Sammendrag
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mål- og rammebeskrivelser for regnskabsåret 2023 forelægges til behandling inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.
Forbruget for 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets samlede bevillingsrammer var 853,2 mio. kr. Det giver et resultat for 2023 på -32,9 mio. kr. (mindreforbrug).
Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.
Baggrund
Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes årsregnskab for 2023.
I henhold til styrelseslovens § 45 samt Økonomiudvalgets tidsplan for regnskabsafslutningen 2023 skal det enkelte fagudvalg behandle regnskabet. Behandlingen skal ske på møderne i april i 2024, inden det samlede årsregnskab forelægges til godkendelse for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender regnskabet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.
Udvalgets bevillingsrammer, der vedrører driften
- 20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
- 20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen
- 20.06 Jobcenter
- 20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen
- 20.44 Førtidspension
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet mål- og rammebeskrivelserne for regnskab 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bevillingsrammer. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 32,9 mio. kr., som fremkommer således:
Tabel 1. Samlet regnskab for 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
(mio. kr.) |
|
Oprindeligt budget for 2023 |
866,6 |
|
|
Korrigeret budget for 2023 |
886,2 |
Forbrug i 2023 |
853,2 |
Resultat for 2023 (mindreforbrug) |
-33,0 |
Noter:
- Senest korrigeret budget svarer til tredje budgetopfølgning pr. 27. november 2023, Punkt 3.
- Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 23. april 2024.
Tabel 2. Oversigt over budget og regnskabets resultat for 2023 fordelt på de enkelte bevillingsrammer under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Bevillingsramme
(1.000 kr.) |
Vedtaget
budget 2023
(1) |
Korrigeret
budget 2023
(2) |
Regnskab
2023
(3) |
*)
Resultat
2023
(3)-(2)=(4) |
20.04
Erhvervsudvikling, turisme
og landdistrikter |
2.461 |
4.305 |
4.009 |
-295 |
20.05
Forsørgelsesydelser og beskæf-
tigelsesindsats - uden for
servicerammen |
457.430 |
437.458 |
410.445 |
-27.013 |
20.06
Jobcenter |
81.689 |
90.994 |
87.911 |
-3.082 |
20.07
Beskæftigelsesindsats - inden
for servicerammen |
8.404 |
8.400 |
2.326 |
-6.074 |
20.44
Førtidspension |
316.570 |
345.000 |
348.538 |
3.538 |
I alt |
866.555 |
886.157 |
853.230 |
-32.927 |
*) + = merforbrug
- = mindreforbrug
Noter:
- Korrigeret budget svarer til tredje budgetopfølgning pr. 27. november 2023, Punkt 3.
- Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.
Forklaringer på afvigelser til budgettet og eventuelle uforudsete udfordringer, som er holdt inden for udvalgets bevillingsrammer, jf. tabel 2
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen
Mindreforbruget skyldes primært, at det er lykkedes Ballerup Kommune at opnå bedre end forventet resultater for de nævnte målgrupper. Dette er også afspejlet i STAR’s benchmarkopgørelsen, hvor Ballerup Kommune ligger blandt de bedste kommuner. Det medfører færre udgifter til forsørgelsesydelser og færre udgifter til beskæftigelsesfremmende indsatser.
20.06 Jobcenter
Mindreforbruget skyldes dels, at indefrosne overførsler fra 2021 til 2022 på 1,4 mio. kr. er lagt ind i budgettet meget sent i 2023, dels lavere lønudgifter som følge af ubesatte stillinger i især andet halvår 2023, hvilket var nødvendigt som forberedelse på at tilpasse aktivitetsniveauet til et lavere budget i 2024 end i det foregående år.
20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen
Størstedelen af mindreforbruget skyldes huslejeindtægter i forbindelse med ukrainske borgere, der er bogført på rammen, men som mere korrekt og fremadrettet bogføres på en anden ramme. Dertil er der færre udgifter til borgere i løntilskud, dels pga. den lave ledighed, dels pga. at andelen af ledige borgere i løntilskud har været lavere end forventet.
Inden for udvalgets bevillingsrammer er der følgende væsentlige udfordringer, som kan påvirke udviklingen fremadrettet
Den væsentligste ubekendte på beskæftigelsesområdet er udmøntningen af den varslede besparelse på 3 mia. kr. på landsplan senest i 2030. Ekspertgruppen forventes at offentliggøre sit forslag til en fremtidig løsning i juni 2024.
Yderligere deltagelse på mødet
På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager chefkonsulent Thomas Ulrik Bay fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.