Tilskud til foreninger
Er jeres forening godkendt som frivillig, folkeoplysende forening? Det vil sige enten en idrætsforening eller en forening, der tilbyder idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Så kan I få tilskud til foreningens aktiviteter.
Er du i tvivl, om din forening vil kunne få tilskud, kan du læse mere her.
-
Idrætsforeninger, spejderkorps og andre godkendte folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud til aktiviteter for deres medlemmer under 25 år, samt for handicappede uanset alder. Tilskuddet beregnes på baggrund af foreningens medlemstal den 31. december det forudgående år. Ansøgningsfristen er hvert år den 15. februar med udbetaling af tilskuddet omkring 1. april.
Du søger tilskud til 2025 ved at udfylde og indsende ansøgningsskema her. Du skal benytte foreningens MitID Erhverv, for at logge på ansøgningsskema.
Ordinært aktivitetstilskud 2024 - satser
0 - 6 år
260 kr.
7 -12 år
520 kr.
13-18 år
780 kr.
19-24 år
260 kr.
handicappede 0-24 år
780 kr.
handicappede over 24 år
520 kr.
Kommunalbestyrelsen har bevilget yderligere 2 mio. kr. til aktivitetstilskud i 2024. 1 mio. kr. blev udbetalt i starten af september og yderligere 1 mio. i december 2024.
Med den ekstra bevilling er satserne for 2024 steget til:
Ordinært aktivitetstilskud 2024 - satser
0 - 6 år
413 kr.
7 -12 år
826 kr.
13-18 år
1.238 kr.
19-24 år
413 kr.
handicappede 0-24 år
1.238 kr.
handicappede over 24 år
826 kr.
-
Idrætsaktiviteter for psykisk udviklingshæmmede børn og unge under 25 kræver typisk hold med få deltagere og en træner med uddannelse i instruktion af den specifikke målgruppen. Det gør aktiviteten væsentlig dyrere end en tilsvarende aktivitet indenfor normalidrætten. Løntilskuddet er med til at udligne den forskel.
Tilskuddet beregnes en gang årligt på baggrund af opgørelse af forventede merudgifter i forhold til normalidrætten i indeværende år. Læs mere i retningslinjernes fulde tekst i et punkt herunder.
Ansøgningsfrist 1. april. Udbetales ca. 1. maj.
Der skal anvendes ansøgningsskema, der rekvireres ved henvendelse til kultur@balk.dk
-
Tilskud til kurser søges efter kursets afholdelse.
Ansøgningsfrister: 1. januar, 1. maj og 1. september.
Uddannelsestilskud kan søges af alle godkendte, frivillige, folkeoplysende foreninger. Der ydes tilskud svarende til 75 % af kursusafgiften samt billigste, offentlige transport, dog med maksimalt 2.000 kr. pr. kursus pr. deltager. Hvor kurset er opdelt i flere kursusmoduler/-perioder, ydes tilskud med maksimalt 2.000 kr. pr. periode pr. deltager.
Kursernes indhold skal være foreningsudviklende og foreningsrelevante for ledere/trænere/instruktører eller kommende ledere/trænere/instruktører i den pågældende forening til gavn for børn og unge. Uddannelsestilskud i forbindelse med ældreidræt ydes alene til kurser i ældreidrætsinstruktion.
Hvis I får tilskud til kurset fra anden side, kan I få 75 % tilskud af restbeløbet herfra.
Du skal bruge en medarbejdersignatur tilknyttet foreningen for at søge.
Ved ansøgning fremsendes program for kurset, hvem der deltager og dokumentation for de udgifter I søger tilskud til.
Link til ansøgning om uddannelsestilskud
-
Til foreninger, der ejer eller lejer deres foreningslokaler. Tilskuddet kan maks. udgøre 75% af driftsudgifterne. Ansøgningsfristen er løbende men skal ske senest den 31. marts for det forudgående år.
Alle foreninger, der modtager tilskud, skal indsende et tilskudsregnskab den 15. februar.
Benyt ansøgningsskema fra borger.dk her.
-
Foreningen aflægger tilskudsregnskab efter Folkeoplysningsloven senest den 15. februar. Regnskabsperioden for det kommunale tilskud er 1. januar til 31. december.
Regnskabet skal være revideret og underskrevet af foreningens revisor og samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Hvis foreningens samlede kommunale tilskud er mere end 250.000 kr., skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Hvis foreningen har haft færre udgifter til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år, end hvad der svarer til det modtagne aktivitetstilskud, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales.
Hvis tilskudsregnskabet viser, at aktivitetstilskuddet har oversteget den samlede deltagerbetaling fra de tilskudsberettigede medlemmer, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales.
Der sendes regnskabsskema ud til alle foreninger senest 10. januar. Har du ikke modtaget skemaet skal du sende besked til kultur@balk.dk. Skriv "Regnskabsskema" i emnefeltet.
Udfyld med jeres regnskabstal og husk underskrifter fra alle bestyrelsesmedlemmer og revisor. Revisor skal også skrive under på tjeklisten som er sidste side af regnskabet. Scan derefter regnskabet ind og gem på din PC så du efterfølgende kan uploade det.
Læs mere under næste punkt Revision
-
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde:
Alle foreninger, der modtager tilskud efter Ballerup Kommunes regler for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til folkeoplysningsloven, skal hvert år senest den 15. februar indsende et tilskudsregnskab til Ballerup Kommune.• Tilskudsregnskabet aflægges ved udfyldelse af Ballerup Kommunes regnskabsskema.• Tilskudsregnskabet underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og revisor• Tilskudsregnskabet indsendes via Ballerup Kommunes hjemmesideRevision:
Hvis foreningens tilskud ikke overstiger 250.000 kr.:Revisor skal efterprøve:• om tilskudsregnskabet er rigtigt• at foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne• at foreningen oplysninger til kommunen er korrekte• at der er dokumentation for deltagernes betaling af kontingent m.m.Krav til registreret eller statsautoriseret revisor
Hvis foreningens samlede tilskud i henhold til folkeoplysningsloven overstiger 250.000 kr. skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.Revisionen skal ske i overensstemmelse med god revisionsskik.Revisor efterprøver de samme ting som er beskrevet for tilskud under 250.000 kr.Øvrige opgaver• Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser• Revisor foretager normalt revision i løbet af året• Revisor foretager uanmeldt kasseeftersyn mindst en gang årligt• Revisor fører en revisionsprotokol som foreningen indsender• Revisor påtegner regnskabetEventuelle forbehold skal fremgå af påtegningen.Revisionsprotokollens indhold:• Diverse bemærkninger• Revisors habilitet• Om revisor har modtaget alle oplysninger• Om regnskabet er aflagt i.h.t. gældende regler• Om oplysninger om særlige kontrolarbejder, særlige beretninger, rådgivning eller assistance.Revisor har krav på alle de oplysninger fra foreningen som revisor mener har betydning for bedømmelsen af regnskabet. Revisor har adgang til at foretage de nødvendige undersøgelser m.v. som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.Bliver revisor opmærksom på brud på loven og tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning for bedømmelse af regnskabet, skal revisor straks give foreningen meddelelse herom. Endvidere skal revisor påse, at foreningen inden tre uger giver Center for Skoler, Institutioner og Kultur meddelelse herom. -
I retningslinjerne kan du i detaljer læse alt om tilskud til frivillige, folkeoplysende foreninger, herunder om ansøgningsfrister og krav til regnskabsaflæggelse.
-
Ballerup Kommune yder lokaletilskud til godkendte, frivillige, folkeoplysende foreninger.
Lokaletilskuddet udgør maksimalt 75 % af udgifterne til egne eller lejede lokaler, der benyttes til aktiviteter for børn og unge. Lokalerne skal være privatejede og beliggende i Danmark eller i Sydslesvig.Der er begrænsninger på typer af udgifter, der ydes tilskud til, ligesom Undervisningsministeren har fastsat en øvre grænse for hvor store lokaleudgifter, der ydes tilskud til. Hvis drifts- eller lejeudgifter pr. time ved egne og lejede lokaler overstiger 305,92 kr. for haller og 152,93 kr. for andre lokaler og lejrpladser (2024-satser), ydes der kun tilskud med 75 % af de nævnte beløb.
Tilskuddet ydes kun til foreningens medlemmer under 25 år og nedsættes forholdsmæssigt, hvis medlemmer over 25 år deltager i aktiviteten. Medlemmer som alene deltager med ledelsesfunktioner skal ikke indgå i beregningen af lokaletilskud og altså IKKE skrives på ansøgningen.
Kultur- og Fritidsudvalget kan træffe beslutning om, at en aktivitet ikke er folkeoplysende og derfor ikke kan udløse tilskud - herunder lokaletilskud.
Er man i tvivl om hvorvidt der kan opnås lokaletilskud til en aktivitet, er det derfor en god idé at indsende ansøgningsskema inden indgåelse af lejekontrakt.
Ansøgning indsendes løbende og senest 31. marts for året før.
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde lokaletilskud ved indgåelse af nye lejemål/køb af egne lokaler, eller ved forhøjelse af aktivitetsniveauet i eksisterende lejemål mv. Det anbefales at søge om lokaletilskud forud for indgåelse af nye lejekontrakter og inden køb af egne foreningslokaler
-
Her har vi samlet de ansøgningsskemaer de frivillige folkeoplysende foreninger skal benytte ved ansøgning om tilskud. Nogle ansøgningsskemaer er tilgængelige hele året, andre kun i forbindelse med ansøgningsfristen.
https://forms.ballerup.dk/ekstern/ansoegning-om-aktivitetstilskud