På ekspedition til Jorden

Foto: Gruppen med elever bruger deres UV-lygte til at lede efter skjulte beskeder i videnskabelige tekster, som tidligere tiders videnskabsmænd har efterladt i et laboratorie med døde fugle. Imens kigger husets vogter med fra behørig afstand.

Bsssmsm. En rød lampe lyser svagt og varmt i den mørke kælder, som en gruppe elever har fået besked på at begive sig ned i. De har fået rollen som geologer og bevæger sig forsigtigt frem i mørket til lyden af en ukendt summen. Med ét afbrydes stilheden af et par høje dump og nogle skingre skrig. ”Hvad var det? LØB! Kom nu, kom nu, kom nu!” Eleverne vælter tilbage og op ad en lille jerntrappe, igennem en kort gang og ud på gårdspladsen. ”Hvad var dét!?” spørger en af eleverne, mens han forpustet kigger rundt på de andre i gruppen. ”Kom nu bare, der sker ikke noget” presser en anden elev på. Hun begynder at gå tilbage mod den uudforskede kælder med det røde lys, mens de andre tøvende følger efter.

Tilbage i kælderens mørke finder de en udfoldet sovepose, noget skum der vokser op ad gulvet og nogle spredte sten der lyser op, når gruppen lyser på dem med deres UV-lygte. De skynder sig at skrive nogle mystiske tegn ned i deres logbog, inden deres missionstelefon bipper. ”Geologi gå til B2” læser en af eleverne. 

En gruppe elever indsamler data fra den mørke kælder i forsøget på at finde frem til en teori om, hvad der skete med jorden under Den Store Katastrofe.

Ekspedition til Jorden

Eleverne er med i rollespillet ”Ekspedition til Jorden”, som Skoletjenesten Pederstrup gennemførte i uge 22. I grupper af enten arkæologer, antropologer, geologer, biologer eller kemikere fik eleverne til opgave at bevæge sig igennem og udforske et landsskab fra en fjern fortid. Scenariet var, at menneskene havde forladt Jorden, og nu håbede at kunne vende tilbage. Men hvad skete der egentlig, dengang Den Store Katastrofe fandt sted? Og kan det ske igen? Det var elevernes opgave at give et bud på netop dét ved at gøre brug af observationer og videnskabelige metoder.

Undervejs blev de ledt fra sted til sted for at indsamle prøver fra jord og ukendte væsker, finde spor efter kæmpedyr og tage billeder af mystiske symboler i træerne. I et lille stråtækt hus mødte de en person med et særegent sprog, klædt i en gammel presenning og med gule racerbriller på, som vogtede over et laboratorium fyldt med døde fugle, hemmelig skrift og mærkelige koder. Først da antropologerne kom forbi med deres oversættermaskine, var der nogen der kunne forstå, hvad personen sagde: ”Waaaa di’ppada-waddidooo. Kewee wangdipah? Gaaaaah!”

På marken mødte eleverne rollespillets anden volapyktalende jordperson, som guidede dem i, hvordan de kunne aflæse grafen på tømmerflåden.

Rollespil som didaktik

- Rollespillet er en didaktisk metode, som vi er meget optaget af, når vi tilrettelægger vores forløb, fortæller historiker ved Skoletjenesten Pederstrup, Sara Kvist. 

- Det er en måde, hvorpå vi kan få eleverne til at forene fantasi og videnskab, og hvor de får mulighed for at påvirke indholdet i undervisningen, samtidig med at de bruger deres viden og færdigheder i praksis. Og så er det mega sjovt at se eleverne tage del i! 

Didaktiserende rollespil, eller scenariespil som det også kaldes, er et fokusområde for Skoletjenesten Pederstrup. 

- Vi vil gerne skabe nogle anderledes rammer for læringen. Rammer som skal være både lærerige, motiverende og sjove at tage del i. Vi oplever, at eleverne synes tiden flyver, når de er med i de her rollespil, så det kan fange dem på en rigtig god måde, afslutter Sara Kvist.

Meteoren og Staten

Undervejs i rollespillet nåede eleverne også at aflæse en graf på en tømmerflåde alt imens de blev guidet af endnu en jordperson med disketter på brystet, som også talte volapyk, og fandt et enormt æg i hønsehuset, hvor flere døde fugle lå spredt.

Som afslutning samledes alle eleverne for at dele hinandens bud på, hvad der kunne være sket med jorden. Men med fem forskellige videnskabelige tilgange og sparsomme brudstykker fra fortiden kommer der også fem forskellige svar uden noget klart facit. I sidste ende nåede grupperne frem til, at de mente at Den Store Katastrofe nok var en blanding af et meteornedslag og noget med Staten… Ikke den mest opløftende konklusion, men alligevel tankevækkende for nogle elever: hvordan passer vi på vores klode?

Skoletjenesten Pederstrup er en del af dagtilbud og folkeskoler i Ballerup Kommune. De skaber læringsaktiviteter med udgangspunkt i lokale natur- og kulturmiljøer, der skal bidrage til en varieret skoledag. I 2021 deltog mere end 6.500 børn og unge i 259 forskellige læringsaktiviteter.

Udstyret var i orden, da grupperne med arkæologer, biologer, kemikere, geologer og antropologer blev sendt afsted på deres mission.

 Arkæologerne brugte deres metaldetektor til at finde ekstra skatte i jorden.