Portræt: Nøglen findes altid til forståelse
Michael er lærer og har hele tiden fingeren på pulsen i forhold til udvikling og tendenser inden for matematikfaget.
- Jeg tror, at jeg er lidt besat af at forstå ting. Jeg jagter aha-oplevelser, og det fedeste er at kunne give den samme følelse videre til mine elever, fortæller Michael med et stort smil.
Michael er klasselærer i 7.A på Lundebjergskolen i Skovlunde, hvor han underviser i naturfag og matematik i udskolingen. Han har en stor faglig ballast med i rygsækken, da han tidligere har læst fysik og astronomi samt miljøteknologi på universitetet. Det er især hans interesse for matematik, der fylder i hverdagen – også uden for klasselokalet.
- Jeg er matematikvejleder for kolleger og ledelsen, og så arbejder jeg som matematikkonsulent hver mandag. Her er min primære opgave at præge matematikudviklingen i Ballerup Kommune, og det gør jeg blandt andet ved at dykke ned i forskellige temaer. Det kan fx være talblindhed, hvor jeg arbejder med at finde metoder til, hvordan vi bedre kan hjælpe talblinde elever i folkeskolen.
Derudover mødes Michael et par gange om året med andre matematikvejledere i Ballerup Kommune for at sparre og finde en fælles retning for matematik på kommunens skoler.
- Vi har alle sammen en travl hverdag med kort forberedelsestid, så det er fantastisk med et godt samarbejde på tværs af distrikter, som er med til at sikre, at vi kan hjælpe hinanden til en bedre undervisning.
Som et platonisk ægteskab
Michael er en del af et udskolingsteam, der består af fire lærere og en ressourcepædagog. Han fremhæver det kollegiale fællesskab og sætter stor pris på det tætte forhold, de har til hinanden i teamet.
- Vi har et sindssygt godt makkerskab, hvor der er en god balance mellem det professionelle og private. Man kan godt kalde det et platonisk ægteskab, griner Michael.
- Vi er gode til at spørge ind til hinanden – både i forhold til hvordan det går i undervisningen og på hjemmefronten. Og så er vi også rigtig gode til at være ærlige og snakke om det, der kan være svært. Vi møder nogle triste skæbner en gang imellem, som er forbundet med en stor ansvarsfølelse. Så husker vi hinanden på, at der er grænser for, hvor meget vi kan gøre som lærere.
Det er særligt den tætte kontakt til kolleger, elever og forældre, som gjorde, at Michael for 11 år siden besluttede sig for at læse til folkeskolelærer.
- Jeg elsker at formidle og undervise. Jeg hører nogle gange fra forældre og gamle elever, jeg løber ind i, at mit store engagement for matematik smitter af. Det er vel den bedste anerkendelse, man kan få. Det viser bare, hvor stor en betydning min attitude har for elevernes oplevelse med matematik, fortæller Michael.
Foto: Bo Helsted
Klasselokalet lig med læringslaboratorie
For at bevare det store engagement er Michael overbevist om, at hverdagen skal være fleksibel og dynamisk for både ham selv og eleverne. Det gør han blandt andet ved at bevæge sig væk fra den traditionelle undervisning og afprøve nye undervisningsmetoder.
- Jeg bruger undervisningen som et læringslaboratorie. Jeg eksperimenterer med matematik og forsøger altid at favne alle elever i klassen. Derfor justerer jeg hele tiden undervisningen ud fra de input, jeg får fra eleverne. Ofte går det godt, og andre gange går det mindre godt, fortæller Michael.
- Vi skal gøre op med den nulfejlskultur, der findes i folkeskolen. Mange elever føler et unødvendigt ubehag ved at gå i skole, fordi de har svært ved et fag eller er bange for at lave fejl. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg som lærer går forrest og viser, at jeg også fejler nogle gange.
Det behøver ikke være sjovt
Ifølge Michael, handler det i bund og grund om at finde det konkrete, der giver mening for den enkelte elev.
- I Danmark er en stor procentdel af elever i matematikvanskeligheder. I langt de fleste tilfælde handler det om, at de bliver frustreret over elementer, som de ikke forstår. Faktisk er det tit de svage elever, der stiller de helt rigtige spørgsmål, og hvis jeg kan give dem et forståelsessvar, så rykker de helt vildt meget, fortæller Michael og fortsætter:
- Mine elever får aldrig af vide, at de skal lave X-antal opgaver til dagen efter. Jeg holder mig langt væk fra færdiggørelseslektier, for i min optik handler det ikke om at blive færdig med opgaver men at forstå matematikken.
For Michael er det dobbelt op på glæde, når elever, der tidligere syntes noget var svært, har fundet nøglen til forståelse:
- Det skal ikke nødvendigvis være sjovt at gå i skole til hver eneste time, men eleverne skal føle, at det giver mening og er positive stemte over for undervisningen. En god arbejdsdag for mig er, når eleverne har forstået matematik, vi har grint meget og haft en rigtig god stemning i klasselokalet, afslutter Michael.