Ikon for information

Rådhus og Borgerservice holder lukket 1. maj

Ballerup Rådhus og Borgerservice holder lukket onsdag den 1. maj. Vi er klar igen torsdag den 2. maj. 

Skal du bruge en digital selvbetjeningsløsning, kan du finde en oversigt her

LBN

Lautrup Business Network

Lautrup Business Network er et netværk for unge ansatte i erhvervsområdet Lautrup i Ballerup.

Formålet med netværket er at skabe en platform, hvor unge erhvervsfolk kan mødes og netværke med hinanden samt udveksle erfaringer og idéer i et afslappet og uformelt miljø.
 

Hvad laver Lautrup Business Network?

Lautrup Business Network afholder regelmæssigt arrangementer og aktiviteter, herunder foredrag, virksomhedsbesøg og networking-sessions, som alle er designet med henblik på at skabe debat og muligheder for netværk. 

I 2024 har vi arrangementer følgende datoer, som du allerede nu kan sætte i din kalender (med forbehold for ændringer):

29. februar 2024 kl. 16.45-20.00: "Trivsel og forandringer på arbejdspladsen", på Ballerup Rådhus 

29. maj 2024 kl. 16.45-20.00: Sted og tema meldes ud

26. september 2024 kl. 16.45-20.00: Sted og tema meldes ud

 

Hvem kan deltage?

Netværket er åbent for alle unge ansatte i Lautrupområdet, uanset branche eller profession. Det alle har til fælles er, at de er lige i starten af deres karriere. Det udgør en fantastisk mulighed for at udvide sit professionelle netværk, lære af andre og søge inspiration til egen karriereudvikling. 

Har du lyst til at være en del af Lautrup Business Network eller at lære mere om de arrangementer, der afholdes i netværket, så send en mail til businessballerup@balk.dk eller meld dig ind i Linkedin-gruppen her

 

Hvilke temaer og emner har netværket taget op?

Vi har haft mange forskellige emner oppe - og du er velkommen til at komme med idéer til nye. De samme temaer kan sagtens komme igen med nye vinkler. Her er de temaer, som der har været i Lautrup Business Network :

  • Sunde digitale vaner - hvor Imran Rashid holdte oplæg
  • Projektsamfundet - hvor Anders Fogh Jensen holdte oplæg
  • Forebyg stress og få gode vaner - hvor Storm  Stensgaard holdte oplæg
  • Generationsforskelle på arbejdspladsen - hvor Emilia van Hauen holdte oplæg
  • Ung i en verden blandt erfarne - temadrøftelse hvor Johan Müller holdte oplæg
  • Netværk giver værdi - hvor Christian Waldstrøm holdte oplæg
  • Arrangement i Format Bio, hvor fokus var på netværk og quiz
     

Hvor holdes Lautrup Business Network?

Det er forskelligt. Enten ved en virksomhed i Lautrup-området, på Ballerup Kommunes Rådhus, på Hotel Lautrup Park eller andre steder i området nær Lautrup.