Lokalplaner
Her kan du læse alt om, hvordan en lokalplan udarbejdes.
Søger du en lokalplan?
Klik her, hvis du vil læse kommunens lokalplaner. Så kommer du til en særskilt portal for lokalplaner.
Søgeord: lokalplan, lokalplaner, lokalplanlægning, lokalplanportal
-
På Ballerup Kommunes lokalplanportal kan du:
- se forslag til lokalplaner
- finde lokalplanen for et bestemt område
-
En lokalplan er en detaljeret plan for et bestemt område i en kommune. Den fastlægger bl.a.:
- hvad skal området anvendes til
- hvor meget kan området bebygges
- hvor i området skal følgende placeres:
- bebyggelse
- friarealer
- veje & stier
Du kan finde alle kommunens lokalplaner i den digitale lokalplanportal ovenfor.
Rammebestemmelser
En lokalplans bestemmelser kan kun ændres ved en ny lokalplan og ikke alle områder i Ballerup Kommune er omfattet af en lokalplan. For de områder, der ikke er omfattet af en lokalplan, gælder kommuneplanens rammebestemmelser og de generelle rammebestemmelser.Kommuneplanens rammebestemmelser kan du finde i Ballerups Kommuneplan 2020.
-
Ballerups Kommuneplan 2020 afstikker de overordnede rammer for lokalplanlægning i hele kommunen.
En lokalplan indeholder den konkrete og detaljerede planlægning for et mindre område i kommunen.
Læs mere om kommuneplanen og kommuneplanlægning
-
Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid udarbejde et lokalplanforslag, som er bindende for ejere og brugere. Nogle byggerier og anlægsprojekter kan være omfattet af lokalplanpligt. Hvis ikke der foreligger en gældende lokalplan for et område, skal der altid udarbejdes en lokalplan, inden der kan gennemføres:
- større byggerier
- større anlægsarbejder
- større udstykninger
- ændringer i det bestående miljø af betydning for borgerne
Hvornår laves der nye lokalplaner?
Der skal udarbejdes en ny lokalplan i de tilfælde, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker at tillade væsentlige afvigelser fra bestemmelser i en allerede gældende lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan i de tilfælde, hvor man ønsker at:- rydde op i den eksisterende planlægning
- samle gamle bestemmelser fra gældende byplanvedtægter og servitutter
- revidere gamle bestemmelser fra gældende byplanvedtægter og servitutter
Lokalplaner skal være i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplanen. Er dette ikke tilfældet, skal der laves et tillæg til Kommuneplanen.
-
En lokalplan offentliggøres og vedtages efter denne procedure:
- Et forslag om en lokalplan skal offentliggøres og sendes i høring.
- Grundejere, lejere og organisationer, der berøres af planen skal underrettes om forslaget.
- Alle har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden.
- Efter endt høringsperiode tager Kommunalbestyrelsen stilling til lokalplanforslaget på grundlag af de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være kommet i høringsperioden.
- Kommunalbestyrelsens behandling kan enten medfører ændringer af lokalplanen inden den vedtages endeligt eller vedtage lokalplanen uden ændringer.
- Er der tale om væsentlige ændringer, offentliggøres forslaget igen.
- Efter endelig vedtagelse bekendtgørelse lokalplanen og er herefter juridisk bindende for de ejendomme, som er omfattet af lokalplanen.
Grundejere er ikke pålagt nogen handlingspligt med hensyn til at virkeliggøre planen. Men hvis der sker ændringer i anvendelsen af arealer og bygninger, eller nyt byggeri eller aktiviteter sættes i gang, skal det ske i overensstemmelse med lokalplanen.
- Et forslag om en lokalplan skal offentliggøres og sendes i høring.
-
Er du uenig i indholdet i et lokalplanforslag, kan du under høringsperioden sende en indsigelse. Kommunalbestyrelsen vil herefter tage stilling til din indsigelse.
Du kan til gengæld klage over kommunens afgørelse om Miljøvurdering, læs nedenfor.
Klage over kommunens afgørelse om miljøvurdering
Lokalplaner fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og dermed falder ind under Miljøvurderingsloven. Ifølge denne lovgivning skal kommunen træffe afgørelser om, hvorvidt et lokalplanforslag kan have en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal miljøvurderes. Kommunens afgørelse træffes på baggrund af en miljøscreening af lokalplanforslaget.
En afgørelsen om, at et lokalplanforslag ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Planklagenævnet. Klagen skal dog være indgivet til Planklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentlig bekendtgjort, f.eks. i aviser eller på kommunens hjemmeside, regnes fristen dog altid fra den dato, afgørelsen er bekendtgjort.
Du kan læse om, hvem der kan klage, klagegebyr og hvordan du klager i Planklagenævnets vejledning, som du finder her.
Klager skal sendes til Klageportalen.
Klage over lokalplanen
Når en lokalplan er blevet vedtaget endeligt, kan du klage over retlige spørgsmål. Det betyder, at du kan ikke klage, hvis du er uenig i kommuneplanens indhold. Derimod kan du klage over spørgsmål om lokalplanens tilvejebringelse og lovlighed, hvis du mener, at procedurer ikke er overholdt.
Din klage skal være indgivet til Planklagenævnet inden 4 uger fra den dag, hvor lokalplanen er blevet bekendtgjort offentligt på kommunens hjemmeside og plandata.dk.
Du kan læse om, hvem der kan klage, klagegebyr og hvordan du klager i Planklagenævnets vejledning, som du finder her.
Klager skal sendes til Klageportalen.