Er du bekymret for et barn?

Der gælder særlige forhold, hvis underretningen går på bekymring for om barnet eller den unge har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

I Ballerup Kommune tager vi alle signaler og hændelser om vold og seksuelle overgreb på børn og unge alvorligt.

Ved bekymring for et barn eller en ung, kan der altid rettes henvendelse til Center for Børne- og Ungerådgivning, der har en døgndækket vagtordning. Vagten i vores Familieteam kan kontaktes i rådhusets åbningstid.

Uden for rådhusets åbningstid skal Vestegnens Politi kontaktes på tlf. 4386 1448, hvis der er akut brug for kontakt til socialvagten. Politiet vil herefter få vores socialvagt til at kontakte anmelder.

I et tæt samarbejde mellem Center for Skoler, Institutioner og Kultur og Center for Børne- og Ungerådgivning, er der udarbejdet en handlevejledning og beredskabsplan.

Er du alvorligt bekymret for et barns udvikling eller trivsel, har du pligt til at kontakte kommunen.

Nogle gange vil det rigtige være at begynde at vise interesse for barnet og dets familie og snakke med dem. Er der grund til bekymring? Er der noget du kan gøre? Andre gange er det nødvendigt at kontakte kommunen med det samme - at lave en såkaldt underretning. Er du i tvivl, så kontakt altid kommunen.

Det kan være, at du bare har en fornemmelse af, at et barn måske har brug for hjælp og det er nok: Tag din egen bekymring seriøst, og lad det være op til kommunen at vurdere, om der er behov for hjælp eller ej. Når du handler på din bekymring, er det et udtryk for omsorg for barnet.

Når du henvender dig til kommunen med bekymring om et barn eller ung, laver du en såkaldt underretning.

Du underretter kommunen ved at tage kontakt til Familieteamet i Center for Børne- og Ungerådgivningen - og du har mulighed for at være anonym.

Når vi har modtaget din underretning, vil fagfolk i centeret vurdere, om familien har brug for hjælp, og hvilken hjælp der måtte være rigtige.

Nedenfor kan du se en liste over de forskellige tegn, der kan være udtryk for, at et barn eller en ung har det svært og har brug for hjælp.

Selvom et barn udviser nogle af tegnene, som er listet op nedenfor, er det ikke sikkert, at der er problemer. Omvendt er der også børn, som tilsyneladende virker upåvirkede af, at de måske lever under vanskelige forhold derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din fornemmelse og stoler på den, når noget siger dig, at et barn har brug for hjælp.

Du kan underrette anonymt via borger.dk/underretning anonym.

Hvis du ikke ønsker at være anonym kan du underrette via borger.dk/underretning.

Et barn, der ikke trives, vil altid være følelsesmæssigt påvirket af sine vanskeligheder.

Nedenstående kan være tegn på, at et barn har det svært og har behov for hjælp og støtte, hvis barnet:

• Er trist og græder meget. 
• Slår, bider og ofte overreagerer og bryder ud i raseri, uden der er en tydelig grund til det.
• Holder sig for sig selv og ikke tager initiativ til leg og samvær med andre.
• Er angst og nervøs.
• Er stille og indadvendt.
• Har svært ved at koncentrere sig, f.eks. om leg eller skolearbejde.

Nedenstående kan være tegn på, at et barn er i vanskeligheder og har behov for hjælp, hvis barnet:

• Har blå mærker eller sår på kroppen.
• Er usoigneret. 
• Har forkert påklædning på, f.eks. for lidt tøj i forhold til vejret.
• Ofte har mavepine eller kvalme.
• Ofte er svimmel eller har hovedpine.
• Har problemer med at sove. 
• Er meget træt.
• Ufrivilligt tisser i sengen eller i bukserne. 
• Bider negle. 
• Er overvægtig.
• Ikke vil spise.

Nedenstående kan også være tegn på, at et barn har behov for hjælp og støtte, hvis barnet:

• Undgår kontakt med voksne eller andre børn. 
• Ikke har nogen nære venner eller legekammerater.
• Tit har konflikter med andre. 
• Viser mangel på tillid til andre mennesker.
• "Klæber" til voksne.
• Bliver mobbet eller selv mobber.
• Er dårlig til at udtrykke sig sprogligt i forhold til sin alder.
• Har svært ved at lære nye ting, f.eks. i skolen eller i leg og andre fysiske udfoldelser.
• Ikke passer sin skole.
• Pludselig ændrer sin adfærd. 
• Overtager forældrenes forpligtelser.
• Er selvdestruktiv, f.eks. ved at skære i sig selv.
• Selv beder om hjælp.