Sammendrag
I denne sag får Børne- og Skoleudvalget en orientering som opfølgning på Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af behovs- og kapacitetsanalyserne på dagtilbuds- og skoleområdet.
Orienteringen omfatter følgende punkter:
1) En uddybning af prognosen for udviklingen i børnetallet i området omkring Lautrup, som er omfattet af forslag om distriktsjustering mellem distrikt Skovlunde og distrikt Skovvejen
2) En særskilt fremskrivning af det forventede børnetal for den planlagte bydel Kildedal i distrikt Måløvhøj
3) Grundlag for kapacitetsopgørelsen på dagtilbudsområdet.
Baggrund
Børne- og Skoleudvalget blev den 2. maj 2023 forelagt kapacitetsanalyser på skole- og dagtilbudsområdet. Udvalget stillede efterfølgende en række spørgsmål, som behandles nedenfor.
Sagsfremstilling
Uddybning af prognosen for udviklingen i børnetallet i området omkring Lautrup
Børne- og Skoleudvalget besluttede på deres møde den 28. marts 2023 at sende forslag om distriktsændring mellem distrikt Skovlunde og distrikt Skovvejen i høring. Udvalget bad på deres møde den 2. maj 2023 om yderligere oplysninger om, hvor mange børn distriktsændringen forventes at flytte fra distrikt Skovlunde til distrikt Skovvejen.
Forslaget om distriktsændring omfatter Lautrupområdet, der på nuværende tidspunkt hører til distrikt Skovlunde. Området påtænkes flyttet til distrikt Skovvejen i forbindelse med, at det planlagte og gennemførte nybyggeri i området betyder, at der tilflytter flere børn med pasningsbehov samt skolesøgende børn.
Nedenstående tabeller viser en fremskrivning af det forventede antal børn i Lautrupområdet de næste 10 år. Tallene er er en fremskrivning af den forventede befolkning, og dermed ikke tal på det præcise antal børn, der må forventes at skulle tilbydes plads i henholdsvis dagtilbud eller skole. Såfremt distriktsjusteringen besluttes politisk, vil det blive afspejlet i kommende dagtilbuds- og skoleprognoser.
Befolkningsprognosen viser, at antallet af 0-5-årige i Lautrupområdet forventes at ligge på mellem 42 og 69 børn i prognoseperioden. Disse børn skal dermed, hvis de ønsker det, tilbydes plads i dagtilbud i distrikt Skovvejen, hvis forslaget om distriktsændringer gennemføres.
Det fremgår desuden, at antallet af 6-15-årige børn i Lautrupområdet forventes at ligge mellem 39 og 104 børn de næste 10 år. Såfremt distriktsændringen gennemføres, vil disse børn tilhøre Skovvejen Skole og dermed tilbydes plads på denne, hvis de ønsker det. Som nævnt er det ikke alle børn, der ønsker optagelse på deres distriktskole.
Det forventede antal 0-5-årige i Lautrupområdet:
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
0-2-årige* |
21 |
18 |
25 |
32 |
30 |
28 |
27 |
25 |
24 |
22 |
3-5-årige* |
24 |
23 |
31 |
37 |
34 |
32 |
29 |
27 |
25 |
24 |
0-5-årige i alt* |
44 |
42 |
56 |
69 |
64 |
59 |
56 |
52 |
49 |
46 |
*Befolkningstallene er mediotal, dvs. det forventede antal børn midt i de givne år.
Det forventede antal 6-15-årige i Lautrupområdet:
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
6-9-årige* |
15 |
20 |
29 |
39 |
44 |
46 |
47 |
46 |
42 |
39 |
10-15-årige* |
24 |
23 |
30 |
37 |
39 |
43 |
47 |
52 |
59 |
65 |
6-15-årige i alt* |
39 |
43 |
59 |
77 |
83 |
89 |
93 |
98 |
101 |
103 |
*Befolkningstallene er mediotal, dvs. det forventede antal børn midt i de givne år.
Særskilt fremskrivning af det forventede børnetal for Kildedal:
Den planlagte bydel Kildedal forventes at generere et større behov for kapacitet på både dagtilbuds- og skoleområdet i distrikt Måløvhøj, jf befolkningsprognosen.
Børne- og Skoleudvalget er den 2. maj 2023 blevet forelagt kapacitetsanalyser på skole- og dagtilbudsområdet, som viser kapacitetsbehovet, ligesom Økonomiudvalget er forelagt en opdateret befolkningsprognose den 21. marts 2023. I prognoserne fremgår udviklingen for distrikts Måløvhøj som et samlet distrikt. Der er efterfølgende blevet efterspurgt en særskilt fremskrivning af det forventede børnetal for Kildedal.
Nedentående tabeller viser en fremskrivning af det forventede antal børn i Kildedal fra 2027, hvor de første beboere forventes at flytte ind, og frem til 2033. Tallene er er en fremskrivning af den forventede befolkning, og dermed ikke tal på det præcise antal børn, der må forventes at skulle tilbydes plads i henholdsvis dagtilbud eller skole.
Der forventes en udvikling i antallet af 0-5-årige børn i Kildedal fra 215 børn i 2027 til 465 børn i 2033. Antallet af 0-5-årige børn forventes at toppe i 231 med 561 børn. Børnene vil have krav på plads i et dagtilbud i distrikt Måløvhøj. Der er allerede besluttet at bygge et dagtilbud i Kildedal. Herudover godkendte Børne- og Skoleudvalget den 2. maj 2023, at der forelægges en sag på Økonomiudvalgets møde i maj om tilbageførsel af de reserverede arealer i Kildedal til etablering af skole (indskoling og mellemtrin), dagtilbud og bevægelseshus.
Desuden forventes der et stigende antal 6-15-årige i prognoseperioden, således at der i 2033 forventes 767 børn i skolealderen. Børnene vil have krav på optagelse på Måløvhøj Skole. Som nævnt godkendte Børne- og Skoleudvalget den 2. maj 2023, at der forelægges sag på Økonomiudvalgets møde i maj om tilbageførsel af de reserverede arealer i Kildedal til etablering af skole (indskoling og mellemtrin), dagtilbud og bevægelseshus.
Det forventede antal 0-5-årige i Kildedal:
|
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
0-2-årige* |
99 |
151 |
195 |
235 |
241 |
219 |
203 |
3-5-årige* |
116 |
190 |
256 |
311 |
319 |
288 |
256 |
0-5-årige i alt * |
215 |
342 |
451 |
547 |
559 |
506 |
459 |
*Befolkningstallene er mediotal, dvs. det forventede antal børn midt i de givne år.
Det forventede antal 6-15-årige i Kildedal:
|
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
6-9-årige* |
71 |
134 |
208 |
294 |
365 |
403 |
419 |
10-15-årige* |
82 |
138 |
194 |
249 |
286 |
312 |
348 |
6-15-årige i alt * |
154 |
272 |
402 |
544 |
651 |
715 |
767 |
*Befolkningstallene er mediotal, dvs. det forventede antal børn midt i de givne år.
Grundlag for kapacitetsopgørelsen på dagtilbudsområdet
Børne- og Skoleudvalget efterspurgte på deres møde den 2. maj 2023 svar på, hvorvidt dagtilbuddenes fællesrum, motorik- og aktivitetsrum mv. er medregnet i opgørelsen af det samlede antal pladser (maksimumkapacitet) i Ballerup Kommunes dagtilbud.
Administrationen har i dialog med distriktslederne fulgt op på kapacitetsopgørelsen og undersøgt, i hvilket omfang dette er tilfældet. I forbindelse med opgørelsen af den maksimale dagtilbudskapacitet i distrikt Skovvejen, har musikrummet i børnehuset Valhalla tidligere været indregnet som en del af kapaciteten. Musikrummet har i spidsbelastningsperioder været anvendt til grupperum, idet børnehuset tillige har haft krearum og motorikrum i tillæg til grupperum. Rummet fungerer dog fra 8. maj 2023 som musikrum, og kapaciteten i distrikt Skovvejen (Valhalla) er derfor nu og fremover nedskrevet med 24 børnehavebørn fra 140 til 116 børnehavebørn. Ændringen er effekturet i kommunens pladsanvisning og vil også fremgå af fremtidige kapacitetsanalyser.
Desuden har fællesrum i et par andre børnehuse i perioder været anvendt til grupperumslignede aktiviteter. Det er sket på baggrund af lokale pædagogiske tiltag, og disse kvadratmeter er ikke regnet med i opgørelsen af den maksimale kapacitet på dagtilbudsområdet. Det er således kun sket i forbindelse med anvendelsen af musikrummet til grupperum i Børnehuset Valhalla.
Beregningsmetode
Ifølge bygningsreglementet skal opholdsrum i dagtilbud have et frit gulvareal på mindst tre kvadratmeter pr. barn i vuggestuer og to kvadratmeter pr. barn i børnehaver. I Ballerup Kommune medregnes alene grupperum i kvadratmeterberegningen, herudover råder institutionerne i varierende omfang over forskellige fællesrum, herunder musikrum, krearum mv., som ikke tæller med som en del af kapaciteten
Kapaciteten i institutionerne er derfor som udgangspunkt opgjort ved en beregning baseret på antallet af kvadratmeter af de enkelte grupperum divideret med tre for vuggestuebørn og to for børnehavebørn. Beregningen er suppleret med vurdering af forhold, der i praksis gør det vanskeligt fuldt ud at udnytte kvadratmeterne optimalt. Ved konkrete udfordringer ved blandt andet supportende faciliteter og indretning af grupperum, som forhindrer en effektiv brug af kapaciteten er taget højde herfor ved en nedsættelse af kapaciteten. De supporterende faciliteter indbefatter fællesrum (læringsrum, pædagogiske værksteder m.v.) samt børnetoiletter, personaletoiletter, puslepladser, liggepladser, garderobepladser og legepladser.
Yderligere deltagelse på mødet
På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager stabschef i Center for Skoler, Institutioner og Kultur, Claus Holm, under behandlingen af sagen.