Bevillingsramme 30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO) har som følge af fejlen haft et overskud, og har derfor i perioden været med til at finansiere merforbruget på det specialiserede område på bevillingsramme 30.36 Tilbud til børn og unge med særlige behov. Fra 2020 til 2022 er der overført i alt 3,85 mio. kr. fra ramme 30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO) til dækning af merforbrug på det specialiserede område.
Ved nu at rette op på budgetterne til BFO’erne forventes bevillingsrammen samlet at komme ud af 2022 med et merforbrug, da BFO'erne forventes at anvende de tilførte midler, som tidligere har dækket merforbruget på det specialiserede område. Dette vil indgå i tredje budgetopfølgning.
Udfordringen vil også være gældende fremadrettet/i overslagsår, og finansiering heraf vil derfor indgå i direktionens budgetforslag med henblik på at skabe balance på rammen.