Mini Skills Ballerup er et event for kommunens 7. klasser, hvor eleverne introduceres til håndværksfag på en ny, kreativ og lærerig måde.
Der kommer over 30 forskellige virksomheder, som vil have en stand på Mini Skills Ballerup. Eleverne vil gennem læring, leg og praktiske øvelser få kendskab til forskellige håndværksfag. Hver elev vil komme igennem fire workshops, hvor de kan møde de forskellige fag.
Hvad er formålet med Mini Skills Ballerup?
Formålet er at øge interessen for håndværksfag og inspirere elevernes karriereretning.
Til Mini Skills Ballerup ønsker vi at vise eleverne et bredt udsnit af håndværksfag, bl.a. håndværksfag som kræver opmærksomhed i forhold til fremtidig arbejdskraft.
Eleverne vil møde lokale håndværksmestre, som kan vise en faglighed og samtidig vise en mangfoldig del af Ballerup Kommunes erhvervsliv.