Sammendrag
Første budgetopfølgning for 2025 for Sundheds- og Ældreudvalget forelægges til godkendelse. Budgetopfølgningen vil indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune, der forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Inden for servicerammen forventes der med udgangen af 2025 et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på driftsbudgettet.
Uden for servicerammen forventes der med udgangen af 2025 et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. på driftsbudgettet.
Dvs. at der på det samlede driftsbudget med udgangen af 2025 forventes et mindreforbrug på i alt 5,7 mio. kr.
Baggrund
I henhold til Tidsplan for budgetlægningen 2026, budgetopfølgningerne 2025 og regnskabsaflæggelsen 2024 skal de enkelte fagudvalg behandle opfølgning på budget 2025 tre gange årligt.
Udvalgets bevillingsrammer på driftsområdet
- 51.52 Tilbud til ældre pensionister
- 51.56 Sundhed og forebyggelse
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet første budgetopfølgning for budget 2025 på driftsbudgettet for Sundheds- og Ældreudvalget. I det følgende beskrives forventningerne til driftsbudgettet inden for og uden for servicerammen.
INDEN FOR SERVICERAMMEN
Forventningerne til driftsbudgettet inden for servicerammen
Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2025 et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.
Forklaringer på væsentlige mer- eller mindreforbrug inden for servicerammen
- 51.52 Tilbud til ældre pensionister
Der forventes et samlet mindreforbrug på denne ramme på 4,5 mio. kr.
Der forventes et merforbrug vedrørende den mellemkommunale afregning ved køb og salg af plejeboliger samt på plejehjemmene inklusiv aktivitet og aflastning. Det forventes omvendt et mindreforbrug både på central bevilling til betaling og regulering af hjemme- og sygepleje samt på hjemmeplejen.
- 51.56 Sundhed og forebyggelse
Der er et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr. Dette består af flere mer- og mindreforbrug. Det væsentligste merforbruget skyldes udgifter til specialiseret genoptræning.
Budgetmæssige udfordringer på driftsbudgettet inden for servicerammen
Der er ingen udfordringer inden for servicerammen.
UDEN FOR SERVICERAMMEN
Forventningerne til driftsbudgettet uden for servicerammen
Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2024 et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., jf. Bilag 1, tabel 2 (kolonne 6). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.
Forklaringer på væsentlige mer- eller mindreforbrug uden for servicerammen
- 51.52 Tilbud til ældre pensionister
Der forventes et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt merindtægt fra statsrefusion.
- 51.56 Sundhed og Forebyggelse
Der forventes balance.
Budgetmæssige udfordringer på driftsbudgettet uden for servicerammen
Der er ingen udfordringer uden for servicerammen.
KONSEKVENSER VED DENNE BUDGETOPFØLGNING
Konsekvens ved første budgetopfølgning 2025
For 2025 er konsekvensen, at budgettet reduceres med 4,5 mio. kr., som skyldes overførsler og udskudte leverancer samt øvrige ændringer. Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 3.
Konsekvens for budgetårene 2026-2029
For budgetårene 2026-2029 vil konsekvensen være, at budgettet skal
- Forøges med 4,8 mio. kr. i 2026
- Forøges med 4,8 mio. kr. i 2027
- Forøges med 4,3 mio. kr. i 2028
- Forøges med 3,3 mio. kr. i 2029.
Yderligere deltagelse på mødet
På Sundheds- og Ældreudvalgets møde deltager specialkonsulent Nikolaj Asger Toustrup fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.