Kommuneplan
Læs om kommuneplanlægning og find Ballerups Kommuneplan 2020:
-
Forslag til Kommuneplan 2025 i høring
Forslag til Kommuneplan 2025 med tilhørende miljørapport blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen mandag den 25. november 2024 og er ind til den 26. februar 2025. Når høringen er slut, vil Kommunalbestyrelsen behandle indkomne høringssvar og vedtage Kommuneplan 2025 endeligt med eventuelle ændringer.
Forslag til Kommuneplan 2025 finder du her. Når høringsperioden slutter, er linket ikke længere tilgængeligt.
Du finder oplysninger om, hvordan du sender et høringssvar til planforslaget www.ballerup.dk/blivhoert. I høringsperioden kan du også deltage i offentlige møder om planforslaget. Du finder også oplysninger herom på ovenstående link.
-
I Ballerups Kommuneplan kan læse om mål og retningslinjer for kommunens fremtidige udvikling samt se rammerne for lokalplanlægningen
Kommuneplanen indeholder en række temaer, som er gældende for hele kommunens område.
Temaerne afspejler kommunalbestyrelsens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i Ballerup kommune:
- Regionale sammenhænge
- Bæredygtighed og klimatilpasning
- Nærdemokrati og fællesskaber
- Bymiljø & byliv
- Boliger
- Kultur
- Erhverv & uddannelse
- Detailhandel
- Offentlig service
- Grønne omgivelser
- Natur & miljø
- Lokal trafik
-
En kommuneplan sammenfatter kommunens overordnede planlægning og fastlægger rammer for lokalplaner.
Kommuneplanen omfatter hele kommunens areal og beskriver forskellige forhold, som fx:
- hvordan placerer byens aktiviteter sig i forhold til hinanden
- hvor kommer der nye aktiviteter til
- hvor kan det tænkes, at omgivelserne vil forandre sig
Kommuneplanens består af fire dele:
- Hovedstruktur
- Forudsætninger
- Retningslinjer
- Rammer for lokalplanlægningen
-
Ballerups kommuneplan afstikker de overordnede rammer for lokalplanlægning i hele kommunen.
En lokalplan indeholder den konkrete og detaljerede planlægning for et mindre område i kommunen.
Find lokalplaner på Ballerup Kommunes lokalplanportal
Læs mere om lokalplanlægning
-
En kommuneplan offentliggøres og vedtages efter denne procedure:
- Forslag om kommuneplan offentliggøres og sendes i høring hos borgere og andre myndigheder i mindst 8 uger.
- Alle har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden.
- Efter endt høringsperiode tager Kommunalbestyrelsen stilling til kommuneplanforslaget på grundlag af de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være kommet i høringsperioden.
- Kommunalbestyrelsens behandling medfører enten, at kommuneplanforslaget vedtages endeligt, eller at forslaget ændres.
- Er der tale om væsentlige ændringer, offentliggøres kommuneplanforslaget igen.
- Kommuneplanen vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen.
Ændring af Kommuneplanen
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at ændre dele af kommuneplanen, efter at den er vedtaget.Sådanne ændringer foretages i form af et kommuneplantillæg. Et kommuneplantillæg sendes ligeledes i offentlig høring.
- Forslag om kommuneplan offentliggøres og sendes i høring hos borgere og andre myndigheder i mindst 8 uger.
-
Ifølge loven skal en kommuneplan revideres én gang i hver valgperiode, dvs. i princippet hvert fjerde år.