Forslag til lokalplan 206 om hegn
Her kan du læse de ofte stillede spørgsmål samt svar i forhold til forslag til lokalplan 206 om hegn
Klik her for at komme til høringsmaterialet - bemærk, materialet offentliggøres onsdag den 15. maj
-
Kommunalbestyrelsen ønsker, at der skal være flere grønne hegn og færre lukkede plankeværk i bybilledet. Derudover skal levende hegn og hække være med til at fremme naturen i byen.
Lokalplaner er en måde, hvorpå Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastholde og fremme grønne hegn.
-
Hegn kan være hække og større beplantninger eller beplantningsbælter. Det kan også være stakitter, rækværk, trådhegn, og andre.
Hække, buske og større beplantninger kaldes i lokalplanen for levende hegn, mens stakitter, rækværk, trådhegn og andet kaldes for faste hegn.Der findes også beplantede hegn. Det er faste hegn, hvor der vokser beplantning op ad.
-
Hvis en ejendom allerede er omfattet af en anden lokalplan eller en servitut, så vil denne lokalplan være et tillæg dertil. Den eksisterende lokalplan vil ikke blive aflyst af den nye temalokalplan om hegn.
Der kan være bestemmelser i den eksisterende lokalplan, som er uforenelige med den nye lokalplan. Disse bestemmelser vil blive aflyst med den nye lokalplan og fremgår af lokalplanens § 4.1.
Hvis ejendommen er omfattet af en eksisterende servitut, som er uforenelig med den nye temalokalplan om hegn, så kan denne også aflyses helt eller delvist med den nye lokalplan.
Hvis du mener, at der er en lokalplan eller en servitut, som er uforenelig med lokalplanen om hegn, så er Ballerup Kommune interesseret i at blive kontaktet på byplan@balk.dk i høringsperioden, så vi har mulighed for at se nærmere på dette.
-
Du må ikke gøre noget, der er i strid med lokalplanens bestemmelser, når lokalplanen er offentliggjort som forslag, da de foreløbige retsvirkninger er trådt i kraft.
-
Hvis du har et fast hegn (rækværk, stakit, trådhegn eller lign.), som var lovligt opført, før lokalplanen blev offentliggjort, så behøver du ikke at udskifte det. Det skyldes, at lokalplanen ikke har en 'tilbagevirkende kraft'. Lokalplanen gælder således kun fremadrettet.
-
Nej, lokalplanen stiller ikke krav til, at der skal være hegn mod veje og stier, så hvis du eksempelvis ønsker en åben forhave uden hegning, så er det fortsat muligt.
Du skal dog være opmærksom på, at din ejendom også kan være omfattet af en anden lokalplan, der stiller krav til, at der skal være hegn mod veje og stier. I lokalplanen tages der kun stilling til hegn mod veje og stier og ikke mellem naboer.
-
Ja, faste hegn (rækværk, stakit, trådhegn eller lign.), som er lovligt opført, må repareres eller vedligeholdes, men hvis hele hegnet skal udskiftes, så skal lokalplanens bestemmelser gælde. Du kan læse mere i lokalplanens bestemmelser.
-
Du kan ikke klage over lokalplanforslaget, men du kan komme med dine holdninger til det. Det gør du ved at indsende et høringssvar i høringsperioden. Dette kan du læse mere om på www.ballerup.dk/blivhoert
Man kan ikke søge dispensation, før lokalplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen og offentliggjort. Når lokalplanen er vedtaget i sin endelige form og dermed gældende, er der mulighed for at søge dispensation, hvis man ønsker at gøre noget, som er i strid med lokalplanens bestemmelser.
Ansøgning om dispensationer sendes til byggesag@balk.dk - hvis du ønsker at klage over lokalplanens vedtagelse, kan du klage over retlige forhold. Det vil sige, hvis du mener, der er regler eller procedurer, der ikke er overholdt. Du kan ikke klage over lokalplanens indhold. Der vil være en klagevejledning med, når den endeligt vedtagne lokalplan offentliggøres.
-
Er du i tvivl om, hvordan lokalplanen skal tolkes, er du være velkommen til at kontakte byggesag@balk.dk
Ud over tolkningsspørgsmål så rådgiver kommunen ikke i forhold til hegn. -
Levende hegn kan bidrage til mere natur i byerne. Planter kan være vigtige fødekilder og levesteder for fugle og insekter. Det gælder særligt hjemmehørende arter, dvs. planter, der naturligt er kommet til Danmark. Naturen fremmes også ved, at hække ikke klippes i ynglesæsonen og planterne ikke får klippet blomsterne af før efter afblomstring. Hvis nedfaldne småkviste ikke fjernes, så bidrager det, som fødekilder og redematerialer.
Lokalplanen stiller ikke krav valg af hækplanter. Det er derfor op til den enkelte grundejer at bestemme, hvilke planter der anvendes.
Ønsker du at fremme bynaturen ved at vælge hjemmehørende arter, så er nedenstående eksempler på hjemmehørende planter, som er egnet til enten klippet hæk eller uklippet hæk/levende hegn:- Hassel, Corylus avellana: Fødekilde og levested for fugle, egern og andre mindre pattedyr.
- Alm. hvidtjørn, Crataegus laevigata: Fødekilde med frugter og nektar og levested for fugle og insekter.
- Rød kornel, Cornus sanguinea: Fødekilde og levested for fugle og insekter.
- Navr, Acer campestre: Nektarkilde og levested for fugle og insekter.
- Avnbøg, Carpinus betulus: Fødekilde for fugle og levested for fugle og insekter
- Bøg, Fagus sylvatica: Nektarkilde og levested for fugle og insekter.
- Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum: Nektar-, fødekilde og levested for fugle og insekter
- Almindelig røn, Sorbus aucuparia: Nektar- og fødekilde for fugle og insekter.
-
Ballerup Kommune har kontaktet alle grundejerforeningsbestyrelser og boligafdelinger, som vil være omfattet af lokalplanen, i et særskilt brev.
-
Mandag den 13. maj 2024 sendte vi et brev vedr. forslag til lokalplan om hegn, som blandt andet vil omfatte ejendomme. Vi har efterfølgende modtaget en del henvendelser med spørgsmål til lokalplanen.
Derfor har vi tirsdag den 14. maj sendt nedenstående supplerende brev, som vi håber besvarer nogle af spørgsmålene.
Brevets modtagere
Vi har fået flere henvendelser fra borgere, der bor til leje i en etageejendom, og som undrer sig over, hvorfor lokalplanen er relevant for dem. Vi forstår forvirringen. Vi vurderede, at der var behov for en bred inddragelse og har derfor udsendt høringsbrevet til både ejere og lejere. Vi kan efterfølgende godt se, at etageejendomme og lejere ikke er den primære målgruppe for en høring i forhold til regler om hegn. Dette beklager vi.
Så hvis du ikke har et hegn ud mod offentlig vej eller sti eller påtænker at etablere et hegn, så behøver du ikke læse videre og kan i øvrigt se bort fra brevet fra den 13. maj.
Lokalplanen virker fremadrettet
Det er vigtigt at slå fast, at lokalplanen virker fremadrettet. Det betyder, at lokalplanen ikke stiller krav til, at eksisterende hegn skal ændres. Så du behøver altså ikke at skifte et eksisterende lovligt hegn ud.
Spørgsmål og svar til lokalplanforslaget
Vi har udarbejdet en oversigt med besvarelse af mulige spørgsmål til lokalplanen (Q&A). Vi vil løbende opdatere med svar på spørgsmål, som måtte komme ind i høringsprocessen.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål der, er du velkommen til at skrive en mail til byplan@balk.dk.
Læs lokalplanforslaget og send gerne et høringssvar
Vi opfordrer til, at du læser lokalplanforslaget og sender et høringssvar, hvis du har bemærkninger til lokalplanen. Du kan læse meget mere her.
-
Lokalplanen gælder langs alle offentlige veje og stier og alle private fællesveje og -stier.
-
Hvis støjen på din ejendom ligger over de vejledende grænser, som er på 58 dB, så kan der gives tilladelse til at opstille et støjhegn.
Du kan se, om din ejendom ligger over de vejledende støjgrænser ved at anvende miljøgis, som du finder her. Gå ind på "Vejstøj" og slå laget "DK - Veje i by, 1,5 m" til. Så kan du på signaturen se, hvordan det ser ud med vejstøj for din ejendom.
I lokalplanens §3.7 kan du læse, hvilke krav der stilles til støjhegn. Det finder du her.