Beskyttelse af sårbare borgere
Vi har ansvar for vores sårbare borgere i hverdagen, og det ansvar har vi også i en krisesituation ved eksempelvis nedbrud i el- og vandforsyning.
Det drejer sig f.eks. om de borgere, der bor på vores 16 plejehjem og botilbud samt de borgere, der får hjælp til opgaver i eget hjem mv.
Vores plejehjem og botilbud har alle lokale køkkener, som har lagre med mad til at modstå et forsyningssvigt, ligesom vi vil bringe vand ud til dem fra kommunens nødlager. Vi har også nødstrømsgeneratorer til at holde gang i de mest nødvendige funktioner på alle plejehjem og botilbud.
Vi råder også over et større generatoranlæg til Plejehjemmet Lindehaven, hvor vi kan samle borgere med særlige behov som fx iltapparat.
Blandt borgere, som modtager hjemmehjælp, pædagogisk støtte eller lignende, er der borgere, som ikke har pårørende, der kan hjælpe dem, og som ikke selv kan opbygge et beredskab i eget hjem. Vi er ekstra opmærksomme på at støtte dem.