Sammendrag
Folketinget har den 18. december 2018 vedtaget lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Loven er en udmøntning af den politiske aftale "Alle handlinger har konsekvenser".
Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet gennem etablering af et ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse, der skal fastlægge individuelle indsatser for børn og unge i alderen 10-17 år og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen overtager således en del af den kommunale myndighedsbehandling og opfølgning. Tillige skal SSP-samarbejdet udvikles.
For Ballerup Kommunes vedkommende består Ungdomskriminalitetsnævnet - foruden politi og dommer - af en leder fra fem af de ni vestegnskommuner i politikredsen, som på skift varetager rollen som repræsentant for kommunerne.
Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2019.
Baggrund
Lov om ungdomskriminalitet finder anvendelse for børn og unge på 10-17 år. De 10-14-årige er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven og vurderes samtidig at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. De unge på 15-17 år har modtaget dom for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven og vurderes ligeledes samtidig at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Loven tilsigter en stærkere målrettet indsats over for børn og unge i et forpligtende myndighedssamarbejde mellem politi, kommune og kriminalforsorg.
Sagsfremstilling
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft pr. 1. januar 2019.
Loven finder anvendelse for børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt for eller har modtaget dom for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.
Overordnet har loven til hensigt:
- At sætte tidligere og mere konsekvent ind over for ungdomskriminalitet, så børn og unge forstår, at alle handlinger har en konsekvens.
- At styrke både det sociale systems og retssystemets evner til at sætte ind med en rettidig indsats, der yder hjælp til børn og unge, inden de havner i kriminalitet.
- At bidrage til, at Danmark - også på langt sigt - er et trygt og sikkert land.
For at sikre, at de nævnte hensigter realiseres, skal der implementeres:
- Et nyt ungdomskriminalitetsnævn med tre faste nævnsmedlemmer fra domstol, politi og kommune. Herudover vil der i de konkrete nævnssager være repræsentation fra børn og unge, forældre og sagsbehandler.
- En ny ungekriminalforsorg, som har til opgave at føre tilsyn med nævnets afgørelser
- En udvikling af SSP-samarbejdet.
De 10-14-årige bliver en del af politiets screening, såfremt de er mistænkt for en af disse former for kriminalitet, mens henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet for de unge på 15-17 år sker via domstolene.
Loven vil få indflydelse på opgaver i kommune, politi, nævn og kriminalforsorg, da der er beskrevet meget korte tidsfrister.
Inden en given sag bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, har kommunen ansvaret for at fremsætte en indstilling, der beskriver konklusionerne i en ungefaglig undersøgelse og de foranstaltninger, som foreslås iværksat. Det betyder, at kommunen altid skal udarbejde en ungefaglig undersøgelse i forbindelse med en nævnsindstilling fra enten politiet eller domstolene.
