Sammendrag
Som led i det politisk bestilte arbejde med at revitalisere Ballerup Ungdomsråd, har administrationen gennemført en lokal og en national undersøgelse, der kan kvalificere beslutningen om, hvordan et fornyet ungdomsråd skal se ud.
På baggrund af undersøgelserne foreslår administrationen to modeller for, hvordan der kan arbejdes videre med ungeinddragelsen.
Det indstilles, at de to undersøgelser tages til efterretning. Det indstilles endvidere, at der arbejdes videre med et fleksibelt koncept - Ballerups Ungestemmer - til inddragelse af Ballerup Kommunes unge i den politiske beslutningsproces.
Sagen forelægges til orientering i Børne- og Skoleudvalget.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget igangsatte på møde den 13. august 2024, pkt. 7, et arbejde, der skal lede frem til et fornyet ungdomsråd, der appellerer til nutidens unge Ballerup-borgere.
Formålet med arbejdet er at sikre, at Ballerup Kommune i fremtiden har et ungdomsråd, der lever op til formålet om at sikre unge indflydelse på de forhold, der påvirker dem.
Arbejdet gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Center for Kultur, Idræt og Fritid, Ballerup Ungdomsskole, den tidligere leder af Ungdomskulturhuset Vognporten og repræsentanter fra klubberne. Arbejdsgruppen ledes af kultur-, idræts- og fritidschefen.
Arbejdet består af to spor:
- Spor 1: Afdækning af viden og erfaringer fra andre kommuner, med udgangspunkt i forskning og viden på området
- Spor 2: En lokal undersøgelse af Ballerup Kommunes egne unges kendskab til og ønsker til at deltage i et ungdomsråd.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 5. november 2024, pkt. 6, blev det desuden besluttet at gennemføre en selvstændig undersøgelse, der belyser de unges syn på, hvordan det gode ungdomsmiljø ser ud. Resultaterne fra undersøgelsen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget på dette møde og vil indgå i arbejdsgruppens videre arbejde med at revitalisere et ungdomsråd, uanset hvilken model, der arbejdes videre med.
Sideløbende arbejdes der desuden med at nedsætte en borgersamling om klima for unge, hvortil der er afsat 0,05 i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025 til dette arbejde.
Sagsfremstilling
Arbejdsgruppen har gennemført en undersøgelse af, hvor mange kommuner, der har ungdomsråd, hvordan de er sammensat, hvordan de er forankret mv. Herudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Ballerup Kommune, med det formål at afdække de unges kendskab til ungdomsråd i Ballerup Kommune og de ungens ønsker til at deltage i et ungdomsråd. De vigtigste tal og pointer fra undersøgelserne er sammenfattet i bilagene "Ballerup Ungdomsråd - Den lokale undersøgelse" og ”National undersøgelse af ungdomsråd”.
Opsummering af de vigtigste pointer fra arbejdsgruppens lokale og nationale undersøgelse
Ifølge en opgørelse fra Netværket af Ungdomsråd (NAU) fra 2023 er det cirka en tredjedel af kommunerne, som ikke har etableret ungdomsråd.
Arbejdsgruppen har undersøgt 39 kommuner, som har et ungdomsråd. Her er 15 af dem forankret som selvstændige råd og nævn i kommunerne, og 24 af dem er forankret via kommunens ungdomsskole – otte af disse råd, definerer sig som ungebyråd.
De 39 ungdomsråd kan med en bred kam opdeles i tre kategorier:
- De politiske ungdomsråd, hvor de unge har en formel kanal til politik indflydelse i større eller mindre grad.
- De kulturelle ungdomsråd, hvor de unge varetager opgaver med at organisere kulturaktiviteter i kommunen.
- De blandede ungdomsråd, hvor der er fokus på både politik og kultur.
Her er det tidligere Ballerup Ungdomsråd et eksempel på kategori 3.
Flere end 20 kommuner har tidligere haft ungdomsråd, men har det ikke længere. Kommunerne begrunder dette med manglende interesse fra de unge. Flere kommuner med aktive ungdomsråd har samme udfordring og flere melder, at de har ledige pladser i deres ungdomsråd. De ungdomsråd, hvor der opleves størst deltagelse er, hvor udpegning af medlemmer er koblet til skoler og/eller uddannelsesinstitutioner.
Ovenstående tendenser bakkes op af den lokale spørgeskemaundersøgelser, hvor i alt 226 Ballerup-unge har responderet, heraf er de 196 under 25 år. Her angiver 78 % af respondenterne, at de ikke har hørt om Ballerup Ungdomsråd. Flere unge tilkendegiver samtidig, at de heller ikke ved, hvad et ungdomsråd er. Over halvdelen af respondenterne angiver, at et ungdomsråd bør have fokus på ungdomspolitik og unges rettigheder. 86 % kunne ikke tænke sig at være en del af Ballerup Ungdomsråd, hvoraf 44 % begrunder det med manglende tid. 79 % af respondenter svarer ja til, at der skal være et ungdomsråd i kommunen. Da flere af de unge samtidig har tilkendegivet, at de ikke ved hvad et ungdomsråd er, vurderer arbejdsgruppen, at den store tilslutning til et ungdomsråd ikke er en direkte efterspørgsel af et ungdomsråd, men en tilkendegivelse fra de unge om, at det er vigtigt, de høres og inddrages.
Spørgeskemaundersøgelsen afspejler således, at de unge ønsker, at de unges stemmer blive hørt. Samtidig er der brug for ungdommens perspektiv, når kommunen skal træffe beslutninger og udvikle de bedst mulige indsatser og idéer.
Arbejdsgruppen foreslår på ovenstående baggrund, at der arbejdes videre med én af følgende to modeller:
Model 1: Ungebyråd
Et Ungebyråd er en form for ungdommens kommunalbestyrelse, som de unge vælges ind i og konstituerer sig med en formand og en næstformand eller en ungeborgmester og en ungeviceborgmester. Ungebyrådet fungerer som sparringspartner for Kommunalbestyrelsen og kan blandt andet komme med udtalelse i aktuelle sager, sende forslag til Kommunalbestyrelsen og mødes med Kommunalbestyrelsen mindst en gang om året. Medlemmernes deltagelse er koblet til skoler og/eller uddannelsesinstitutioner.
Ungebyrådet skal
- Styrke unges indflydelse på demokratiske beslutninger, sikre at de unges perspektiv bliver hørt og bidrager til at nuancere den politiske debat
- Komme med udtalelser i aktuelle sager og/eller forslag til ændringer i afgørende politiske beslutninger inden for områder, der har relevans for unge
- Fungere som rådgiver og nytænkende sparringspartner til det etablerede politiske system
- Styrke demokratiforståelsen hos rådets medlemmer.
Model 2: Ballerups Ungestemmer
I denne model arbejdes der med, at unges perspektiver inddrages fleksibelt i kommunens virke, når der forelægges en sag, hvor de unge med fordel kan inddrages. Relevansen afgøres hver gang ud fra tre parametre:
- Sagen: Hvad er det, man ønsker at få de unges perspektiv på?
- Målgruppen: Hvilke unge er det, der er behov for at inddrage i den givne sag?
- Formen: Hvordan skal de unge og deres perspektiv inddrages, for at det er meningsfuldt i den givne sag?
Hvert af de tre parametre indeholder et mulighedsrum, indenfor hvilket der stilles skarpt på en bestemt del, alt afhængigt af opgaven. Hvordan de unge inddrages, kan med fordel defineres fra gang til gang. Nogle former for inddragelse eksisterer allerede, andre vil kunne udvikles, så det passer ind i en Ballerup Kommune-kontekst. Her er eksempler på enten nuværende eller fremtidige former for unge-inddragelse:
- Et ungepanel – åbent for alle interesserede og kan enten være webbaseret eller fysisk.
- At man kan ’gå til demokrati eller ungeråd’ på Ungdomsskolen
- En app, hvor alle unge i kommunen fx kan kontaktes, selv kan tilgå relevant viden eller samle tilstrækkelig mange ungestemmer omkring en sag, så den kan løftes op på politisk niveau som et borgerforslag.
- BAFE Ballerup Fælles Elevråd.
Arbejdsgruppen ønsker at videreudvikle Ballerups Ungestemmer blandt andet ved at inddrage unge i arbejdet. Arbejdsgruppen peger på denne model, da både den nationale og lokale undersøgelse tegner et billede af, at det klassisk opbyggede ungdomsråd har trange kår, fordi det er svært at få de unge til at prioritere det. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt, fordi inddragelsen er vigtig.
Videre proces
Sommer/efterår: Arbejdsgruppen arbejder videre med at konkretisere den model, som udvalget peger på, blandt andet med udgangspunkt i resultaterne fra undersøgelsen, der belyser de unges syn på, hvordan det gode ungdomsmiljø ser ud. Resultaterne af dette arbejde præsenteres for udvalget i efteråret.
November 2025: Som en del af arbejdet med at revitalisere ungdomsrådet, arrangeres en valgaften for førstegangsvælgere i forbindelse med valget i 2025. Planlægningen og afviklingen sker i samarbejde med unge.
Efter valget: Et nyt ungdomsråd igangsættes.
