Øvrige informationer

I 2023 holder vi lukkedage, hvor der ikke er mulighed for almindelig pasning. De resterende dage er:

• 24. december: Juleaftensdag 
• 25. december: Juledag
• 26. december: 2. juledag 
   

Alternativ pasning på udvalgte dage

Der er enkelte dage i løbet af året, hvor børnehusene holder lukket, men hvor der er pasning i ét børnehus i kommunen. I år er det i Distrikt Skovlunde.  
I 2023 er der alternativ pasning følgende dage:

• Juledagene den 27. til 29. december 2023
   

Tilmelding til alternativ pasning

Hvis du har behov for at få passet dit barn / dine børn på ovennævnte dage, skal du udfylde en tilmeldingsblanket.

Du finder tilmeldingsblanketten til alternativ pasning her 

Du skal udfylde et skema for hvert barn, der har behov for pasning.

Hvis du har brug for hjælp så ring til Center for Skoler, Institutioner & Kultur på tlf. 4477 2024.

Hvis du alligevel ikke får brug for pasning, så husk at melde afbud til Distrikt Skovlunde.

I 2024 holder vi lukkedage, hvor der ikke er mulighed for almindelig pasning. Disse dage er:

• 28 marts: Skærtorsdag
• 29 marts: Langfredag
• 31 marts: 2. Påskedag
• 9 maj; Kr. himmelfartsdag
• 29 maj: 2. Pinsedag
• 5 juni: Grundlovsdag
• 24. december: Juleaftensdag 
• 25. december: Juledag
• 26. december: 2. juledag 

Alternativ pasning på udvalgte dage

Der er enkelte dage i løbet af året, hvor børnehusene holder lukket, men hvor der er pasning i ét børnehus i kommunen. I 2024 er det i Distrikt Skovvejen.  

I 2024 er der alternativ pasning følgende dage:

• Påskedagene d. 25. til 27. marts 2024
• Den 1. maj
• Dagen efter Kr. Himmelfart, fredag d. 10 maj 2024
• Juledagene den 27. og 30.31 december 2024

Tilmelding til alternativ pasning

Hvis du har behov for at få passet dit barn / dine børn på ovennævnte dage, skal du udfylde en tilmeldingsblanket.

Du finder tilmeldingsbilletten til alternativ pasning her. 

Du skal udfylde et skema for hvert barn, der har behov for pasning.

Hvis du har brug for hjælp så ring til Center for Skoler, Institutioner & Kultur på tlf. 4477 2024.

Hvis du alligevel ikke får brug for pasning, så husk at melde afbud til Distrikt Skovlunde.

Tilbud om kost i kommunens daginstitutioner

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne tilbyde mulighed for et sundt, forældrebetalt frokostmåltid til børn i kommunens dagtilbud. Tilbuddet kan efter nærmere regler fravælges af forældrene i det enkelte børnehus. 

Afstemning om madtilbud

Dagtilbudsloven foreskriver, at forældrene skal have mulighed for at tage stilling til det forældrebetalte frokosttilbud mindst hvert andet år. I Ballerup Kommune finder afstemningen sted i de forskellige institutioner i ulige år.

De forskellige madtilbud

Med baggrund i forældrenes stillingtagen tilbydes der kost til børn i Ballerup Kommunes daginstitutioner som følger:

• Til aldersgruppen 0-2 år tilbydes der i alle afdelinger et sundt og lokalproduceret frokostmåltid (en køkkenansat laver maden til børnene). Måltidet er forældrebetalt. Børnene får desuden i et vist omfang morgenmad, samt eftermiddagsfrugt og mellemmåltider som en del af dagtilbudsydelsen.

• I aldersgruppen 3-5 år får børnene i de institutioner hvor forældregruppen har stemt for et frokosttilbud, en forældrebetalt frokost.
  I de børnehuse hvor forældrene har fravalgt tilbuddet om et frokostmåltid, er det forældrene selv, der smører madpakker til børnene.

  Som en del af dagtilbudsydelsen får børnene i et vist omfang morgenmad, samt eftermiddagsfrugt.
   

• Børn der går i den kommunale dagpleje får fuld kost som en indbygget del af forældrebetalingen.

Den kost, der tilbydes i daginstitutionerne samt i dagplejens legestue, er minimum 75% økologisk.

Særlig kost

Hvis der af sundhedsmæssige hensyn ikke må indgå bestemte råvarer i dit barns kost, skal du henvende dig i institutionen. Hvis der er tale om en længere periode, og hvis det ikke kan løses indenfor normalkostens rammer, vil institutionen opfordre dig til at konsultere familiens læge med henblik på undersøgelse og dokumentation af barnets særlige behov. Herefter rekvirerer institutionen en attest hos familiens læge, som sendes videre til kommunens lægekonsulenter, der kan yde råd og vejledning til daginstitutionen i forbindelse med barnets kost. Du kan få mere information og vejledning om denne procedure i dit barns institution. Hvis dit barn endnu ikke er startet i institution, kan du henvende dig til Center for Skoler, Institutioner og Kultur.

Ballerup Kommune har ikke en kollektiv børneulykkesforsikring. Det betyder, at der for børn i daginstitutioner ikke er dækning for hændelige skader, der sker dem, mens de er i institution.

Hvis der sker en skade på dit barn, skal det derfor anmeldes til dit eget forsikringsselskab. Hvis du ikke har tegnet en børneulykkesforsikring, skal du selv bære de økonomiske konsekvenser af skaden.

Hvis du mener, at Ballerup Kommune har et erstatningsansvar for skaden, kan du kontakte din institution med henblik på anmeldelse til kommunens uafhængige forsikringsmægler.

Læs mere om vores forsikringsmægler Willis her. 

Willis vil derefter vurdere, hvorvidt Ballerup Kommune er erstatningsansvarlig for skaden og dermed bør dække de økonomiske omkostninger forbundet med skaden.

Institutionernes ledelse og personale er hele tiden opmærksomme på børnenes sikkerhed i institutionen. Derfor kan der være forskellige lokale regler for børn og forældres adfærd, påklædning mv. Der er dog også vedtaget nogle centrale kommunale retningslinjer for at værne om børnenes sikkerhed i institutionerne.

Retningslinjer om børns sikkerhed i institutioner

• Der udføres brandsyn i alle kommunens institutioner én gang årligt. Brandsynet udføres af Ballerup Redningsberedskab og er altid uanmeldt. Brandsynet har ikke kun kontrolfunktion, men indeholder også et vejledende og forebyggende element. Alle institutioner skal have udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks, som alle medarbejdere er bekendt med
• Legepladserne gennemgås årligt af en certificeret legepladsinspektør
• Transport af børn, som institutionen har ansvar for, må aldrig foregå i private biler
• Forældre og medarbejdere kan ikke benytte institutionens lokaler til private arrangementer
• Børn i kommunens institutioner må ikke have snore i tøjet eller have løsthængende beklædningsdele på
• Institutionerne må i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke bruge regnslag til barnevogne, idet dette kan medføre risiko for kvælning.

Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af de borgere, de er i kontakt med. Hvis du synes, du har behov for tolk i forbindelse med et møde, f.eks. i dit barns institution eller med en medarbejder på rådhuset, kan du derfor altid bede om, at der er en tolk tilstede. Tilsvarende kan den, du skal mødes med, bede om at der er en tolk stede, hvis vedkommende synes, at der er behov for det. 

Ballerup Kommune har etableret et samarbejde med flere professionelle tolke, og du kan derfor ikke nødvendigvis selv vælge en bestemt tolk, du gerne vil have med til mødet. Du er dog altid velkommen til at tage en person med - en såkaldt "bisidder" - som kan hjælpe og støtte dig.

Her kan du læse Ballerup kommunes kravspecifikation til leverandører af private dagtilbud

 13. januar 2023 
 
Formålet med dette notat er at beskrive principperne for, hvordan man bygger/indretter et dagtilbud i Ballerup Kommune, så det giver mulighed for at opfylde dagtilbudslovens formålsbestemmelser, samt rammer og krav til det pædagogiske arbejde som beskrevet i Den styrkede pædagogiske læreplan. 

Principperne skal fremover bruges i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammer. 
 
Principperne er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 31. januar 2023. 

Pædagogisk grundlag 

Dagtilbuddet skal indrettes, så det sikres, at det kan leve op til dagtilbudslovens bestemmelser om at: 

• Fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Give børn i dagtilbud et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Arkitekturen og de fysiske rammer skal understøtte den pædagogiske praksis og medvirke til at indfri mål og værdier i Den styrkede pædagogiske læreplan og arbejdet med de 6 læreplanstemaer. 

Dagtilbudsbygninger skal være af høj kvalitet og kunne holde til brug af mange børn. Arkitekturen og indretningen af de fysiske rum skal give børn både tryghed og muligheder for mange unikke og stimulerende former for oplevelser. Den skal sætte gang i børnenes fantasi og være tydelig i sin kommunikation, så børnene selv kan søge nye aktiviteter og lege, og der skal være plads og rum til både fysiske udfoldelsesmuligheder og fordybelse. 

Der skal indtænkes en rumlig variation, der kan appellere til forskellige børn og give mulighed for æstetiske, sanselige og lærerige oplevelser samt mulighed for fleksibilitet, variation og forandring. 

Derfor skal læringsmiljøerne fremtræde med en visuel tydelighed, som giver børn mulighed for: 

• Mange forskellige måder at erkende og eksperimentere med verden på 
• Overblik over, hvad man kan foretage sig og mulighed for at forfølge egne initiativer 
• Æstetiske og sanselige oplevelser, der inspirerer til nysgerrighed, undren, fordybelse og eksperimenter 
• Tryghed og naturlige anledninger til mange forskellige former for samvær, dialog og lege 

Bygningen skal indrettes med mange muligheder for information, kommunikation og dokumentation af det pædagogiske arbejde i både voksen- og børnehøjde. Man skal kunne møde skærme, plakatsøjler, fotos og udstillinger, der giver mulighed for samtale og refleksion blandt børn og mellem børn og voksne. 

Læringsmiljøerne skal give mulighed for at understøtte: 

Kommunikation, sprog og sproglige udtryksformer 
Der indtænkes akustik, og bygningen indrettes med mulighed for stille zoner, hvor man kan fordybe sig i fælles opmærksomhed fx højtlæsning, dialog og aktiviteter. 

Krop, sanser og bevægelse 
Der indrettes, så alle børn kan udforske og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge sanserne og kroppen på, i såvel voksenstyrede aktiviteter som børneinitieret lege både ude og inde.

Natur, udeliv og science 
Der indrettes, så børn får konkrete erfaringer med naturen og begyndende forståelse af bæredygtig udvikling; fx steder, hvor børn, alene og sammen med voksne, kan eksperimentere med natur, science og fænomener og få en begyndende forståelse af årsag, virkning og sammenhænge. 

Kultur, æstetik og fællesskaber 
Bygningens indretning skal give mulighed for, at børn kan få kulturelle og æstetiske indtryk og samtidig få mulighed for at udtrykke sig gennem skabende processer, der stimulerer deres fantasi, kreativitet og nysgerrighed. 

OBS: Der skal i større dagtilbud være mulighed for flere læringsmiljøer, som kan det samme, da der ofte vil være behov for, at flere kan bruge dem i samme tidsrum. 

Mulighederne for både børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter understøttes af, at: 

• Fællesarealer indrettes fleksibelt og kan indrettes efter de behov, der er i løbet af dagen, herunder mulighed for uforstyrret at lege i nicher eller andre afgrænsede og definerede områder 
• Grupperum indrettes til vekslende børne- og vokseninitierede aktiviteter. Rummene er fleksible, så de kan ændres i forhold til den aktuelle børnegruppes alder og udviklingsbehov. 

Det små i det store

I Dagtilbudsloven og Den styrkede pædagogiske læreplan stilles der krav om, at der arbejdes målrettet med de relationelle og sociale kompetencer, et børneperspektiv og ikke mindst tryghed. Som udgangspunkt skal alle børn have en fast base, - et sted hvor de hører til, og hvor de samles med faste voksne og venner. Samtidig skal disponeringen af rum også invitere til forskellige former for sociale fællesskaber i både større og mindre grupper. 
 
Der skal være mulighed for, at stuerne kan samarbejde i ydertimerne, eller når det fx er relevant at opdele grupperne i fht. alder. Dette kan fx sikres ved, at stuerne grupperes 2 og 2. 
 
 

Image

Det daglige flow 

Rumdisponeringen skal tilgodese, at: 

• Hovedadgangen(e) til huset er meget klar og tydelig i placeringen, og at der er et naturligt flow til husets øvrige funktioner. Ved større børnehuse bør man overveje flere indgange. 
• Garderobe og indgange findes i nær tilknytning til grupperum, så der er nem adgang for børn, forældre og pædagogisk personale. 
• Ganglinjer ligger hensigtsmæssigt i forhold til funktionernes anvendelse, og fællesrum skal ikke være gennemgangsrum. 
• Toiletter og garderober indrettes på en sådan måde, at de understøtter arbejdet med børns selvhjulpenhed. De skal ligge i umiddelbar tilknytning til grupperum. 
• Liggehal(ler) placeres, så det er nemt at komme til dem, og så børnene selv kan gå derud. 
• Der er mulighed for at inddrage børnene i hverdagens gøremål. 
• Der er et godt samspil mellem ude og inde. 
• Der er mulighed for teamdannelse, fx at to nabostuer kan arbejde sammen. 
• Afgrænsninger mellem beskidte og rene zoner. 
• Optimering af hver en m². 
• Alle understøttende faciliteter (køkken, kontor, personalerum, møderum mv.) placeres centralt i bygningen. 

Udefaciliteter 

Der ønskes en spændende legeplads/naturområde, der tager afsæt i mulighederne for at arbejde med mål, værdier og læreplanstemaer i Den styrkede pædagogiske læreplan. Det overordnede formål skal være at sikre gode, fælles legeoplevelser, såvel voksen- som børneinitierede. 

I indretningen bør der lægges vægt på, at børnene kan få: 

Æstetiske oplevelser: Sanselige oplevelser af dufte, farver og former. 

Kropslige oplevelser: Bevægelsesmæssige oplevelser, der giver børnene mulighed for at øve deres færdigheder, samt at kunne udforske og eksperimentere med naturgenstande og bevægelsesmåder. 

Mystiske oplevelser: Magiske og udforskende oplevelser, der giver børnene mulighed for at gemme sig, bygge huler, eksperimentere m.m. 

Sciencebaserede oplevelser: Mulighed for at eksperimentere med jord, vand, ild og 
luft og stifte bekendtskab med begreber som økologi, bæredygtighed mv. 

Konkret skal det sikres, at: 

• Der er gode adgangsforhold mellem hus og legeplads. 
• Der er træer, bakker og buske, der giver anledning til at udvikle sanser og til at udfolde sig kropslig. 
• Der er overdækkede områder i forbindelse med fx bålområde. 
• Der er mulighed for opdeling i aktivitets- og stille områder fx udendørsværksteder og hyggekroge. 
• Der er større åbne områder, hvor mange børn kan lege fælles lege, fx boldspil. 
• Der er mulighed for at bruge forskellige former for køretøjer i definerede baner. 
• Der er tematiserede legeområder med en tydelighed i forhold til, hvad man kan i de forskellige zoner. 
• Der er mulighed for alderssvarende aktiviteter og beskyttet leg for de mindste. 
• Legepladsen kan tåle at blive brugt hver dag af mange børn. 
• Der så vidt muligt er udetoiletter, og at de også har adgang indefra.