Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Tirsdag den 16. april 2024 - kl. 08:00

Green Mind A/S, Tempovej 31, 2750 Ballerup

Deltagere

Musa Kekec (A) - Deltog
Anja Holtze (A) - Deltog
Allan Kristensen (C) (2. viceborgmester) - Deltog
Sandra Marsenic (A) - Deltog
Lars Green Bach (B) - Deltog
André Amingsø (D) - Deltog
Jannik Karoli Plum Nielsen (direktør) - Deltog
Stine Margrethe Hollendsted (centerchef for Social og Arbejdsmarked) - Deltog

Afbud/Fraværende

Saime B. Inanc (Ø) - Afbud

Åben dagsorden

Beskrivelse

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget begynder mødet hos virksomheden Green Mind A/S, Tempovej 31, 2750 Ballerup, hvor Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget får rundvisning og præsentation af virksomheden. Derefter kan den resterende del af udvalgsmødet holdes i et mødelokale på virksomheden.

Green Mind A/S specialiserer sig i køb, reparation og salg af forbrugerelektronik, især smartphones, tablets og laptops. De har en webshop og 13 butikker spredt over hele landet, hvor de sælger genanvendte produkter. Ballerup er for nylig blevet lokationen for deres nye hovedkontor, hvor deres stabsfunktioner og største værksted er placeret.

Green Mind har en stærk bæredygtighedsprofil og stræber efter at mindske CO2-udslip ved at opfordre forbrugerne til at vælge brugt forbrugerelektronik, der stadig fungerer, i stedet for altid at købe nyt. De sørger også for korrekt sortering og donation af dele, der ikke længere kan bruges, for at fremme genbrug af defekte elektronikkomponenter. GreenMind tager også et socialt ansvar ved at have en meget bred medarbejdersammensætning, hvor der er plads til alle.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Centrene for Politik og Organisation samt Social og Arbejdsmarked indstiller, at

Besøget hos Green Mind A/S tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning
Hent: 1.1. ANBEFALES. Brev fra RAR Hovedstaden marts 2024

Hent: 2.1 ANBEFALES Det kommende C-SA

Hent: 3.1 ANBEFALES Brev til kommuner og regioner Movia
Beskrivelse

Brev modtaget fra RAR Hovedstaden til udvalget vedrørende en indsats i kommunerne for i højere grad at tænke personer med funktionsnedsættelse ind i beskæftigelsesindsatsen. RAR har i den forbindelse besluttet tre fokusområder, som vedrører målgruppen og lægger op til dialog i kommunen i forhold til tilrettelæggelse af den bedst mulige indsats for målgruppen.

Bilag: 1 bilag, heraf 1 anbefales

Etablering af to nye centre

Direktionen har truffet beslutning om den administrative organisering af et nyt Center for Social og Arbejdsmarked (C-SA) og et nyt Center for Omsorg og Sundhedsfremme (C-OS). De to nye centre træder i kraft pr. 1. april 2024. Det forventes, at medarbejdere og systemer er endelig på plads i løbet af sensommeren 2024. De to nye centre erstatter Center for Arbejdsmarked og Center for Voksne og Sundhed. På mødet vil der være en kort mundtlig orientering om det nye Center for Social og Arbejdsmarked.

Bilag: 1 bilag, heraf 1 anbefales

Orientering vedrørende muligheder for kollektiv busservice, der finansieres af virksomheder

Movia har sendt et brev til kommuner og regioner angående muligheder for kollektiv busservice, hvor virksomheder finansierer en styrkelse af den eksisterende kollektive busbetjening eller etablering af nye buslinjer med det formål at tiltrække arbejdskraft. Der er etableret samarbejder med Hillerød Kommune, og med Helsingør og Fredensborg kommuner. Brevet er vedlagt som bilag.

Bilag: 1 bilag, heraf 1 anbefales

Beskæftigelsesministeriets seneste benchmarkopgørelse viser, at Ballerup Kommune fortsat ligger blandt de tre bedste kommuner i landet til at få borgere i job, men denne gang på en andenplads. Vi bliver overhalet af Billund, som nu ligger som nummer et. Sidste opgørelses tredjeplads, Gladsaxe, ligger nu på en 22. plads. Samlet set har Ballerup 220 færre ledige (opgjort i fuldtidspersoner) end forventet ud fra kommunens rammevilkår. Link til seneste opgørelse https://jobindsats.dk/databank/temaer/jobcenterindblik/resultatmal/forventet-og-faktisk-antal-og-andel-fuldtidspersoner-pa-offentlig-forsorgelse/
Beslutning

Taget til efterretning

Under punkt 1 ønsker Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, at emnet medtages i den kommende gennemgang af Beskæftigelsesstrategien.
Hent: ANBEFALES Oplæg om turistforening marts 2024
Tidligere behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 9. april 2024 Punkt 27
Indhold

Sammendrag

Der præsenteres et oplæg om mulighederne for at oprette en turistforening i Ballerup, herunder fordele og ulemper samt et muligt alternativ.

Baggrund

I aftaleteksten for Budget 2023 indgår følgende initiativ:

"Budgetparterne er enige om at undersøge mulighederne for at få en turistforening i gang i samarbejde med foreninger og handels- og erhvervsliv. Administrationen undersøger, hvilke muligheder der er. Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er fagudvalg på opgaven.

Sagsfremstilling

Administrationen har undersøgt, hvad sammenlignelige kommuner gør på turismeområdet, hvad de juridiske rammer er samt fordele og ulemper. Dette punkt er uddybet i vedlagte bilag.

I Høje Taastrup og i Lyngby-Taarbæk kommuner er der aktiviteter i form af Høje Taastrup Turistforening og Visit Lyngby. I begge tilfælde er der tale om aktiviteter, der ikke håndteres af kommunerne, men støttes økonomisk af kommunerne. I de øvrige kommuner er der ingen turistforeninger, men på de kommunale hjemmesider er der forskelligartede beskrivelser af kultur-, fritids- og oplevelsestilbud på samme måde som i Ballerup Kommune.

Administrationen har været i dialog med KL’s juridiske afdeling. En kommune kan godt oprette en turistforening, så længe aktiviteterne ikke er overlappende med Wonderful Copenhagens aktiviteter. Det er ikke tilfældet her. Generelt er KL dog ikke fortalere for at etablere foreninger. Det skyldes, at det kræver finansiering, og at det er et bureaukratisk tungt set-up. Foreningskonstruktionen kræver en bestyrelse, vedtægter, årlig generalforsamling mv. og samtidig lægger konstruktionen en række bindinger på, hvad man reelt kan foretage sig.

Der findes mange smukke naturområder i Ballerup Kommune, som er velegnede til gå- og cykelture.

Derudover har Ballerup succes med at tiltrække særligt sportsbegivenheder til kommunen. Det gælder eksempelvis VM i Banecykling og håndboldlandskampe. Endelig arrangerer frivillige foreninger i Ballerup Kommune initiativer så som Ballerup Musikfest, Københavns Historiske marked, Halloween i Måløv mv.

På den baggrund er det administrationens vurdering, at en eventuel turistforening vil kunne fokusere på at udbrede kendskabet til disse aktiviteter og evt. være med til at udvikle flere.

Fordelen ved en turistforening eller et lignende set-up vil være at få skabt en samlet fortælling om Ballerup Kommune og én indgang til, hvad Ballerup Kommune kan byde på. Samtidig vil en turistforening kunne bidrage til at udvikle nye initiativer, som er med til at sætte Ballerup Kommune på landkortet. Det er der pt. begrænsede ressourcer til blandt de lokale aktører i kommunen og i administrationen.

Etablering og drift af en turistforening i Ballerup Kommune vil imidlertid kræve en økonomisk og administrativ indsats. Derudover vil det kræve en frivillig bestyrelse i Ballerup.

Desuden vil den daglige drift af en turistforening kræve finansiering samt ressourceforbrug i administrationen til at understøtte foreningens aktiviteter, sikre fremdrift, og at formalia omkring foreningen overholdes (generalforsamling, regnskab mv.). Det er erfaringen, at det koster meget fra administrationens side at oparbejde et sådant frivilligt arbejde, når det ikke bygger på en efterspørgsel, som er skabt hos borgerne selv. En forening drives normalt af ildsjæle og trives bedst, når initiativet kommer nedefra - blandt borgerne.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at økonomi og tidsforbrug til opstart og drift af en turismeforening ikke vil stå mål med udbyttet. Et alternativ til en turismeforening kan i stedet være en samlet event- og kommunikationsindsats for Ballerup i forhold til de mange attraktioner, som er i Ballerup Kommune. På den måde sikres det, at Ballerup Kommune også brandes som kultur- og oplevelsesby. Formålet er at tiltrække både Ballerup-borgere og borgere udefra. Nogle aktiviteter vil administrationen kunne håndtere inden for den eksisterende ramme, andre vil kræve finansiering.

Nedenfor præsenteres eksempler på aktiviteter, der ville kunne indgå i en samlet event- og kommunikationsindsats. Nedenstående aktiviteter vil kræve politiske beslutninger, herunder sikring af finansiering:

Digitale infoskærme

Ballerup sættes på landkortet som cykelby

Arrangementer for alle tre bymidter: Ballerup, Måløv og Skovlunde

Fast eventkoordinering og markedsføring.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalgets møde deltager erhvervsudviklingschef Claudia Westh Lonning under behandling af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering

Oprettelse af en turistforening vil have økonomiske konsekvenser. Det samme gælder det alternative forslag til en udvidet event- og kommunikationsplan for Ballerup. Afhængigt af ambitionsniveauet kan administrationen udarbejde et bud på økonomi.

Bilag

1 bilag, heraf 1 anbefales

Beslutningen træffes af

Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Center for Politik og Organisation indstiller, at:

Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget drøfter oplægget til en turistforening samt det alternative forslag til en samlet event- og kommunikationsindsats for Ballerup.
Beslutning

Sagen blev drøftet med den bemærkning, at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget bakker op omkring indstillingen, men ønsker samtidig at der udarbejdes en samlet strategi for området.
Hent: ANBEFALES Tabeloversigter for første budgetopfølgning 2...
Indhold

Sammendrag

Første budgetopfølgning for 2024 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges til godkendelse. Budgetopfølgningen vil indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Inden for servicerammen forventes der med udgangen af 2024 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på driftsbudgettet.

Uden for servicerammen forventes driftsbudgettet overholdt med udgangen af 2024.

Dvs. at der på det samlede driftsbudget med udgangen af 2024 forventes et mindreforbrug på i alt 1,0 mio. kr.

Baggrund

I henhold til Tidsplan for budgetlægningen 2025, budgetopfølgningerne 2024 og regnskabsaflæggelsen 2023 skal de enkelte fagudvalg behandle opfølgning på budget 2024 tre gange årligt.

Udvalgets bevillingsrammer på driftsområdet

20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter

20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen

20.06 Jobcenter

20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen

20.44 Førtidspension

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet første budgetopfølgning for budget 2024 på driftsområdet for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

I det følgende beskrives forventningerne til driftsbudgettet inden for og uden for servicerammen.

Forventningerne til driftsbudgettet inden for servicerammen

Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2024 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., jf. Bilag 1, tabel 1 (kolonne 6). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.

Forklaringer på væsentlige mer- eller mindreforbrug inden for servicerammen

20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen

På rammen forventes ved første budgetopfølgning et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. i forhold til det foreslåede korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug bygger på regnskabsresultatet for 2023, hvor udgifterne til den statslige opkrævning til FGU var en mio. kr. under budgettet for 2024. Forventningen er, at udgiften til FGU vil være ca. den samme i 2024.

Forventningerne til driftsbudgettet uden for servicerammen

Efter de indarbejdede korrektioner forventes det, at budgettet overholdes med udgangen af 2024, jf. Bilag 1, tabel 2 (kolonne 6). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.

Der er ingen udfordringer uden for servicerammen.

Konsekvens ved første budgetopfølgning 2024

For 2024 er konsekvensen, at budgettet forøges med 4,427 mio. kr., som skyldes overført mer/mindreforbrug fra 2023. Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.

Konsekvens for budgetårene 2025-2028

For budgetårene 2025-2028 vil konsekvensen være, at budgettet skal

Forøges med 1,304 mio. kr. i 2025-2028.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager Chefkonsulent Thomas Ulrik Bay fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen

Bilag

1 bilag, heraf 1 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Centrene for Social og Arbejdsmarked samt Økonomi indstiller, at

Det forventede forbrug for 2024 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

De i budgetopfølgningen anbefalede ændringer til budget 2024, forøgelsen på 4,427 mio. kr. samt ændringerne for budgetårene 2025-2028, godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning i Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning

Indstillingen godkendt

Punkt 5 Mål- og rammebeskrivelser for årsregnskab 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Hent: ANBEFALES 20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistr...

Hent: ANBEFALES 20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesin...

Hent: ANBEFALES 20.06 Jobcenter - mål- og rammebeskrivelse ti...

Hent: ANBEFALES 20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servi...

Hent: ANBEFALES 20.44 Førtidspension - mål- og rammebeskrivel...

Indhold

Sammendrag

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mål- og rammebeskrivelser for regnskabsåret 2023 forelægges til behandling inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.

Forbruget for 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets samlede bevillingsrammer var 853,2 mio. kr. Det giver et resultat for 2023 på -32,9 mio. kr. (mindreforbrug).

Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.

Baggrund

Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes årsregnskab for 2023.

I henhold til styrelseslovens § 45 samt Økonomiudvalgets tidsplan for regnskabsafslutningen 2023 skal det enkelte fagudvalg behandle regnskabet. Behandlingen skal ske på møderne i april i 2024, inden det samlede årsregnskab forelægges til godkendelse for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender regnskabet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.

Udvalgets bevillingsrammer, der vedrører driften

20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen
20.06 Jobcenter
20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen
20.44 Førtidspension

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet mål- og rammebeskrivelserne for regnskab 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bevillingsrammer. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 32,9 mio. kr., som fremkommer således:

Tabel 1. Samlet regnskab for 2023 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

(mio. kr.)
Oprindeligt budget for 2023	866,6

Korrigeret budget for 2023	886,2
Forbrug i 2023	853,2
Resultat for 2023 (mindreforbrug)	-33,0

Noter:

Senest korrigeret budget svarer til tredje budgetopfølgning pr. 27. november 2023, Punkt 3.
Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 23. april 2024.

Tabel 2. Oversigt over budget og regnskabets resultat for 2023 fordelt på de enkelte bevillingsrammer under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Bevillingsramme (1.000 kr.)	Vedtaget budget 2023 (1)	Korrigeret budget 2023 (2)	Regnskab 2023 (3)	*) Resultat 2023 (3)-(2)=(4)
20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter	2.461	4.305	4.009	-295
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæf- tigelsesindsats - uden for servicerammen	457.430	437.458	410.445	-27.013
20.06 Jobcenter	81.689	90.994	87.911	-3.082
20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen	8.404	8.400	2.326	-6.074
20.44 Førtidspension	316.570	345.000	348.538	3.538
I alt	866.555	886.157	853.230	-32.927

*) + = merforbrug

- = mindreforbrug

Noter:

Korrigeret budget svarer til tredje budgetopfølgning pr. 27. november 2023, Punkt 3.
Over-/underskud, der jf. overførselsreglerne kan overføres til budget 2024, behandles i særskilt sag af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.

Forklaringer på afvigelser til budgettet og eventuelle uforudsete udfordringer, som er holdt inden for udvalgets bevillingsrammer, jf. tabel 2

20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen

Mindreforbruget skyldes primært, at det er lykkedes Ballerup Kommune at opnå bedre end forventet resultater for de nævnte målgrupper. Dette er også afspejlet i STAR’s benchmarkopgørelsen, hvor Ballerup Kommune ligger blandt de bedste kommuner. Det medfører færre udgifter til forsørgelsesydelser og færre udgifter til beskæftigelsesfremmende indsatser.

20.06 Jobcenter

Mindreforbruget skyldes dels, at indefrosne overførsler fra 2021 til 2022 på 1,4 mio. kr. er lagt ind i budgettet meget sent i 2023, dels lavere lønudgifter som følge af ubesatte stillinger i især andet halvår 2023, hvilket var nødvendigt som forberedelse på at tilpasse aktivitetsniveauet til et lavere budget i 2024 end i det foregående år.

20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen

Størstedelen af mindreforbruget skyldes huslejeindtægter i forbindelse med ukrainske borgere, der er bogført på rammen, men som mere korrekt og fremadrettet bogføres på en anden ramme. Dertil er der færre udgifter til borgere i løntilskud, dels pga. den lave ledighed, dels pga. at andelen af ledige borgere i løntilskud har været lavere end forventet.

Inden for udvalgets bevillingsrammer er der følgende væsentlige udfordringer, som kan påvirke udviklingen fremadrettet

Den væsentligste ubekendte på beskæftigelsesområdet er udmøntningen af den varslede besparelse på 3 mia. kr. på landsplan senest i 2030. Ekspertgruppen forventes at offentliggøre sit forslag til en fremtidig løsning i juni 2024.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager chefkonsulent Thomas Ulrik Bay fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Regnskab 2022 for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bevillingsrammer viser et samlet forbrug på 853,2 mio. kr.

Udvalgets bevillingsrammer udviser et reelt mindreforbrug på 32,9 mio. kr.

I forbindelse med første budgetopfølgning 2024 vil der være særligt fokus på de områder, hvor der har været behov for tillægsbevillinger i 2023.

Bilag

5 bilag, heraf 5 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Indstilling

Centrene for Social og Arbejdsmarked samt Økonomi indstiller, at

Det godkendes, at mål- og rammebeskrivelserne for regnskab 2023 indgår som en del af Ballerup Kommunes samlede årsregnskab for 2023, der forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Hent: ANBEFALES Uddannelseshjælpsmodtagere i Ballerup Kommune
Tidligere behandling

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 6. februar 2024 Punkt 7
Indhold

Sammendrag

I 2023 har der i Ballerup løbende været cirka 260 borgere på uddannelseshjælp, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående to år. Der var cirka 310 i målgruppen i 2019. Det seneste kvartal viser, at 4,2 pct. af kommunens unge (18-29 årige) modtager uddannelseshjælp. Denne andel er noget højere end landsgennemsnittet (3,5 pct.) og gennemsnittet i hovedstadsområdet (cirka 2,2 pct.). I Ballerup Kommunes beskæftigelsesstrategi indgår unge på uddannelseshjælp som et fokusområde, hvor ambitionen er at få flere unge i uddannelse og/eller ordinært job og dermed sænke andelen, der modtager offentlig forsørgelse. Andelen er faldet siden 2019 (5,5 pct.), men har været overordnet konstant i de seneste kvartaler og stadig et stykke over landsgennemsnittet.

Samme sag blev drøftet på mødet i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 6. februar 2024. Med denne sag får udvalget gennemgået de resterende slides i præsentationen.

Baggrund

Unge på uddannelseshjælp er et fokusområde i den politisk vedtagne Beskæftigelsesstrategi og dermed følges der løbende op på udvikling i bl.a. andelen, som uddannelseshjælpsmodtagere udgør af den samlede borgergruppe (18-29 årige) i Ballerup Kommune. Der har fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget været et ønske om en sag, der følger op på indsatsen og resultaterne af samme.

Sagsfremstilling

Ledige borgere, der er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager uddannelseshjælp. Dermed får den unge et uddannelsespålæg, der gør, at der arbejdes imod opstart af et uddannelsesforløb. Borgere på uddannelseshjælp bliver kategoriseret ud fra tre forskellige grupperinger:

Åbenlys uddannelsesparat: Den unge borger vurderes klar til at kunne hurtigst muligt gå i gang med en uddannelse

Uddannelsesparat: Den unge, i samarbejde med kommunen, igangsætter en indsats, der skal hjælpe borgeren til at være i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår

Aktivitetsparat: Den unge vurderes umiddelbart ikke at have de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse og dermed arbejdes der mod løsning af andre problemstillinger, der gør, at den unge borger kan påbegynde en uddannelse snarest derefter

Målgruppen i Ballerup Kommune

Uddannelsesniveauet blandt 18-29 årige borgere er generelt lavere i Ballerup end landsgennemsnittet. I Ballerup har 64 pct. af unge har en grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Den landsgennemsnitlige andel er 59 pct.

I Ballerup Kommune er 270 unge på uddannelseshjælp (december 2023). Nogle af målgruppens karakteristika er følgende:

Ligelig fordeling mellem kvinder og mænd

Cirka 20 pct. er under 20 år gamle, og op imod halvdelen er i aldersgruppen 20-24 år

Langt størstedelen (93 pct.) er borgere med dansk oprindelse eller indvandrere og efterkommere fra vestlige lande

Cirka 2/3 af borgerne er vurderet aktivitetsparate

Cirka halvdelen har været på uddannelseshjælp i minimum 1 år, og 17 pct. har været på uddannelseshjælp i over 3 år

Cirka 25 pct. af de nuværende uddannelseshjælpsmodtagere er flyttet til Ballerup fra andre kommuner inden for det seneste år.

Kvartalsvist opstarter der nogenlunde lige så mange uddannelseshjælpsforløb, som der afsluttes (40-45). Dette er inklusiv borgere, der tidligere har haft en uddannelseshjælpssag og vender tilbage (fx pga. frafald fra uddannelse).

I cirka 60 pct. af sagerne afsluttes et uddannelseshjælpsforløb til uddannelse eller job (inkl. fleksjob). I gennemsnit sker det efter 8-9 måneder. 5-7 pct. af forløbene afsluttes til ressourceforløb eller førtidspension. I nogle tilfælde (cirka 5 pct.) afsluttes et forløb, fordi borgeren fylder 30 år og derved overgår til kontanthjælp. Cirka 10 pct. afsluttes, fordi den unge borger vælger ikke at stå til rådighed. Cirka 10 pct. af forløbene afsluttes, fordi den unge borgere flytter til en anden kommune.

Indsatsen

I Ballerup Kommune er cirka 60 pct. af de unge i målgruppen i gang med en aktiv indsats på ethvert tidspunkt. Det betyder, at hovedparten er løbende i gang med enten et opkvalificerings- eller afklaringsforløb eller et virksomhedsrettet forløb (15-20 pct. løbende). Cirka 15 pct. af de unge er i et STU-forløb (særligt tilrettelagt uddannelse). En vis andel af borgerne har parallelle indsatser. Eksempelvis har 15 pct. en indsats i Brydehuset samtidigt med en aktiv sag i Jobcentret.

De unge kommer i både eksterne og interne tilbud. Det interne tilbud "Din vej" udgør en væsentlig andel af den beskæftigelsesrettede indsats. Derudover samarbejdes der med Idrætsfællesskabet og de faste leverandører på kommunens rammeaftaler, samt der købes enkeltpladser hos andre leverandører efter en konkret og individuel vurdering.

De fleste uddannelseshjælpsmodtagere (cirka 80 pct.) får minimum én samtale om måneden. 90 pct. får minimum én samtale inden for en periode på 6 uger.

Ballerup Kommunes ambition er, at flere unge borgere kommer i uddannelse og i ordinært job og dermed færre på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp). Derfor intensiveres bl.a. følgende indsatser:

Flere i virksomhedsrettede forløb (målet er minimum 25 pct. løbende)

Højere og mere effektiv brug af interne forløb - primært "Din vej"

IPS-metoden (Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte) målrettet unge med kontakt til psykiatrien eller med andre psykiatriske udfordringer

Udvikle indsatser, der kombinerer og arbejder med viden om sundhed, sociale aktiviteter og uddannelse/beskæftigelse og dermed med fokus på vejen til fællesskaber for unge, der har brug for det.

På mødet præsenteres udvalget for en mere detaljeret indsatsplan samt tre forskellige borgercases, der illustrerer bredden i målgruppen, og hvordan der i praksis arbejdes med de unge.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Rita Bråten fra Ungesporet i Center for Social og Arbejdsmarked under behandling af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag, heraf 1 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

Orienteringen om udviklingen og indsatsen på uddannelseshjælpsområdet tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget d. 05-03-2024
Udsættes
Hent: ANBEFALES Fokusgruppe 2024
Tidligere behandling

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 14. marts 2023 Punkt 5
Indhold

Sammendrag

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges med denne sag orientering om de for nyligt gennemførte fokusgruppeinterviews og telefoninterviews med en række borgere med kontakt til beskæftigelsesområdet i Ballerup Kommune.

Baggrund

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vedtog den 18. august 2020, at fokusgruppeinterviews med borgere i Center for Arbejdsmarked skal erstatte den tidligere spørgeskemabaserede borgertilfredshedsundersøgelse.

Fokusgruppeinterviewene har, overordnet set, til formål at belyse borgernes oplevelser med kommunens jobcenter. I år har der særligt været fokus på at forstå borgernes perspektiver på deres forløb og progression.

Sagsfremstilling

Interviewene afslører varierende erfaringer med jobcentret, fra meget positive til negative.

De positive aspekter omfatter personlig og tilpasset støtte, som havde en afgørende positiv indflydelse på borgerens oplevelse.

Negative aspekter inkluderer følelsen af at blive behandlet som en "ting" og manglende forståelse fra sagsbehandlernes side. Borgernes forslag til forbedring inkluderer behovet for mere individuel, forstående og fleksibel tilgang, forbedret jobformidling, og et tættere samarbejde med virksomheder. Derudover er der ønske om klarere kommunikation og mindre bureaukrati.

Interviewene understreger vigtigheden af at prioritere individuel tilpasset vejledning i kommunens tilgang til borgerne. Flere borgere udtrykte frustration over mangel på progression i deres forløb, mens andre oplevede en positiv udvikling. Derudover rapporterede nogle borgere om personlig udvikling uafhængigt af jobcentrets direkte indflydelse.

De fire mest gennemgående emner i interviewene er:

Borgernes oplevelser og behandling i jobcentret: Dette omfatter både positive og negative erfaringer med jobcentret, specifikt fokus på sagsbehandleres behandling, manglende kompetencer, og forskellen i behandling før og efter tildeling af fleksjob.

Identitetsudfordringer og ønsket om at arbejde: Borgere udtrykker, at det er vanskeligt at skifte fra at være i arbejde til at blive sygemeldt eller ledig, og de understreger et stærkt ønske om at bidrage til arbejdsmarkedet, trods barrierer som alder og helbred.

Erfaringer som fleksjobber: Det dækker de unikke udfordringer fleksjobbere møder, herunder psykisk belastning, forståelsen fra arbejdsgivere, og processen med at finde passende arbejde.

Forslag til forbedringer i jobcentrets tilgang: Dette inkluderer borgernes forslag til, hvordan jobcentret kan forbedre deres støtte og service, eksempelvis ved at tilbyde mere individualiseret hjælp, bedre samarbejde med virksomheder, og øget fokus på borgernes motivation og individuelle behov.

For en mere gennemgående beskrivelse af metode og indhold af undersøgelsen henvises til bilag 1.

Den fremadrettede proces

Resultaterne fra fokusgruppeinterviewene vil blive præsenteret for alle relevante ledere og fagkonsulenter i Center for Social og Arbejdsmarked, hvorefter der vil blive udarbejdet en handleplan. Denne plan vil senere på året blive forelagt for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager beskæftigelsesvejleder Songül Ulas fra Center for Social og Arbejdsmarked under behandling af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag, heraf 1 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at

Orienteringen om fokusgruppeinterviews tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning
Hent: ANBEFALES Digitaliseringsprincipper til høring
Tidligere behandling

Økonomiudvalget den 12. marts 2024 Punkt 11

Indhold

Sammendrag

Efter drøftelser i alle fagudvalg, Skoleforum og Seniorrådet har administrationen indarbejdet udkast til politiske principper for digitalisering. Udkast til principper er blevet drøftet og bearbejdet, og efter Digitaliserings- og Teknologiudvalget anbefaling, har Økonomiudvalget godkendt at sende principperne i høring i alle fagudvalg.

Principperne er i sagens natur formuleret så kort og præcist det vurderes muligt, således at de dels sikrer retning og ramme og dels er operationelle for administrationen i det daglige arbejde. Den tilbagemelding udvalget skal give skal derfor bidrage til at styrke principperne samtidig med, at der er en begrænsning i, hvor lange teksterne kan være for hvert af de fem principper.

Baggrund

Økonomiudvalget godkendte den 24. januar 2023 at igangsætte arbejdet med udvikling af et sæt styrende politiske principper for digitalisering. Baggrunden for arbejdet med principperne er de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og KL's programarbejde. Principperne præsenteret i denne sag er med vægtning af de vigtigste elementer i den politiske kontekst i Ballerup Kommune. Den 12. marts 2024 har Økonomiudvalget godkendt indstillingen fra Digitaliserings- og Teknologiudvalget om at sende de politiske principper for digitalisering i høring i alle politiske fagudvalg.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal udtale sig om forslaget til fem styrende politiske principper, samt den indledende rammesætning, præsenteret i bilag. Principperne er udarbejdet efter input fra udvalgsmøder i forår og sommer 2023. Drøftelserne tog udgangspunkt i udvalgte scenarier, hvor digitalisering overtager en stigende andel af kerneopgaverne. Alle input er blevet bearbejdet, og chefgruppen og udvalgte medarbejdere er blevet involveret i formuleringen af principperne. Digitaliserings- og Teknologiudvalget har behandlet principperne på sit møde den 27. februar 2024 og anbefaler dem.

Principperne skal sætte retning for Ballerup Kommunes arbejde med digitalisering og sikre et demokratisk fundament på et område, som i stigende grad påvirker borgere og virksomheder og alle fagområder. At lykkes med digitalisering er derfor en vigtig faktor i udviklingen af Ballerup Kommune, og de politiske principper skal fungere som rammer og retning for administrationens arbejde fremadrettet.

På mødet skal Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesvalget behandle de politiske digitaliseringsprincipper og indsende høringssvar.

Alle høringssvar vil blive behandlet af Digitalisering- og Teknologiudvalget, hvorefter de endelige principper forventes klar til godkendelse i Økonomiudvalget til sommer 2024.

Når principperne er endeligt vedtaget politisk igangsættes en administrativ kommunikationsindsats på alle fagområder og i Hoved-MED i løbet af andet halvår 2024.

Yderligere deltagelse på mødet

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Eske Kock Pedersen fra Center for Politik og Organisation under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag, heraf 1 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Center for Politik og Organisation indstiller, at

Principperne for digitalisering drøftes, og at udvalget tilkendegiver konkrete forslag til uddybning for forbedring.
Beslutning

Sagen blev drøftet med følgende bemærkninger:

At princip nr 3 enten skal omformuleres til et mere aktivt sprog eller med fordel kan indgå som en del af grundlaget for og rammesætningen af strategien.

At erhvervslivet og uddannelsesindsatsen og institutionerne bør tænkes aktivt med i den endelige strategi.
Hent: Aftaletekst vedr. sygedagpengesystemet, marts 2024
Indhold

Sammendrag

I marts 2024 har Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) indgået en politisk aftale, hvor de er enige om at gennemføre ændringer, der på den korte bane kan løse en række udfordringer i sygedagpengesystemet. Formålet er at bidrage til at forenkle og målrette systemet til gavn for den enkelte borger.

Aftalen omhandler således ændringer i sygedagpengesystemet med mål om øget fleksibilitet, værdighed, og bedre samarbejde mellem kommuner og læger.

Baggrund

I 2023 var omkring 440.000 danskere på sygedagpenge, hvoraf nogle hurtigt genoptog arbejde, mens andre havde længere sygeforløb. Med henblik på at gøre sygedagpengesystemet mere retfærdigt og effektivt har regeringen og forligspartierne udarbejdet en aftale, som skal implementeres fra januar 2025.

Sagsfremstilling

Aftalen har til hensigt at optimere systemet til fordel for både sygemeldte og de administrerende myndigheder. Aftalen fokuserer på fire hovedområder: Større målretning mod individuelle behov, øget værdighed i systemets møde med borgerne, smidigere samarbejde mellem kommuner og læger, samt integration af anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

De primære ændringer omfatter:

Fleksibel brug af Rehabiliteringsteams: Ved at fjerne kravet om obligatorisk behandling indenfor fire uger efter start på jobafklaringsforløb, tilbydes der nu en mere fleksibel model. Dette giver kommunerne frihed til at inddrage rehabiliteringsteamet, når det vurderes nødvendigt for den enkelte borger, hvilket sikrer en mere målrettet og effektiv indsats.

Fleksibel sammensætning af Rehabiliteringsteams: Aftalen giver kommunerne mulighed for at tilpasse sammensætningen af rehabiliteringsteams efter den enkelte borgers behov. Ændringen sikrer, at fagligheden i teamene matcher den specifikke sag og fremmer en mere personcentreret tilgang.

Mestringsforløb baseret på faglig vurdering: Den generelle ret til mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 afskaffes, i stedet vil tilbuddet baseres på faglige vurderinger. Intentionen er, at de ressourcer, der er til rådighed, anvendes hos de borgere der har et behov for forløbet.

Forenkling af visitationskategorier: Med aftalen reduceres antallet af visitationskategorier for sygemeldte fra tre til to, og på denne måde vil man forenkle processen for kommunerne og gør det lettere at navigere i systemet for de sygemeldte. Det er kategorien for sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats der afkaffes.

Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse: Aftalen lemper reglerne for opfølgning og samtaler for de sygemeldte med et job at vende tilbage til. Målet med lempelsen af reglerne er, at der ikke skal ske unødig opfølgning i kommunen. Konkret lægger aftalen op til:

Færre Samtaler: Kravet om mindst fire samtaler i det første halve år afskaffes for sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede forløb.

“Min Plan” afskaffes: “Min Plan” fjernes for sygemeldte med et arbejde at vende tilbage til.

Fleksibel arbejdsgiverkontakt: Kommunerne kan undlade kontakt med arbejdsgiveren, hvis sygedagpengemodtageren selv kan varetage dialogen.

Trappemodel afskaffes: Kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge indsatsen uden den faste trappemodel, både for beskæftigede og ledige sygemeldte.

Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge: Vejledningen om standbyordningen vil præciseres, så der sker en mere ensartet praksis i kommunerne for alvorligt syge borgere.

Forenkling af 'Mit Sygefravær': Der iværksættes en undersøgelse, som sigter mod at gøre selvbetjeningssystemet mere brugervenligt og relevant for borgernes behov. Resultaterne af undersøgelsen forventes at blive forelagt forligskredsen i løbet af 2024.

Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere: Der iværksættes en undersøgelse af, om borgeren kan få adgang til sine lægeattester samlet ét sted. Resultaterne af undersøgelsen forventes at blive forelagt forligskredsen i løbet af 2024.

Afskaffelse af generelt krav om Lægeattester: Denne ændring, inspireret af de nordjyske frikommuneforsøg, tillader kommunerne at undlade indhentelse af lægeattest til rehabiliteringsteamet LÆ265, hvis de eksisterende helbredsoplysninger vurderes at være tilstrækkelige. Dette betyder, at det generelle krav om lægeattest læ265 i alle rehabiliteringssager afskaffes.

Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester: Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at justere udformningen af de attestblanketter, der anvendes i jobcentret til brug for at indhente oplysninger fra borgerens læge. Dette for at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem jobcentret og sundhedsvæsenet. Resultaterne af undersøgelsen forventes at blive forelagt forligskredsen i løbet af 2024.

Til punkt 4 er værd at bemærke, at kategori 3 sjældent er blevet anvendt i kommunerne. Af de 150.000 aktuelt sygemeldte på landsplan udgør kun 119 borgere kategori 3, hvilket svarer til 0,1 pct. af den samlede målgruppe. I Ballerup har vi ingen kategori 3 borgere. Dette skyldes primært det ressourcetunge arbejde, der er forbundet hermed, da der er krav om, at sagerne skal forelægges rehabiliteringsteamet, samt at vi i stedet arbejder med sammenhængende borgerforløb, hvor det tværfaglige hensyn tilgodeses.

I forbindelse med punkt 5 bemærker administrationen, at målgruppen i høj grad består af borgere med stressrelaterede sygemeldinger. Disse borgere har ofte forløb, hvis varighed er svær at forudsige. Derfor er det udfordrende at estimere, hvor meget der vil kunne "spares" med de nye tiltag.

På landsplan forventes aftalen samlet set at indebære mindreudgifter på 79 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. I Ballerup svarer det til en mindreudgift på cirka 0,73 mio. kr. årligt fra 2025. Denne mindreudgift indgår i målsætning om at tilvejebringe et provenu på 3 mia. kr. i 2030 ved at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen og udgør således 2,6 pct. af det ønskede provenu.
Økonomiske konsekvenser og finansiering

Den økonomiske konsekvens i Ballerup Kommune beregnes til at være 0,7 mio. kr. årligt fra 2025 og dele af det vil være både inden- og udenfor servicerammen. Den konkrete fordeling er ikke kendt endnu. Konsekvens håndteres som et led i processen med DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip).

Bilag

1 bilag, heraf 0 anbefales

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

Orienteringen om ny politisk aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet tages til efterretning.
Beslutning

Udsættes

Punkt 10 Søgning på erhvervsuddannelser 2024

Indhold

Sammendrag

Der gives en orientering om dette års søgning til erhvervsuddannelser blandt 9. og 10. klasses-elever.

Sagen forelægges i både Børne- og Skoleudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget til orientering.

Baggrund

Børne- og Undervisningsministeriet udgiver en årlig opgørelse på andelen af unge (elever i 9. og 10. klasse), som er tilmeldt en erhvervsuddannelse. Opgørelsen laves på kommune- og landsniveau.

Sagsfremstilling

Nedenstående tabel viser andelen af unge (elever i 9. og 10. klasse), som har søgt ind på en erhvervsuddannelse i perioden 2019 til 2024. Dette opgøres på to måder, hhv. for elever i Ballerup Kommune i 9. og 10. klasse (der også kan omfatte udenbys borgere, der går i skole i Ballerup) og for elever i 9. og 10. klasse med bopæl i Ballerup Kommune (der også omfatter Ballerup-borgere, der går i skoler uden for kommunen, fx efterskoler). En elev med bopæl i Ballerup Kommune, og som også går i skole inden for kommunegrænsen, vil således tælle med i begge kategorier.

Tallene i tabellen er angivet i procent og kan sammenlignes med landstallet. Der er stor variation fra kommune til kommune.

	2024	2023	2022	2021	2020	2019
Elever med bopæl i Ballerup Kommune	16,8	13,6	16,2	17,8	22,4	14,6
Elever på skoler i Ballerup Kommune	13,5	9,2	12,7	10,8	16,6	11,5
Landstal	19,9	19,4	20,0	19,9	19,8	20,1

Ballerup Kommune har som målsætning, at 30 pct. af eleverne vælger en erhvervsuddannelse, som også er det landspolitiske mål.

Andelen af unge med bopæl i Ballerup Kommune, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse, er steget i 2024 (16,8 pct.) sammenlignet med de to foregående år (13,6 pct. i 2023 og 16,2 pct. i 2022). Andelen er stadig lavere end det samlede landsandel. Derudover ses der en stigning i andelen af elever på skoler i Ballerup (de elever, som Ballerup Kommunes uddannelsesvejledere har ansvaret for), der har søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Yderligere data om søgning til ungdomsuddannelserne kan findes her: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/18.aspx

Tendenser og forklaringer på elevernes søgemønster til erhvervsuddannelser er generelt svære at konkludere på. Vejlederne og lærerne i grundskolen har deres daglige gang på skolerne, hvor der løbende, både formelt og uformelt, tales med eleverne om uddannelsesvalg. Af de formelle og planlagte aktiviteter kan nævnes følgende: Eleverne tilbydes i hele udskolingen forskellige aktiviteter som speeddating med ungdomsuddannelserne, introdage på ungdomsuddannelserne og brobygningsforløb. Ligeledes tilbydes alle elever erhvervspraktik, kollektiv og individuel vejledning. Forældrene orienteres om søgeproces og ungdomsuddannelserne på forældremøder i 8. og 9. klasse. Herudover laves der i samarbejde med ungdomsuddannelserne uddannelsesaftener for elever og forældre i 9. klasse,

Skolevejlederne har i samarbejde med lærerne i udskoling organiseret særlig forløb/samarbejde med både erhvervsuddannelser og erhvervsliv for at knytte vejledningen tættere på de håndværksmæssige fag. Her kan nævnes Mini Skills, valgfagssamarbejde med Hotel- og Restaurantskolen m.fl.

Uddannelsesvejledning

Ballerup Kommune varetager den kollektive og individuelle vejledning om job- og uddannelsesmuligheder for elever på alle kommunens folkeskoler, privat- og specialskoler.

Kommunen tilbyder desuden uddannelsesvejledning til unge, der er gået ud af folkeskolen, er under 30 år, og som hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse

Udover selve vejledningen har kommunen ansat tre ungeguides. De har bl.a. til opgave at understøtte elever, som har særligt behov for en håndholdt indsats i overgangene til uddannelse og job, og fastholdelse heraf.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at

Orienteringen om udviklingen i andelen af borgere, der er tilmeldt en erhvervsungdomsuddannelse tages til efterretning.

Beslutning

Udsættes

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Deltagere

Afbud/Fraværende

Åben dagsorden

Lukket dagsorden

SOCIALE MEDIER