Sammendrag
Hermed forelægges tredje budgetopfølgning 2023 for Ballerup Kommune for Kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Tredje budgetopfølgning viser følgende:
- Et forventet mindreforbrug på servicerammen på 5-7 mio. kr.
- Et forventet mindreforbrug uden for servicerammen svarende til 17 mio. kr.
- Et forventet forbrug på anlægsrammen på ca. 316 mio. kr.
Opgørelsen af inden for servicerammen viser i umiddelbart et mindreforbrug på 23 mio. kr., som bl.a. skyldes, at befolkningsprognosen havde forudset en større vækst i antallet af børn, end der rent faktisk er indskrevet i kommunens daginstitutioner, BFO'ere, klubber og skoler. På den baggrund vil Administrationen foretage en række indkøb, herunder også kommunalbestyrelsens julegaver til det faste personale, investeringer i materiel og maskiner, mere asfalt, fremrykning af it-udgifter m.m. svarende til ca. 15-18 mio. kr. for at anvende så meget som muligt af servicerammen i 2023. Det er derfor forventningen, at mindreforbruget på servicerammen kan nedbringes til ca. 5-7 mio. kr.
Ved tredje budgetopfølgning 2023 er målene i den økonomiske strategi overholdt. Der er desuden tegn på, at flere af de tidligere udfordrede driftsområder er inde i en positiv økonomisk udvikling.
Baggrund
I henhold til Tidsplan for budgetlægningen 2024, budgetopfølgningerne 2023 og regnskabsaflæggelsen for 2022 skal opfølgning på budget 2023 behandles tre gange årligt.
Budgetopfølgningen bygger på tilbagemeldinger primært i "MitØkonomiværktøj" fra centrene. På de områder, hvor centrene vurderer, at der er en risiko eller udfordringer på deres bevillingsrammer, er der udarbejdet bilagsnotater. I udarbejdelsen af budgetopfølgningen er centrene gjort opmærksom på Kommunalbestyrelsens økonomiske strategi, herunder at det forventes, at der findes modgående foranstaltninger på de rammer, som er udfordret økonomisk, samt at der ikke gives varige tillægsbevillinger.
Sagsfremstilling
Ved tredje budgetopfølgning 2023 er forventningerne opdateret i forhold til anden budgetopfølgning, der blev forelagt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. august 2023.
Grundlæggende viser tredje budgetopfølgning for 2023, at der er godt styr på driftsøkonomien i Ballerup Kommune. Det ser på den baggrund ud til, at arbejdet med budgetmodellerne og økonomistyringen på både de nuværende og tidligere udfordrede områder begynder at vise den ønskede effekt. Et eksempel på dette er budgetmodellen på specialundervisningsområdet, som betyder, at der efterspørges færre ydelser uden for almenområdet.
Forventet forbrug inden for servicerammen
Det forventede mindreforbrug inden for servicerammen er øget med 15 mio. kr. til et mindreforbrug på 23 mio. kr. i forhold til den økonomiske status fra august, hvor det forventede mindreforbrug udgjorde 8 mio. kr. (se i øvrigt Bilag 1).
Administrationen vil foretage en række foretage en række indkøb, herunder også kommunalbestyrelsens julegaver til det faste personale, investeringer i materiel og maskiner, mere asfalt, fremrykning af it-udgifter m.m. svarende til ca. 15-18 mio. kr. for at anvende så meget som muligt af servicerammen i 2023. På den baggrund er det forventningen, at mindreforbruget på servicerammen kan nedbringes til ca. 5-7 mio. kr. Det kan ikke udelukkes, at investeringerne i materiel og maskiner kan medføre merforbrug på visse områder. Merforbrugene vil i regnskabssituationen blive dækket af områder med mindreforbrug.
Overordnet set er der balance eller mindreforbrug på langt de fleste budgetrammer inden for servicerammen. Dette gælder primært for klima- og miljøområdet, beskæftigelsesområdet, daginstitutions- og skoleområdet, kultur- og fritidsområdet, det centrale administrative område, samt voksen-handicapområdet.
De økonomiske udfordringer ser ud til at være reduceret til det specialiserede børne- og ungeområde, vederlagsfri fysioterapi samt tilbagebetalingen af gammel gæld på en række decentrale institutioner. Det vil dog stadig være nødvendigt at have et fortsat fokus på det specialiserede voksenområde, specialundervisningsområdet og ældreområdet, idet disse områder i de seneste år har været udfordret på forskellige måder. Frem mod sommeren 2024 vil ældreområdet ligeledes blive analyseret med henblik på at identificere evt. strukturelle ubalancer og etablere nye tildelings- og styringsmodeller.
Merforbrug
På rammen Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet forventes et merforbrug på 11 mio. kr. inden for servicerammen. Merforbruget skyldes en generel opdrift på de foregribende indsatser, særligt på aflastning, kontaktpersonordninger og praktisk/pædagogisk støtte.
Der er iværksat en række tiltag for at imødegå stigningen. Det gælder bl.a. metodiske sagsgennemgange med fokus på serviceniveauer og opfølgning på effekt, ny skærpet procedure for godkendelse af bevillinger og øget fokus på behandling af underretninger, så Center for Børne- og Ungerådgivning kun får de rigtige sager ind. Der er imidlertid ikke opnået de fulde effekter af disse indsatser, dette forventes først i 2024. Børne- og Skoleudvalget orienteres løbende om de forskellige tiltag i centret.
På ældreområdet forventes et merforbrug på ca. 13 mio. kr. inden for servicerammen. Merforbruget kan primært henføres til overførte merforbrug fra tidligere år på nogle af kommunens plejehjem på i alt ca. 14 mio. kr. Samlet set forventes det dermed, at merforbruget fra 2022 bliver reduceret en smule i løbet af 2023. Bevægelsen dækker dog over en større stigning i forbruget på Egely/Kirstinehaven og et større afdrag på gælden på Sønderhaven/Toftehaven. De udfordrede enheder har en handleplan til at nedbringe merforbruget over tre år.
Herudover er der balance i økonomien på ældreområdet. Den centrale pulje til køb af hjemmeplejeydelser samt plejehjemmene Lindehaven, Rosenhaven og Lundehaven forventer alle balance eller mindreforbrug. På den måde har tillægsbevillingen fra juni 2023 på 8,5 mio. kr. til Hjemmeplejen skabt balance i hjemmeplejens centrale økonomi på nuværende tidspunkt. Samtidig skal det bemærkes, at hjemmeplejens udførende enheder ligeledes overholder budgettet, og dermed leverer ydelserne til den fastsatte timepris. Det ser derfor ud til, at der (foreløbigt) er skabt balance i økonomien på ældreområdet, bortset fra enkelte decentrale institutioner, som bærer rundt på gæld fra tidligere år.
På sundhedsområdet er der forventede merudgifter til vederlagsfri fysioterapi på 4 mio. kr. Det skyldes dels, at flere borgere får fysioterapi, og dels at borgerne får mere fysioterapi. Området er svært at styre, idet visitationen til den vederlagsfri fysioterapi sker gennem de praktiserende læger. Administrationen vurderer, at der er grundlag for tage en drøftelse i KL-regi om, hvordan der på sigt kan komme en bedre styrbarhed af økonomien på området.
Mindreforbrug
På kultur, skole- og daginstitutionsområdet forventes der et større mindreforbrug på ca. 27 mio. kr. Merforbruget kan primært tilskrives to ting:
- Befolkningsprognosen havde forudset en større vækst i antallet af børn end der rent faktisk er indskrevet i kommunens daginstitutioner, BFO'er, klubber og skoler. Samlet set er budgettet fremskrevet med 13 mio. kr. for meget i forhold til det faktiske antal børn.
- Specialundervisningsområdet forventer et mindreforbrug på ca. 7 mio. kr. En væsentlig forklaring er, at Ballerup Kommune gennem en fokuseret indsats og med indfasningen af budgetmodellen på specialundervisningsområdet er lykkedes med at skabe gode trivsels- og læringsmiljøer for flere børn på almenområdet. Samtidig findes der i stigende grad plads til elever med behov for specialundervisning i Ballerup Kommunes egne gruppeordninger. Det betyder, at udgifterne til børn og unge med særlige behov, herunder kørselsbehov, løbende er blevet reduceret.
På voksen-handicapområdet forventes der et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. Mindreforbruget dækker over et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. på myndighedsrammen (inkl. refusioner) til eksempelvis køb af botilbudspladser, køb af støtte i eget hjem m.m., og et samlet merforbrug på Rødbo og Stokholtbuen på 4 mio. kr. Merforbruget på Rødbo og Stokholtbuen skyldes dog ligesom på plejehjemmene, at institutionerne har gæld fra tidligere år, som de er ved at betale tilbage. Der begynder således at tegne sig et billede af, at nogle af de tiltag, der allerede arbejdes med på området, så som ændringer af indkøbsvaner i projektet "Alt er indkøb", har en effekt. Endelig skal det nævnes, at området har en visitationsliste over borgere, som har fået tilkendt ydelser, men som endnu ikke modtager ydelser, eksempelvis fordi de venter på at modtage en plads eller fordi de fortsat bor med deres familie. Udgiften til disse ikke-udløste ydelser svarer til ca. 2 mio. kr.
På beskæftigelsesområdet forventes der et mindreforbrug på 6 mio. kr., hvilket primært skyldes, at området har holdt igen med nyansættelser, idet der sker en større reduktion af rammen i 2024, samt at der er et mindreforbrug til FGU-forløb (Den forberedende grunduddannelse) og kommunale løntilskudsansættelser. Budgettet til FGU er fastholdt i 2024, hvilket betyder, at der er plads til en vækst i antallet af borgere, der søger denne ordning, mens budgettet til løntilskud er reduceret svarende til aktiviteten de seneste år.
På det administrative område forventes et mindreforbrug på 13 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug på de tværgående konti svarende til ca. 6 mio. kr., samt generelle mindreforbrug på centrenes centrale løn- og administrationskonti svarende til ca. 7 mio. kr., herunder udgifter til Udbetaling Danmark. En del af mindreforbruget på de tværgående konti skal i 2024 indgå som finansieringen af den nye aftale på SOSU-området. Mindreforbruget på de centrale lønkonti er bl.a. en afspejling af, at der også på dette område er rekrutteringsvanskeligheder ikke mindst, når der er tale om specialister med særlige kompetencer.
Forventet forbrug uden for servicerammen
Uden for servicerammen er mindreforbrug vokset med ca. 9 mio. kr. siden den økonomiske status i august, så der forventes et mindreforbrug på ca. 17 mio. kr. Dette mindreforbrug er primært begrundet i, at der forventes flere refusioner end oprindeligt budgetlagt, særligt under Socialudvalgets område.
Overholdelse af den økonomiske strategi
Ved tredje budgetopfølgning 2023 er målene i den økonomiske strategi overholdt. Således forventes der 119 mio. kr. i overskud på de løbende poster i 2023 og 243 mio. kr. i gennemsnit over budgetperioden. Målet om nedbringelse af gæld overholdes fortsat, og ligeledes overholdes målene for service- og bruttoanlægsrammerne i 2023.
Gennemsnitslikviditeten efter kassekreditreglen udgør ca. 761 mio. kr. efter tredje kvartal 2023. Dette svarer til en likviditet på 14.944 kr. pr. borger i 2023. Dermed er målet for likviditeten ved tredje budgetopfølgning overholdt for 2023.
Anlægsbudgettet
Bruttoanlægsbudgettet for 2023 udgør ca. 491 mio. kr. ved tredje budgetopfølgning 2023. Heraf udgør anlægsoverførsler fra tidligere år ca. 212 mio. kr., og samtidig er der besluttet nye anlæg eller fremrykket anlæg svarende til ca. 84 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2023. (se tabeloversigt nedenfor)
Det forventede forbrug udgør indtil videre 316 mio. kr. i 2023. Det betyder, at der anvendes et beløb svarende til hele anlægsrammen for 2023 på 195 mio. kr., samt ca. 121 mio. kr. af de fremrykkede og overførte anlægsmidler. På baggrund af det forventede forbrug er der således ca. 190 mio. kr. på anlægsbudgettet, som på nuværende tidspunkt ikke forventes anvendt i 2023 og dermed forventes overført til 2024. Der gøres opmærksom på, at selve overførslen af uforbrugte anlægsmidler til 2024 ikke betyder, at der opnås fuldt afløb på projekterne i 2024.
[der er ved at blive udarbejdet et notat med forklaringer på de forventede anlægsoverførsler, som vil blive lagt på sagen som bilag]
Oversigt bruttoanlægsbudgettet (mio. kr.)
Bruttoanlægsbudget (vedtaget budget 2023) |
195 |
Anlægsprojekter besluttet i 2023 (tillægsbevillinger) |
84 |
Anlægsoverførsel fra tidligere år |
212 |
Samlet bruttoanlægsbudget i 2023 |
491 |
Forventet forbrug på anlæg ved tredje budgetopfølgning 2023 |
316 |
Forventet anlægsoverførsel til 2024 |
175 |
Øvrige poster (Hovedkontiene 07 og 08)
På nuværende tidspunkt forventes det, at Ballerup Kommune vil have mulighed for at låne op til 18 mio. kr. på baggrund af regnskab 2023. Det skal dog bemærkes, at i vurderingen af om kommunens lånemuligheder skal udnyttes helt eller delvist, skal der tages højde for den justerede økonomiske strategis mål om gældsnedbringelse på 100 mio. kr. i valgperioden.
Administrationen arbejder på at udvikle en model, som kan danne en prognose for den forventede likviditetsudvikling for budget- og overslagsårene.
Bevillingsmæssige ændringer
Bevillingsmæssige ændringer i form af tillægsbevillinger og omplaceringer fremgår af bilag 1. Den væsentligste bevillingsmæssige ændring ved tredje budgetopfølgning er indarbejdelse af DUT for 2023 (Det Udvidede Totalbalanceprincip) svarende til ca. 2 mio. kr. ud af samlet 3 mio. kr.