Historien om bynavnet

Stednavnet Ballerup er en sammensætning af det gamle danske mandsnavn Balli og efterleddet ”torp”. Kilder viser at navnet er blevet brugt helt tilbage i 1500-tallet. Siden begyndelsen af 1300-tallet har der været flere kendte variationer af navnet som Baldorp, Balderupæ, Balrop og Ballerop.

Ordet ”torp” betyder ”udflytterbebyggelse” og er også oprindelsen til efterledsformerne –trup, -drup og –rup, som er almindelige i danske stednavne. Udflytterbebyggelserne, der er grundstenen til mange danske bynavne, opstod i vikingetiden og første del af middelalderen, altså i årene omkring 850-1350.

På grund af vækst i befolkningen flyttede grupper fra de ældre byer til nye, uopdyrkede områder og udflytterbyerne opstod. Ofte blev de opkaldt efter grundlæggeren. I Ballerups tilfælde er det altså muligt, at den nye torp blev grundlagt af en mand, der hed Ballis.

Byerne Pederstrup og Ågerup i Ballerup Kommune er, som navnet antyder, også udflytterbyer, men her har navngiverne haft kristne navne. Derfor kan de allerede være anlagt i slutningen af 1000-tallet eller i starten af 1100-tallet og er altså muligvis yngre end Ballerup. Pederstrup og Ågerup blev ved med at være forholdsvis små landsbyer, mens Ballerup voksede. Allerede inden år 1200 må Ballerup være vokset betydeligt, da byen blev kirkeby i årene 1200-1250. Byen fik endda en forholdsvis stor kirke i kampesten, hvilket ellers ikke var almindeligt for middelalderens udflytterbyer.