Sammendrag
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 på Kommunalbestyrelses møde den 4. november 2019 besluttet, at administrationen i forlængelse af budgetvedtagelsen lægger en samlet sag om frigivelser af anlægsbevillinger på mødet i november 2019. Administrationen foreslår derfor en række anlægsbevillinger fra budgetvedtagelsen frigivet.
Baggrund
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 på Kommunalbestyrelsesmøde den 4. november 2019 besluttet, at administrationen i forlængelse af budgetvedtagelsen lægger en samlet sag om frigivelser af anlægsbevillinger på mødet i november 2019.
Sagsfremstilling
Der er i budget 2020 vedtaget et anlægsbudget på 214,5 mio. kr. Med henblik på hurtig eksekvering anbefaler administrationen at frigive en mindre del af det samlede anlægsbudget med denne indstilling, således at arbejderne kan gå i gang.
De anlægsprojekter, som indstilles frigivet her, udgør en begrænset mængde af de samlede anlægsprojekter, og er kendetegnet ved et af disse kriterier:
- Anlægsprojekter af mere driftslignende karakter, fx vedligeholdelsespuljen på ejendomme.
- Konkret beskrevne anlægsprojekter.
På den baggrund foreslår administrationen følgende anlægsprojekter frigivet med denne indstilling:
9,545 mio. kr. i 2020 på projekt nr. A222170 Sort pulje - vedligeholdelse af veje og broer. Der er tale om den generelle vedligeholdelsespulje til udbedring af huller og udlæg af nye slidlag på veje, cykelstier og fortove. Midlerne ønskes frigivet nu for rettidig betaling af entreprenøren i henhold til Rammeaftale om mindre anlægsarbejder på vejarealer i Ballerup Kommune. Administrationen forelægger primo 2020 for Teknik- og Miljøudvalget forslag til plan for udmøntning af midlerne (ud over de 9,545 mio. kr. er der i budgetaftalen afsat 2 mio. kr. i 2020 specifik til ekstra vedligehold af cykelstier, som ikke foreslås frigivet med denne sag, men i stedet prioriteres i Teknik- og Miljøudvalget inden frigivelse).
Der er afsat 2 mio. kr. i 2020 og 6,5 mio. kr. på projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station. Der ønskes frigivet 0,5 mio. kr. i 2020 til projektering og udarbejdelse af løsninger. På den baggrund kan der fremlægges en sag omkring valg af løsning og frigivelse af den resterende del af anlægsbevillingen.
0,75 mio. kr. i 2020 på projekt nr. A301205 Renovering af belægninger i skolegårde. Midlerne ønskes frigivet til løsning af afvandingsproblemer i skolegårde, herunder opretning af lunker i belægninger i skolegårde.
0,7 mio. kr. i 2020 på projekt nr. A510111 Friarealer v/daginstitutioner. Midlerne ønskes frigivet til fortsættelse af arbejdet i 2019 med udbedring af afvandingsproblemer på friarealer ved daginstitutioner.
21 mio. kr. i 2020 på projekt nr. A650260 Vedligeholdelsesarbejder. Midlerne ønskes frigivet til generelle, løbende opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2020.
0,85 mio. kr. på projekt nr. A650299 Sikring af materielle værdier. Midlerne ønskes frigivet til løbende opgaver vedrørende sikring af Ballerup Kommunes materielle værdier i 2020.
2,35 mio. kr. i 2020 til Brandsikring på plejecentre. Midlerne ønskes frigivet som led i det arbejde, der pågår til sikring af brandforholdene på plejehjemmene, jf. Sagen om Opfølgning på temabrandsyn på plejecentrene i Ballerup Kommune til Social og Sundhedsudvalget 13. august 2019, punkt 10.
0,5 mio. kr. i 2020 til Opgradering af fodboldstadion i Ballerup Idrætsby. Midlerne frigives til opgradering af stadionet, så det kommer tættere på DBU's krav for 3F-ligaen.
0,4 mio. kr. i 2020 til Nyt boldskur i Måløv Idrætspark. Midlerne frigives til et nyt boldskur primært til foldbold.
2 mio. kr. i 2020 til Renovering af svømmehallen på Torvevej. Midlerne frigives til den nødvendige renovering af svømmehallen.
3 mio. kr. i 2020, 5,5 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022 til Renovering af tag på Skovvejens Skole øst.
2 mio. kr. i 2020 og 2 mio. kr. i 2021 til Skovlunde Skole afdeling Lundebjerg. Midlerne frigives til tagrenovering på Skovlunde Skole afdeling Lundebjerg.
1 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 til Udvikling af Kildedal. Midlerne ønskes frigivet til det fortsatte arbejde med at udvikle Kildedal.
2,8 mio. kr. i 2020 til el-målere. Midlerne ønskes frigivet til opsætning af el-målere i henhold til nye regler herom.
0,5 mio. kr. til energimærkning. Midlerne ønskes frigivet til energimærkning af kommunale bygninger i henhold til reglerne herom.