Vandskulptur
En vandskulptur med håndkraft af Heine Kjærgaard Klausen.
I haven foran Plejehjem Kirstinehaven er opstillet en bronzeskulptur, skabt af Heine Kjærgaard Klausen. Værket kan nydes af plejehjemmets beboere, personale og gæster. Forbipasserende kan opleve værket fra den anden side af hækken.
Skulpturen minder om en forlystelse i Tivoli, og den har da også indbygget en slags vandrutsjebane, hvis man hælder vand ned i tragten foroven. Vandet ender for foden af et æbletræ.
Opstillet 2013
Heine Kjærgaard Klausen (f. 1978)