegn som ekstra beskyttelse.
Sådan forebygger du problemer med mink:
- Undgå at tiltrække minken: Sørg for, at affald er sikkert opbevaret, og undgå at have foder til kæledyr stående udendørs.
Da minken er et invasivt dyr, er det tilladt at fange eller regulere bestanden. Hvis du har mistanke om, at mink har invaderet et område, kan du derfor kontakte Naturstyrelsen for hjælp til regulering.
Vildtkonsulent Sven Norup
Tlf: 23 73 02 50
E-mail: snj@nst.dk
Telefontid: Onsdag 10-14Flagermus i boliger – misforståelser og sameksistens
Flagermus spiller en vigtig rolle som insektjægere i økosystemet.
Flagermus i Danmark er fredede dyr, hvilket betyder, at det er ulovligt at skade dem, forstyrre deres yngle- eller vinterhi, eller ødelægge deres opholdssteder uden særlig tilladelse.
De kan dog indimellem finde vej til huse, især på loftet, hvor de kan skabe støj og uro.
Misforståelser om flagermus som skadedyr
Mange ser desværre flagermus som skadedyr på grund af deres tilstedeværelse på lofter eller i kældre. Men i modsætning til mus eller rotter gnaver de ikke i beklædning og inventar i bygninger, de bider ikke mennesker, og de er ikke interesserede i menneskelig mad. Desuden er det sjældent, at flagermus bærer sygdomme som rabies i Danmark.
Flagermus benytter forskellige områder til specifikke formål:
Ynglepladser: Disse findes ofte på loftsrum eller i hulrum i bygninger, hvor hunner samles for at føde og opfostre unger. Det er forbudt at fjerne flagermus i yngletiden, som varer fra cirka maj til august.
Ædepladser: Områder, hvor flagermus jager om natten, som regel tæt på vand eller grønne områder, da insekter er mest tilgængelige her.
Rastepladser: Flagermus kan have midlertidige opholdssteder, hvor de søger hvile mellem jagten. Det kan være under tagudhæng, i træer eller i små sprækker i bygninger. Det vil ofte være i disse tilfælde, at du som borger kan opleve flagermusene tæt på din bolig.
Vinterhi
Flagermus går i vinterhi fra cirka oktober til marts-april, hvor de søger kolde, rolige og mørke steder som kældre, grotter eller uforstyrrede loftsrum. I denne periode er de meget sårbare, og forstyrrelse kan vække dem fra deres dvale, hvilket kan koste dem livsvigtig energi. Derfor er det vigtigt ikke at forstyrre dem i vinterhiet.
Hvis du oplever flagermus på loftet eller i andre dele af dit hus, er det bedst at vente til efter yngletiden eller vinterhi, før du iværksætter eventuelle tiltag for at forhindre adgang. Sørg altid for at overholde reglerne for beskyttelse og kontakt Naturstyrelsen for vejledning, hvis du har spørgsmål.
Sådan håndterer du flagermus:
Forebyggelse: Tæt alle revner og sprækker i huset, hvor flagermusene kan trænge ind.
Ikke-skadelige metoder: Flagermus må ikke forstyrres i yngletiden. Hvis de allerede er i huset, bør du vente til efter yngleperioden, før du lukker adgangen af.
Skægkræ i hjemmet – Bekæmpelse og forebyggelse
Skægkræ er et relativt nyt skadedyr i Danmark, som trives i mørke og fugtige omgivelser. Mange forveksler skægkræ med sølvfisk, men skægkræ er dog markant mere robuste og kan trives i flere forskellige miljøer, hvilket gør dem til et langt større problem i boliger.
Forskellen på skægkræ og sølvfisk
- Udseende: Skægkræ er større (op til 18 mm), de 3 haletråde er længere og så har de "skæg".
- Levesteder: Sølvfisk trives i fugtige omgivelser som badeværelser og køkkener, mens skægkræ kan overleve i både fugtige og tørre omgivelser. Skægkræ har desuden evnen til at kravle op af lodrette vægge og på loftet, og kan derfor sprede sig til hele huset, ikke kun de vådrum, som sølvfisk typisk holder sig til.
Skægkræ kan blive et alvorligt problem
Skægkræ er ikke farlige for mennesker, men de kan forårsage skader ved at spise papir, tapet og andre organiske materialer.
Skægkræ formerer sig hurtigere end sølvfisk, og kan være meget svære at slippe af med, når de først har etableret sig i en bolig. Da de kan leve i tørre miljøer, kan de trives i skuffer, bag vægge og i isolering, hvilket gør det vanskeligt at opdage og fjerne dem. Det kan være nødvendigt at benytte professionel skadedyrsbekæmpelse for at få bugt med dem, især hvis de har spredt sig til flere rum. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de første tegn på skægkræ og handle hurtigt for at forhindre større problemer.
Sådan bekæmper du skægkræ:
- Fjernelse af fødekilder: Hold boligen tør og rengør grundigt for at fjerne de materialer, skægkræene lever af. Støvsug altid grundigt i kroge, hjørner og ved lister.
- Forebyggelse: Tæt sprækker og revner i vægge og gulve, hvor skægkræ kan gemme sig.
- Bekæmpelse: Brug klisterfælder, eller hvis nødvendigt, kontakt en professionel skadedyrsbekæmper som kan opsætte bekæmpelsesmidler med ædegift.
Hvepse i haven – Hensigtsmæssig håndtering
Hvepse kan være en plage om sommeren, især når de bygger reder tæt på boligen eller steder, hvor mennesker opholder sig. Dog spiller hvepse også en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr af andre insekter.
Sådan håndterer du hvepse:
- Undgå tiltrækning: Sørg for, at mad og søde drikke ikke står frit tilgængeligt udendørs.
- Forebyggelse af redebygning: Hold øje med tidlige tegn på hvepsebo og fjern dem, før de vokser sig store. Dette kræver ofte hjælp fra en skadedyrsbekæmper.
Hvis hvepseboet er tæt på områder, hvor mennesker færdes, kan det være nødvendigt at få det fjernet professionelt.
Myrer i huset – Bekæmpelse og forebyggelse
Myrer i huset kan være til gene, især i sommermånederne, hvor de leder efter føde. De er normalt harmløse, men kan være svære at slippe af med, når de først har fundet vej ind.
Sådan bekæmper du myrer:
- Fjern fødekilder: Sørg for at opbevare madvarer i tætsluttende beholdere og rengør grundigt.
- Bloker indgange: Tæt sprækker og revner, hvor myrerne kan komme ind i huset.
- Myrereder: Find og fjern myrernes rede udenfor ved hjælp af kogende vand eller skadedyrsbekæmpelsesmidler.
Hvis problemet er omfattende, kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper for yderligere hjælp.
- Ræve tiltrækkes af let tilgængelig mad: