Sammendrag
Sagen er til høring deadline 22 oktober.
Seniorrådet præsenteres for tilsynsrapport fra det risikobaserede tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte på plejehjem Lindehaven den 2. juli 2024. Rapport modtaget 17.09.2024
Tilsynet fandt mindre problemer af betydning for patientsikkerheden.
Styrelsen vurderede, at Plejehjem Lindehaven, sundhedsfagligt var velorganiseret med gode procedurer og en høj grad af systematik i forhold til målgruppen af borgere.
Baggrund
Det risikobaserede tilsyn udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed på alle enheder, hvor der udføres indsatser efter Sundhedslovens § 138 eller Servicelovens §§ 83-87.
Tilsynene er anmeldte og udføres som stikprøvekontrol, hvorfor det er tilfældigt, hvilke enheder der får tilsyn.
Sagsfremstilling
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører fokuserede tilsyn herunder blandt andet håndtering af antipsykotisk medicin , som er et risikoområde for patientsikkerheden. Denne type tilsyn omhandler, brug af antipsykotisk medicin som et led i behandlingen ,hos borgere med demens.
Det risikobaserede tilsyn gennemføres af Styrelsen for Patientsikkerhed på alle enheder, hvor der udføres indsatser efter Sundhedsloven §138 eller Serviceloven §§83 - 87 Tilsynene er anmeldte, og udføres som stikprøvekontrol, hvor det er tilfældigt hvem der får tilsyn
Lindehaven fik den 2. juli 2024, et såkaldt fokuseret tilsyn efter Sundhedsloven §138.
Tilsynet havde fokus på brug af antipsykotisk medicin, hos demens ramte borgere.
Når enheden har haft tilsynsbesøg, modtages en rapport, hvor styrelsen placerer enheden i én af fire kategorier:
- Ingen problemer
- Mindre problemer
- Større problemer
- Kritiske problemer
Lindehaven blev indplaceret i kategorien "mindre problemer for af betydning for patientsikkerheden "
Lindehaven fik bemærkninger til målepunktet omkring journalføring - i forhold til enkelte mangler i vurdering og beskrivelse af patienternes aktuelle problemområder.
Erfaringer og viden fra tilsynet anvendes til forsat at arbejde med patientsikkerheden, og den faglige kvalitet i borgernes indsatser på Lindehaven
Ledelse og medarbejdere på Lindehaven vil have særligt fokus på følgende:
- at få dokumenteret alle aktuelle problemstillinger hos borgerne.