Sammendrag
Økonomiudvalget skal behandle befolkningsprognosen 2021-2033 for Ballerup Kommune med fokus på årene 2021-2025 (Økonomibilag nr. 1) og de afledte drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser heraf (uddybet i bilag). Befolkningsprognosen danner grundlag for udarbejdelse af budgettet for 2022 og anden kommunal planlægning.
Befolkningsprognosen
Boligudbygningsplanen indgår som en vigtig komponent i befolkningsprognosen. Boligudbygningsplanen er udtryk for et forventet potentiale for boligudvikling, dvs. fx både de boliger, der er givet byggetilladelse til og et muligt antal boliger i potentielle byudviklingsområder.
Frem mod 2025 forventer Ballerup Kommune en vækst i befolkningen på 3.849 borgere, primært drevet af boligudbygningsprojekter i Kildedal, Ballerup og Skovlunde, hvor der forventes udbygning med 2.102 boliger, jf. boligudbygningsplanen. Der er en række usikkerheder forbundet med, om boligerne realiseres.
Driftsøkonomisk konsekvens
I forlængelse af befolkningsprognosen, regnes den estimerede driftsøkonomiske konsekvens af befolkningsstigningen, i perioden medio 2021-2024 på ca. 6 pct., medfører et budgetbehov vedrørende automatisk demografiregulering på ca. 122 mio. kr. til dækning af et uændret serviceniveau. Dette er ca. 28 mio. kr. mere end det, der allerede er budgetteret med i overslagsårene.
Herudover vil der forventeligt også være afledte udgifter på en række øvrige rammer - bl.a. til socialt udsatte, særlige behov, ældre, samt udgifter til ny kapacitet og som følge heraf øgede udgifter til ejendomsdrift. Disse udgifter dækkes ad hoc ved siden af demografimodellen.
I samme periode forventes - alt andet lige - en stigning i skatter og tilskud.
Der forventes ikke anlægsudgifter frem til 2024, ud over de allerede afsatte anlægsmidler, og der indgår ikke indtægter ved salg af grunde i denne sag.
Kapacitetsmæssig konsekvens
Ligeledes i forlængelse af befolkningsprognosen udarbejdes en behovsprognose for daginstitutionspladser på 0-5 års området. Stigningen i børnetallet fra 2021-2024 blandt de 0- til 5-årige medfører behov for ca. 68 flere vuggestuepladser på tværs af byen (netto) og ca. 254 flere børnehavepladser på tværs af byen (netto).
Med udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose og den kendte kapacitet i distrikterne ser det ud som om, at behovet for pladser alene overstiges marginalt i Distrikt Hedegården i 2021 og 2022 samt i Distrikt Skovlunde i perioden for 2022-2024, med ca. 30-40 pladser. Et sådant niveau vil overvejende kunne håndteres som midlertidig merindskrivning i spidsbelastningsperioderne.
Vedrørende Kildedal er behovet for pladser lille med et behov på ca. 30 yderligere pladser i 2024, hvorimod den forventede udvikling i årene herefter øger behovet betydeligt. Det følges der op på i næste års befolkningsprognose og kapacitetsanalyse.
Baggrund
Befolkningsprognosens væsentligste grundlag er boligudbygningsplanen. Boligudbygningsplanen er udtryk for den forventede tilgang af boliger fordelt på år. Boligudbygningsplanen rummer boliger, der er givet byggetilladelse til, boliger som er lokalplanlagt men ikke realiseret, boliger som er i lokalplanproces men ikke vedtaget, og boliger som måske kan blive lokalplanlagt de kommende år, fordi de fx indgår i en helhedsplan. Boligudbygningsplanen er således udtryk for et forventet potentiale for boligudvikling. Boligudbygningsplanen er ikke lavet ud fra en fast målsætning om et antal boliger, og heller ikke ud fra den udvikling, det med sikkerhed vides sker, fx ved at der er givet byggetilladelse. Boligudbygningsplanen indebærer derfor betydelige usikkerhedsmomenter, som både er afhængig af markedets udvikling og politiske beslutninger.
Dertil udarbejdes der i begyndelsen af året en befolkningsprognose for Ballerup Kommune med afsæt i Danmarks Statistiks opdaterede befolkningsprognose. Forskellen på de to prognoser er overordnet set, at befolkningsprognosen specifikt er udarbejdet for Ballerup Kommune og indeholder planen for kommunens boligudbygning, da den i høj grad påvirker befolkningsudviklingen. Efter godkendelsen af befolkningsprognosen anvendes den som baggrund for budgetarbejdet samt den fremtidige planlægning på de områder, der påvirkes af den demografiske udvikling.
Center for Økonomi har efter udarbejdelsen af befolkningsprognosen for Ballerup Kommune estimeret den samlede driftsøkonomiske konsekvens af befolkningsudviklingen for perioden 2021-2025 (medio 2024). Herudover er der i samarbejde med Centrene for Skoler, Institutioner og Kultur samt Ejendomme udarbejdet en behovsprognose, der estimerer, om befolkningsudviklingen i perioden 2021-2025 (medio 2024) medfører behov for yderligere kapacitet på 0-17 års området.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet befolkningsprognosen 2021-2033 for Ballerup Kommune med fokus på årene 2021-2025 og de afledte drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser heraf (uddybet i bilag). Befolkningsprognosen danner grundlag for udarbejdelse af budgettet for 2022 og anden kommunal planlægning.
Boligudbygningsplan og boligpolitik.
Boligpolitikken blev udarbejdet i 2017 på baggrund af Vision 2029 og på baggrund af en række analyser af bolig- og befolkningsudviklingen i Ballerup Kommune. Herefter fulgte vedtagelsen af en ny planstrategi i 2018 og kommuneplanen i 2020. Boligpolitikken blev til på en baggrund af faldende befolkningstal og en stigende ældrebefolkning, der på sigt kunne gøre det svært at finansiere udgifter på velfærds- og plejeområdet. Samtidig var der et ønske om at integrere Ballerup Kommunes funktion som erhvervs-, uddannelses- og bosætningskommune yderligere, så flere både bor, arbejder og uddanner sig lokalt.
I boligpolitikken indgår en målsætning om, at Ballerup Kommune skal være minimum 52.000 indbyggere i 2029. Der blev derfor igangsat en intensiv dialog med udviklere og investorer for at tiltrække byudvikling til kommunen, hvilket har båret frugt. Samtidig udviklede situationen på bolig- og investeringsmarkedet sig således, at investorerne med fordel kan investere i jord og boligudvikling fremfor værdipapirer. Og urbaniseringen med bevægelsen fra land til by er ligeledes tiltaget de seneste år. Ifølge Danmarks statistik forventes befolkningen i hovedstadsregionen at stige med 200.000 indbyggere frem mod 2030. Udbuddet af boliger i hovedstadsregionen er pt. på et meget lavt niveau, og der er derfor meget stor interesse blandt investorerne for boligudvikling i Ballerup og mange andre hovedstadskommuner.
Befolkningsprognosen
Pr. 1. januar 2021 var befolkningstallet i Ballerup Kommune på 49.310 personer, hvilket er 708 flere end den 1. januar 2020. Af dette års befolkningsprognose fremgår en befolkningstilvækst på 3.849 personer frem til 2025, svarende til ca. 8 pct., hvor befolkningen forventes at lande på 53.159 personer. Forudsætningen er, at det boligbyggeri, der er indarbejdet i beregningen af befolkningsprognosen, gennemføres som planlagt.
Med den nuværende boligudbygningsplan kan der forventes en befolkningsvækst på 10.000 indbyggere frem til 2030 og at Ballerup Kommune når 52.000 indbyggere allerede i 2024. Mange af tilflytterne er børn og unge, og derfor medfører boligudbygningen og befolkningsvæksten også, at de ældres andel af befolkningen bliver mindre.
Driftsøkonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser
De estimerede driftsøkonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser af den seneste befolkningsprognose kan opsummeres som følger:
Driftsøkonomisk konsekvens
Den estimerede driftsøkonomiske konsekvens af befolkningsstigningen, i perioden medio 2021-2024 på ca. 6 pct., medfører et budgetbehov på ca. 122 mio. kr. til dækning af et uændret serviceniveau. Dette er ca. 28 mio. kr. mere end det, der allerede er budgetteret med i overslagsårene. Herudover vil der forventeligt også være afledte udgifter på en række øvrige rammer - bl.a. til socialt udsatte, særlige behov, ældre, samt udgifter til ny kapacitet og som følge heraf øgede udgifter til ejendomsdrift. Disse udgifter dækkes ad hoc ved siden af demografimodellen.
I samme periode forventes dog samtidig - alt andet lige - en stigning i skatter og tilskud.
Kapacitetsmæssig konsekvens
Stigningen i børnetallet fra 2021-2024 blandt de 0- til 17-årige medfører behov for ca. 68 flere vuggestuepladser på tværs af byen (netto) og 254 flere børnehavepladser på tværs af byen (netto). På skoleområdet forventes befolkningsstigningen at kunne rummes i den eksisterende kapacitet, om end der holdes særligt fokus på udviklingen i Skovlunde.
Der er på daginstitutionsområdet tale om det estimerede behov i spidsbelastningsperioden i marts/april og der er store forskelle på behovsudviklingen på tværs af distrikter.
Med udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose og den kendte kapacitet i distrikterne ser det ud som om, at behovet for pladser alene overstiges marginalt i Distrikt Hedegården i 2021 og 2022 samt i Distrikt Skovlunde i perioden for 2022-2024, med ca. 30-40 pladser. Et sådant niveau vil overvejende kunne håndteres som midlertidig merindskrivning i spidsbelastningsperioderne, dog med en opmærksomhed omkring fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehavepladser.
Centrene for Økonomi samt Skoler, Institutioner og Kultur vil fortsat følge udviklingen månedligt og eventuelle uventede udsving i befolkningsgruppen og/eller behovet vil blive forelagt i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor der også følges op på befolkningsudviklingen.
Der foretages ligeledes en fornyet gennemgang af den fysiske kapacitet i børnehusene i august 2021, når det er muligt henset til COVID-19, med henblik på at afdække hvor stor en del af kapaciteten, der kan anvendes fleksibelt.
Vedrørende Kildedal er behovet for pladser lille med et behov på ca. 30 yderligere pladser i 2024, hvorimod den forventede udvikling i årene herefter øger behovet betydeligt. Det følges der op på i næste års befolkningsprognose og kapacitetsanalyse.
Driftsøkonomisk konsekvens af befolkningsudviklingen
Udgiftssiden af befolkningsudviklingen
En uddybende beskrivelse af de driftsøkonomiske konsekvenser kan læses i bilaget vedrørende driftsøkonomi.
Den estimerede merudgift som følge af befolkningsudviklingen estimeres til ca. 122 mio. kr., men da der allerede er bevilget og indarbejdet demografi for ca. 94 mio. kr. på nogle af bevillingsrammerne, udgør merbehovet for budget ca. 28 mio. kr., som fordeler sig på år og rammer som angivet i tabel 1.
Herudover vil der forventeligt også være afledte udgifter på en række øvrige rammer - bl.a. til socialt udsatte, særlige behov, ældre, samt udgifter til ny kapacitet og som følge heraf øgede udgifter til ejendomsdrift. Disse udgifter dækkes ad hoc ved siden af demografimodellen.
Tabel 1. Budgetbehov pr. bevillingsramme ud over det, der allerede ligger på rammerne i perioden 2021-2024
Bevillingsramme (1.000 kr.) |
|
2021 |
|
2022 |
|
2023 |
|
2024 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20.02
Beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger mv. |
|
82 |
|
448 |
|
4.166 |
|
10.388 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.30
Folkeskolen |
|
823 |
|
-5.714 |
|
-3.276 |
|
1.556 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.34
Ballerup Fritidsordning (BFO) |
|
242 |
|
719 |
|
1.416 |
|
2.059 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.36
Tilbud til børn og unge med
særlige behov |
|
-1.271 |
|
-1.337 |
|
35 |
|
2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.50
Daginstitutioner til 0- til 5-årige |
|
6.134 |
|
7.074 |
|
5.626 |
|
8.815 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
40.39
Klubber og byggelegepladser |
|
-701 |
|
-1.009 |
|
-876 |
|
-290 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
50.52
Tilbud til ældre pensionister |
|
1.076 |
|
518 |
|
1.790 |
|
3.037 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
50.58
Boligstøtte |
|
-44 |
|
-324 |
|
-323 |
|
119 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
6.341 |
|
376 |
|
8.558 |
|
27.959 |
Det anbefales, at det fremtidige budgetbehov ud over det allerede indarbejdede/tildelte budget indgår i budgetprocessen til budgettet for 2022.
Indtægtssiden af befolkningsudviklingen
Med en stigning i befolkningen generelt samt i den erhvervsaktive alder fra 18-65 år på ca. 6 pct. forventes også en stor stigning i tilskud og udligning samt skatter.
Det nyeste estimat, baseret på befolkningsprognosen, giver en forventet indtægtsstigning på ca. 271,8 mio. kr. mere i 2024 end i 2021.
Baseret på befolkningsprognosen 2020 var der allerede indarbejdet en forventning om en indtægtsstigning på 204,2 mio. kr. Den seneste prognose estimerer altså en indtægt på 67,6 mio. kr. større i 2024 end prognosen for 2020. Forskellen mellem de to prognoser i hvert år fremgår af tabel 2, hvor det ses, at indtægten justeres op med ca. 7,8 mio. kr. i 2022, ca. 17,7 mio. kr. i 2023 og med ca. 67,6 mio. kr. i 2024.
Tabel 2. Finansiering/indtægter ud over det der allerede ligger på bevillingsrammerne
Bevillingsramme (1.000 kr.) |
|
2022 |
|
2023 |
|
2024 |
|
|
|
|
|
|
|
Tilskud og udligning |
|
-3.087 |
|
3.589 |
|
-11.998 |
|
|
|
|
|
|
|
Skatter |
|
-4.680 |
|
-21.293 |
|
-55.614 |
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
-7.766 |
|
-17.704 |
|
-67.612 |
Kapacitetsmæssig konsekvens af befolkningsudviklingen
Den forventede befolkningsudviklingen, som er særlig stor på 0-5 års området med en vækst på over 11 pct. i gennemsnit og 16 pct. blandt de 3- til 5-årige, øger dermed også behovet for daginstitutions- og skolepladser (kapacitet). En udvidet gennemgang af behov og kapacitet kan læses i bilag.
Dagtilbudsområdet 0-5 år
Der er tale om det estimerede behov i spidsbelastningsperioden i marts/april og der er store forskelle på behovsudviklingen på tværs af distrikter.
Der er taget højde for de planlagte/løbende kapacitetsændringer og 112 pladser yderligere i 2023 som konsekvens af de afsatte 50 mio. kr. til en ny daginstitution. De 112 pladser er placeret i Distrikt Skovlunde med 64 pladser og i Distrikt Hedegården med 48 pladser.
Med udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose og den kendte kapacitet i distrikterne, ser det ud som om, at behovet for pladser alene overstiges marginalt i Distrikt Hedegården i 2021 og 2022 samt i Distrikt Skovlunde i perioden for 2022-2024, med ca. 30-40 pladser. Et sådant niveau vil overvejende kunne håndteres som midlertidig merindskrivning i spidsbelastningsperioderne, jf. tabel 3.
Centrene for Økonomi samt Skoler, Institutioner og Kultur vil fortsat følge udviklingen månedligt og eventuelle uventede udsving i befolkningsgruppen og/eller behovet vil blive forelagt i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor der også følges op på befolkningsudviklingen.
Tabel 3. Estimeret behov og kapacitet for 0- til 5-årige i perioden 2021-2024
|
|
2021 |
|
|
|
|
|
|
|
Distrikt |
|
B |
|
K |
|
F |
|
|
|
|
|
|
|
Baltorp |
|
725 |
|
876 |
|
151 |
|
|
|
|
|
|
|
Hedegården |
|
304 |
|
277 |
|
-27 |
|
|
|
|
|
|
|
Måløvhøj |
|
541 |
|
635 |
|
94 |
|
|
|
|
|
|
|
Skovlunde |
|
745 |
|
783 |
|
38 |
|
|
|
|
|
|
|
Skovvejen |
|
478 |
|
543 |
|
65 |
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
2.793 |
|
3.114 |
|
321 |
|
|
2022 |
|
2023 |
|
2024 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Distrikt |
|
B |
|
K |
|
F |
|
B |
|
K |
|
F |
|
B |
|
K |
|
F |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Baltorp |
|
776 |
|
876 |
|
100 |
|
819 |
|
876 |
|
57 |
|
879 |
|
876 |
|
-3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hedegården |
|
308 |
|
277 |
|
-31 |
|
313 |
|
* 325 |
|
12 |
|
320 |
|
* 325 |
|
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Måløvhøj |
|
534 |
|
635 |
|
101 |
|
539 |
|
635 |
|
96 |
|
585 |
|
635 |
|
50 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skovlunde |
|
823 |
|
783 |
|
-40 |
|
875 |
|
* 847 |
|
-28 |
|
891 |
|
* 847 |
|
-44 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skovvejen |
|
465 |
|
543 |
|
78 |
|
455 |
|
543 |
|
88 |
|
440 |
|
543 |
|
103 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
2.906 |
|
3.114 |
|
208 |
|
3.002 |
|
3.226 |
|
224 |
|
3.115 |
|
3.226 |
|
111 |
* Inkl. planlagte nye pladser.
B = Behov
K = Kapacitet
F = Forskel
Skoleområdet 6-15 år
På skoleområdet er der ikke gennemført en ny kapacitetsanalyse i forbindelse med befolkningsprognosen for 2021-2033. I 2019 blev der lavet en større kapacitetsanalyse, der viste, at der forventeligt vil være fint med kapacitet frem til ca. 2024/25 og den nye befolkningsprognose rykker ikke ved det.
Centrene for Økonomi samt Skoler, Institutioner og Kultur følger udviklingen i Skovlunde tæt, da det er i dette distrikt, at der er størst vækst i børnetallet og derfor mulighed for at nå kapacitetsgrænsen på 62 klasser hurtigere end forventet som følge af befolkningsprognosen.