Det vigtigste er processen

Foto: Legestativet er pakket ind i husfilm, så børnene har haft et anderledes lærred at male på.

 

Stemningen er forventningsfuld blandt børnene der, med et væld af spørgsmål, følger de voksne på vej over legepladsen og ind i børnehuset. Borgmesteren, medlemmer fra Kultur- og Fritidsudvalget og flere andre er mødt op i Børnehuset ved Skoven. Dagens anledning er en kunstfernisering af det netop afsluttede projekt ”Det voksende værksted og Kunstskoven”.  

Et utraditionelt børnekunstprojekt

For leder Nicolai Bonde Hansen og pædagogisk assistent Heidi Legaard Baunegaard, som er en af initiativtagerne til projektet, var udgangspunktet for ”Det voksende værksted og Kunstskoven”, at der ikke måtte være tale om et børnekunstprojekt i traditionel forstand. Nicolai Bonde Hansen fortæller de fremmødte gæster, at projektet udsprang af pædagogernes ønske om at arbejde med børnenes kreative udtryk på nye måder og undersøge nye rum for kreative processer: 

- I et traditionelt projekt oplever pædagogerne ofte, at der bliver inviteret en kunstner, som laver et fedt produkt med børnene, for derefter at gå ud af døren igen med al sin viden. Produktet måtte derfor ikke være det primære. I vores projekt var det vigtigt, at processen var i fokus for at sikre, at en masse viden og erfaring blev tilbage på institutionen, når kunstneren afsluttede projektet. 

Heidi Legaard Baunegaard har til fulde fået sine forventninger til projektet indfriet:

- Det har været et fantastisk projekt, som har været utroligt spændende og meget lærerigt for både børn og voksne, siger hun

Til ferniseringen deltager også kunstner Karen Sieling, som supplerer Heidi Legaard Baunegaards rosende ord med endnu mere ros: 

- Men det er jo lige så meget jeres fortjeneste! I var smurt ind i maling efter den første personaleaften, som jeg var helt høj efter, for I var helt med. I er med i processen, er nysgerrige på det og går med jeres børn.

Børnene har skabt masker af forskellige materialer i pap.

Bryd ud af rammen

For Karen Sieling har det været afgørende at bryde nogle af de normer, der ofte er både i hjemmet og på en institution, når der arbejdes med kreative processer. Eksempelvis blev de stive nylonforklæder udskiftet med store t-shirts. 

- Der skal tegnes uden for stregerne og modellervoks må gerne være på gulvet! Det er nødvendigt at give slip på de normale regler, bryde rammen og køre nogle facitfrie processer, så kreativiteten kan slippe fri, fortæller Karen Sieling der i starten blev mødt af en skepsis fra børnene. De kender nemlig udmærket godt reglerne og måtte ofte lige dobbelttjekke med en pædagog, om det nu også var rigtigt, at man gerne måtte gøre det, som kunstneren indbød til. 

Undervejs i projektet og de kreative processer der igangsættes, har det været Karen Sielings opgave at vise eksempler på greb til, hvordan pædagogerne selv kan gribe processerne an. Der er blevet undervist i diverse teknikker og organisering af aktiviteterne, mens pædagogerne har haft børnene mellem hænderne. Dette for at give et mere realistisk blik på, hvad der kan lade sig gøre i en travl hverdag og styrke en forankring i børnehusets dagligdag fremadrettet.

- Jeg hjælper pædagogerne med at skabe en kreativ ramme, men jeg prøver samtidig at vende tingene lidt på hovedet. Eksempelvis at sætte et lærred op i loftet, og give børnene en pensel med en lang stang, så børnene kan stå nedenunder og male. Eller pakke legestativet ind i husfilm, så børnene kan stå og kigge på hinanden mens de maler på et materiale, som de samtidig kan bevæge sig rundt om. 

Både vuggestuen og børnehavebørn har deltaget i projektet og da pædagog Mads Hartmann Nielsen bliver spurgt om, hvad der har været godt ved projektet, svarer han:

- Noget af det bedste ved være en del af det her projekt er at opleve børneglæden!

Projekt med et aftryk

Selvom der har været fokus på processen, så har børnehuset også fået et blivende produkt. Fordi der i dag er bygninger mellem børnehuset og skoven, er der blevet skabt en skov – en kunstskov bestående af små og store træstammer. Træerne skal alle børn i institutionen deltage i at udsmykke. Herefter er det tanken, at alle børn, når de starter i børnehuset, sætter deres aftryk på træerne som symbol på at de er en del af børnehusets fællesskab og historie. De første aftryk er allerede afsat. 

Et eksempel på et kunsttræ fra kunstskoven, hvor alle børn skal sætte deres aftryk, når de begynder i børnehuset.