Projektuge viste fordele ved den nye juniormesterlæreordning

For de elever der trives med at bruge deres kompetencer på en praktisk måde, blev projektugen på NEXT et positivt alternativ til den klassiske projektuge. I stedet for den traditionelle skriftlige opgave, brugte eleverne nemlig deres tid på et praktisk projekt, hvor hoved og hænder fik lov at arbejde sammen. 

Når hænderne får lov at følge med hovedet

Merete Jensen, matematiklærer og skolevejleder på Skovlunde Skole afd. Lundebjerg, var med til at sætte rammen for forløbet i samarbejde med NEXT. 

- Projektugen på NEXT er langt hen ad vejen det samme som den klassiske projektuge, der er bare forskellige krav. Der er fx færre skriftlige krav. I stedet skal eleverne kunne detaljer om fx træsorter. De skal lave et færdigt produkt og notere deres proces med billeder og tekst i Book Creator (et program der giver mulighed for at kombinere tekst, billeder, lyd og video i én samlet digital bog). Og så slutter ugen af med en mundtlig prøve, hvor de skal præsentere deres erfaringer og proces i et powerpoint, fortæller hun.

Arnes fra 9.K brugte ugen på at lave en picnicstol og et picnicbord sammen med en klassekammerat, og han var glad for adspredelsen.

- Det har været godt at lave noget andet. Jeg har ADHD, så det har hjulpet at være aktiv med hænderne og hjernen. 

Også Gustav fra 9.B var glad for den anderledes projektuge. I hans gruppe havde de både regnet på vinkler og mål og lavet hyndesyninger til hynderne for at lave et borde/bænkesæt.

- Det fedeste har været, at vi ikke har haft normal skole. Vi har haft mere arbejde med hænderne, og vi må gøre lidt mere i vores eget tempo i modsætning til på skolen, hvor man fx altid skal holde pause, når de andre også skal. 

Tegnet og tilrettelagt

På trods af friheden var der lagt en klar struktur og plan for ugen, så de unge kunne være så selvkørende som muligt, fortalte Morten Bartholin Bruhn, lærer på NEXT.

- Alle opgaver er lavet, så eleverne selv skal finde svar på deres spørgsmål. Hvis de fx skal lave en kasse, så er værktøj og materialer allerede lagt frem til hvert bord, og på væggen står der mål og hvad der kræves. Og for at hjælpe dem yderligere kan de se en række film om, hvordan ting samles og skæres. På den måde får de succesoplevelser fra første dag i oplevelsen af, at det her magter vi, det kan vi.

I det hele taget har formatet åbnet op for en række succeser.

- Nogle af eleverne er skoletrætte. For dem har det at møde op fem dage i træk, været en succes i sig selv. Derudover får alle også lavet noget lækkert og når i mål med det, og det efterlader et stærkt indtryk, når man kan se, at ’det har jeg bare lavet!’. Især fordi de undervejs er blevet tvunget til at gøre noget, der er svært, og blive ved med at prøve til det virker. Og så er de også fysisk helt vaskeægte trætte, når de går hjem, understreger Merete. 

Efter projektugen og fremlæggelserne var vel overstået, blev elevernes produkter sat frem til udstilling på skolen til inspiration for andre elever.

Juniormesterlæreordningen i Ballerup

• Juniormesterlæreordning giver landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse mulighed for at bytte den traditionelle klasseundervisning ud med tid på fx en virksomhed, erhvervsuddannelse eller kommunal ungdomsskole en til to dage om ugen.
• Hver kommune har fået frie rammer til at tilrettelægge juniormesterlæreordningen på en måde, så eleven i en juniormesterlæreklasse får det bedste udbytte.
• I Ballerup Kommune er der blevet oprettet en klasse for de elever, som ønsker at melde sig på juniormesterlæreordningen.
  
  
  
  
•