Sammendrag

Det foreslås, at der fremrykkes og frigives 23,5 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2022 til vedligeholdelsesarbejder vedrørende Ballerup Kommunes bygninger, således at der i alt er frigivet 44,5 mio. kr. i 2022. De fremrykkede midler skal primært anvendes til større afhjælpende opgaver, som tilkommer løbende, samt udvalgte planlagte og forebyggende tiltag.


Baggrund

Der er afsat 21 mio. kr. i 2022 til vedligeholdelsesarbejder vedrørende Ballerup Kommunes bygninger. Midlerne blev frigivet til projekt nr. A650116 Vedligeholdelsesarbejder - ØKU 2022 på kommunalbestyrelsesmødet den 29. november 2021.


På puljen til vedligeholdelsesarbejder vedrørende kommunens bygninger (projekt nr. A650260 Vedligeholdelsesarbejder) er der i overslagsårene afsat 30 mio. kr. i 2023, 43,5 mio. kr. i 2024 og 45 mio. kr. i 2025.


Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i det nuværende budget i 2022 på 21 mio. kr. vurderes det, at det vil være muligt i 2022 at udføre flere forebyggende vedligeholdelsesarbejder og dermed fremrykke udførelsen af arbejderne fra overslagsårene, hvis der samtidig fremrykkes budget fra overslagsårene. Det foreslås derfor at igangsætte en del af disse arbejder allerede i 2022 ved at fremrykke 13,5 mio. kr. fra 2024 til 2022 og 10 mio. kr. fra 2025 til 2022. Der vil dermed blive gennemført bygningsmæssige tiltag, som forebygger bygningsskader og højne bygningsmassens samlede vedligeholdelsesniveau, hvormed efterslæbet nedbringes.


Fremrykningen skal tillige ses i lyset at de større afhjælpende tiltag, som allerede et tilgået indeværende år, og som har lagte beslag på væsentlige dele af budgettet.


Her kan bl.a. nævnes,

  • Vindues- og facadeudskiftning på Hedegårdsskolen ved hallen i forbindelse med en igangværende tagudbedring.
  • Færdiggørelse af køkkenet på Børnehuset Kærlodden
  • Varetagelse af indeklimaudfordringer på Brydehuset
  • Forbedringer for Klubben ved Skovvejens Skole Vest
  • Jordforurening ved Kasperskolen i forbindelse med renovering af legepladsen
  • Lovliggørelse af liggehal for Lundegården
  • Handicaplift til Posthuset (ved udlejningen)
  • Imødekommelse af påbud fra Arbejdstilsynet for Børnehus Søndergården  vedrørende terrasse
  • Optimering af administration samt toiletforhold på Skovlunde Skole, afdeling Rosenlund
  • Kloakproblemer på Bøtø.


For de afhjælpende forebyggende vedligeholdelsestiltag som planlægges gennemført med de fremrykkede budgetmidler, vil fokus være på de opgaver som er mulige at gennemføre tidligere end planlagt. Endvidere vil det være opgaver som er i overensstemmelse med de fag, som der kan findes ressourcer og materialer til i et presset marked for bygge og anlægssektoren.

ESDH ID
175097