Erhvervslivets Nytårskur 2023

Erhvervslivets Nytårskur med højt humør

Stemningen var god og humøret var højt til Erhvervslivets Nytårskur, som blev holdt torsdag den 19. januar på Ballerup Rådhus. Mere end 150 gæster fra lokale virksomheder og samarbejdspartnere deltog i nytårskuren, hvor temaet var ”Grøn omstilling er for alle”.

Borgmester Jesper Würtzen kunne torsdag byde virksomheder velkommen til årets nytårskur for Erhvervslivet. Det var et stjernespækket program for årets nytårskur med emnet ”Grøn omstilling er or alle”, og der var et stort fremmøde blandt Ballerups mange virksomheder.

deltagere

Som en lille overraskelse havde Danmarks nye erhvervsminister Morten Bødskov sendt en video-hilsen, hvor han bl.a. sagde: “Ballerups virksomheder er skinnende gode eksempler på et stærkt erhvervsliv, og det er hele motoren til et godt velfærdssamfund”.



Erhvervslivet skal drive den grønne omstilling

Første oplægsholder var Kristian Jensen, som er administrerende direktør i Green Power Denmark. Han lagde vægt på, at grøn omstilling skaber vækst for virksomheder – store som små. Og han gav nogle bud på, hvad man kunne se på i sin forretning for at komme i gang eller komme videre med grønne tiltag. Derudover fortalte han, at det er virksomhederne, som går og skal gå forrest i den grønne omstilling, og ikke politikkerne.

Kristian jensen og borgmester jesper würtzen

En lokal virksomhed i Skovlunde, Ltech, har gjort mange tiltag for at omstille sig mere grønt. De har bl.a. udskiftet mange af deres biler til el-biler, sat solceller på taget og genanvender computer-hardware. Ltech var med som videocase på nytårskuren:

Ved at trykke "afspil" accepterer, du at Youtubes privatlivsbetingelser.

Adfærd gør en forskel

Efter en pause, hvor deltagerne kunne netværke, holdte Ditte Haugaard Clausen, som er Lead Sustainability Officer i KMD, et oplæg om, hvordan KMD arbejder med grøn omstilling mange forskellige sammenhænge. Bl.a. printer KMD alle valgkort i Danmark, og i den forbindelse har de formået at omstille produktionen, så den er blevet seks gange mindre. KMD arbejder ambitiøst med alt fra biodiversitet til diverse CO2-reducerende tiltag, og de har stort fokus på medarbejderadfærd.

 Ditte h. Clausen og Noa redington

Netop adfærd kan være en stor barriere for at komme med på den grønne omstilling. Dét fortalte adfærdsforsker fra Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen om.  Mennesker har generelt svært ved at ændre adfærd, så derfor skal arbejdspladser bl.a. se på ”default-valg” og besværliggøre de valg, vi plejer, så vi har svært ved at vælge de bæredygtige valg fra. Men det er vigtigt, at grøn omstilling på arbejdspladsen være en del af løsningen og ikke blive en udfordring, for så møder man modstand.

pelle guldborg hansen

Grønne kompetencer

Det er ikke kun menneskers adfærd, der er vigtig – også vores viden og kompetencer. Formand for Ballerup Kommunes Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg Musa Kekec fortalte derfor om, hvad kommunen har af initiativer for at give virksomhederne viden og redskaber, der kan bruges i den grønne omstilling samt at jobcentret fokuser på, hvordan de kan matche kompetencer mellem ledige og virksomheder, der fx arbejder med grøn omstilling.

musa kekec

En anden lokal virksomhed, der også har sat gang i mange tiltag, herunder at hente viden udefra med grønne kompetencer, er Greens Engros:

Ved at trykke "afspil" accepterer du Youtubes privatlivsbetingelser.

Tak til alle deltagere og oplægsholdere for at gøre Erhvervslivets Nytårskur 2023 til en super god dag!