Sagen er til høring
Sammendrag
Taletilbuddet på Baltorpskolen oplever elevnedgang og er over årene blevet et tilbud for ganske få elever. Det udfordrer både de pædagogiske muligheder, elevernes læringsmuligheder, drift og økonomi.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur har undersøgt mulighederne for at omlægge og udvikle taletilbuddet. På den baggrund anbefales det, at et forslag om lukning sendes i høring.
Børne- og Skoleudvalget beder Handicaprådet om at afgive høringssvar.
Baggrund
Taletilbuddet er en kommunal gruppeordning på Baltorpskolen for 0.- 4. årgang. Tilbuddet har 11 elever i skoleåret 2020/2021 og har haft en nedgang i elevtallet på 20 pct. fra skoleåret 2019/2020 til skoleåret 2020/2021. Ud af de 11 elever er 7 af eleverne fra Ballerup Kommune og 4 elever er fra omegnskommunerne. Eleverne er fordelt i to grupper som dækker 0.-2. klassetrin og 2.-4. klassetrin. Der er i alt ti drenge og en pige i tilbuddet. Der er henholdsvis fem og seks elever i de to grupper.
Sagsfremstilling
Over en årrække har Ballerup Kommune oplevet, at et faldende antal børn visiteres til taletilbuddet på Baltorpskolen. Der er i gennemsnit kun visiteret et barn fra Ballerup årligt til taletilbuddet til skolestart gennem de seneste år. Elevnedgangen medfører, at klasserne er så små, at det både påvirker elevernes muligheder for at skabe kammeratskaber med jævnaldrende, tilbuddets kvalitet samt har et merforbrug til følge.
Elevnedgangen i Ballerup skyldes, at Ballerup Kommune i vidt omfang lykkes med at prioritere tidlig sprogindsats i dagtilbuddene, så færre børn har behov for visitation til det særligt specialiserede taletilbud i skolen. Det faldende elevantal udfordrer mulighederne for at tilrettelægge et alsidigt og fagligt stimulerende læringsmiljø, det påvirker elevernes muligheder for at danne nære relationer til jævnaldrende børn og gør desuden tilbuddet skrøbeligt og dyrt.
De små klasser medfører et merforbrug, og anden budgetopfølgning i 2020 viste således et merforbrug på 0,8 mio. kr., bl.a. som følge af manglende takstindtægter samtidig med, at der skal undervises i den fulde fagrække, jf. folkeskolelovens bestemmelser. Samtidig betoner nyere forskning om børns sprogudvikling vigtigheden af, at børn, som er i sproglige vanskeligheder, interagerer med børn, som ikke er i sproglige vanskeligheder, og mødes med dem i alsidige kommunikative sammenhænge gennem leg og samarbejde. Det kalder på opmærksomhed, at taletilbuddet bliver mindre, og eleverne derved har begrænsede muligheder for at skabe relationer.
Det har givet anledning til at undersøge om taletilbuddet, i dets nuværende form, er det bedste tilbud for eleverne i Ballerup Kommune i sproglige vanskeligheder.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur har nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt udfordringerne i taleafdelingen. Arbejdsgruppen har bestået af taletilbuddets pædagogiske leder og to pædagogiske konsulenter. Arbejdsgruppen har fået fagligt input fra sprogforsker Pia Thomsen.
Arbejdsgruppen har undersøgt, hvorvidt tilbuddet rummer de optimale faglige og sociale udviklingsmuligheder for børn, der er en del af det nuværende tilbud. Resultatet af undersøgelserne viser, at:
- Elever, som starter i 0. klasse, oplever en skolestart ind i et stærkt specialiseret tilbud, hvor en særlig tilrettelagt skolestart i almenmiljøet ikke er forsøgt.
- Eleverne har begrænsede muligheder for at skabe relationer til elever med almen sprogudvikling.
- Den faglige bæredygtighed er udfordret, idet lektionerne ofte samlæses med høretilbuddets yngste elever, trods det at hørevanskeligheder og talevanskeligheder kalder på modsatrettede pædagogiske tiltag, som står i vejen for hinanden.
- Når taletilbuddet er et isoleret tilbud, efterlades den distriktsskole, hvor eleven skal indskrives senest efter 4. klasse, uden erfaringer med at tilrettelægge et stimulerende og inkluderende læringsmiljø for eleven.
- Tilgangen af nye elever er vigende, både fra Ballerup Kommune og fra omegnskommuner.
- Tale- og høreklasserne skal jf. takstbekendtgørelser mv. være adskilt, jf. også ovenstående punkt 3.
Arbejdsgruppen vurderer, at eleverne i talevanskeligheder med fordel kunne blive en del af distriktsskolens almenmiljø, hvis de nødvendige professionelle kompetencer følger eleverne.
Indskrivning af eleverne til egne distriktsskoler vil kræve, at der oprettes en særlig kompetenceenhed bestående af en logopæd og en lærer med særlig viden om elever i talevanskeligheder. Den særlige enhed indeholder en halv fuldtidsstilling for en lærer med specialviden på området og en halv fuldtidsstilling for en logopæd. Enheden roterer på skift mellem distriktsskolerne og giver co-teaching, support og vejledning til skolen, kursusforløb for de visiterede elever samt vejledning til forældrene. Enheden skal ligeledes fremadrettet sikre gode overgange mellem dagtilbud og skole for de kommende børn i talevanskeligheder, der visiteres til enheden. De elever, som indskrives på deres distriktsskole med visitation til enheden, vil drage fordele af at blive en del af et større læringsfællesskab, hvor læringsmiljøet tilpasses deres talesproglige behov. Desuden vil almenmiljøet profitere af at undervisningen bliver mere sprogbaseret til fordel for andre elever med færre sproglige kompetencer i almenmiljøet.
Såfremt taletilbuddet lukkes, vil der skulle tages stilling til, om nogle af de 7 elevers behov imødekommes bedre ved visitation til et andet taletilbud. Københavns Kommune har et tilsvarende taletilbud, som Ballerup vil kunne visitere til.
Ved lukning af taletilbuddet på Baltorpskolen vil der blive udarbejdet individuelle handleplaner for eleverne. Udenbys elever hjemtages af egne kommuner til visitation til tilsvarende taletilbud eller til inklusion i egen kommune. Forslaget vil have personalemæssige konsekvenser.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur anbefaler på baggrund af ovenstående en lukning af taletilbuddet og oprettelse af en særlig kompetenceenhed, som bedst understøtter elevernes læring, udvikling, trivsel og sprogudvikling. Derfor foreslås det, at et forslag om lukning sendes i høring hos lokalMED, centerMED, hjemkommunerne, bestyrelsen på Baltorpskolen, Handicaprådet og de faglige organisationer.
