Du kan også hente ansøgningsskema på bibliotekerne og i receptionen på Ballerup Rådhus.
Datoerne for de tre ferieophold er:
Hold 1: fra den 9. juni til den 14. juni 2024
Hold 2: fra den 18. august til den 23. august 2024
Hold 3: fra den 25. august til den 30. august 2024
Ansøgningen skal være indsendt senest d. 15. marts 2024 for alle ferieopholdene i 2024.
Hvis du ønsker at bo med en bestemt person, kan dette skrives i ansøgningsskemaet under bemærkninger. Personen, som du ønsker at bo med, skal dog stadigvæk selv udfylde en ansøgning.
Du vil senest den 12. april 2024 få besked om, hvorvidt du er kommet på dit ønskede ophold.
Du kan dog komme på venteliste, hvis du ikke nåede ansøgningsfristen.
Priser 2024:
Enlige: 3.371kr.
Ægtepar: 6.742 kr.
Du kan søge om ferietilskud til ferieopholdet på Bøtø i Center for Voksne og Sundhed, Pensionsteamet på Ballerup Rådhus. Ansøgningen vil blive vurderet efter en rådighedsberegning.
Vi kører sammen i bus ned til Bøtø fra Ballerup.
Værelserne er indrettet således, at man bor to sammen.
Der er håndvask på alle værelser samt bad og toiletter ude på gangene.
Du er velkommen til at kontakte Tina Lose om opholdet på Bøtø.
Kontakt også Tina, hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste.
Du kan også læse mere om ferieopholdet i annoncen i lokalavisen sidst i januar måned.
Bøtø Strandparkligger på Falster ca. 4 km fra Marielyst by, og kun 300 m fra vandet.
Bøtø Strandpark er en af kommunens feriekolonier og meget velegnet til pensionister.
Hvis du sidder i kørestol eller er gangbesværet, er der både gode inden- og udendørs forhold for dig.