Aula i skolen
Kom godt i gang med Aula
-
Aula er navnet på den samlede IT-platform for folkeskolen og BFO'en.
Det betyder, at vi i fremtiden kan nøjes med ét kommunikationssystem for alle børn fra 0 - 16 år.
Aula er nemt at bruge, og gør det overskueligt for dig at følge med i dit barns hverdag og udvikling. Det er samtidig også en sikker platform, hvor vi passer godt på dit barns oplysninger.
Navnet 'aula' er inspireret af betegnelsen for en forsamlingssal, som er et mødested eller et samlingsrum, som forbinder andre rum.
Hvorfor skal vi have Aula?
I Aula får du først og fremmest en sikker og brugervenlig adgang til informationen mellem skolen, BFO'en og hjemmet.Aula følger dit barn hele vejen fra vuggestue til 9. klasse. Når vuggestuen og børnehaven skiftes ud med en plads i skolen og BFO'en, så følger Aula med. Dermed behøver du kun at forholde dig til ét system uanset om dit barn er 12 måneder eller 12 år.
En fælles kommunikationsplatform er også med til at skabe forudsætningerne for et sammenhængende børneliv og et godt samarbejde mellem forældre og institution/skole. Det er vigtigt for børns udvikling, læring og trivsel.
Hvem kan bruge Aula?
Aula kan både bruges af personale, forældre og elever.Aula er nemlig bygget på en måde, så funktionerne hjælper dine børn til gradvist at overtage dialogen med skolen i takt med, at de bliver ældre og får flere digitale færdigheder.
-
I Aula kan du se dine skolebørns ugeplaner, lektier, beskeder fra skolen mv.
Her finder du Aula
- Log på Aula via hjemmesiden www.aula.dk - vælg muligheden 'forælder'.
- Download app'en Aula. Se efter app’en med det blå logo. Den er til forældre og elever.
- Log på Aula via hjemmesiden www.aula.dk - vælg muligheden 'forælder'.
-
Se videoen: Sådan logger du ind i Aula's app (vær opmærksom på at videoen ligger på Youtube, hvorfor Youtube's betingelser gælder)Brug dit Uni-Login eller NemID
Du skal bruge dit Uni-Login eller dit NemID for at komme på Aula første gang.Alle forældre har fået et UNI-Login, da barnet startede i skolen. Det er et system, som identificerer alle forældre, lærere og elever i skolen.
Har du glemt dit Uni-Login?
Gå ind på www.unilogin.dkDu skal bruge dit NemID for at logge ind.
Derefter kan du få tilsendt dit brugernavn og en ny kode, hvis du har glemt den.
Sådan logger du ind
Klik på linket nedenfor og se, hvordan du logger ind i Aula - trin for trin. -
Aula består af en række funktioner, som gør det nemmere for dig at tage del i dit barns hverdag.
Klik her og se hvad du skal gøre, første gang du logger på Aula. (vær opmærksom på at video ligger på youtube, hvorfor der youtube's betingelser gælder)
Videoen viser også, hvordan Aula generelt fungerer.
Trin-for-trin guides til Aula
Det er nemt at komme i gang med at bruge Aula, da der er lavet trin-for-trin-guides, som viser, hvordan Aula fungerer.Lige nu viser vejledningerne hvordan Aula fungerer på en PC. Senere kommer der også vejledninger til app'en.
Se alle Aulas Trin-for-Trin guides her
Hvor finder jeg en vejledning til Aula?
Aula har sin egen hjemmeside. Her kan du:• læse mere om baggrunden for Aula• finde trin-for-trin guides til Aula• få svar på typiske spørgsmål om brugen af Aula. -
Fælles værdier – principper for Aula
I Ballerup Kommune mener vi, at samarbejde mellem forældre og dagtilbud/BFO/skole/klub skaber værdi for udvikling af elevernes kundskaber og færdigheder.
Samarbejde sker på mange måder: Gennem dialog, møder, fælles arrangementer og digital kommunikation. Aula omhandler den digitale kommunikation.
Det er altid godt at være opmærksom på hvilken samarbejdsform, der vil fungere bedst, i en given situation. Fx er en digital kommunikationsplatform som Aula ikke velegnet til at udrede uenigheder eller til at debattere.
Digital kommunikation er til gengæld velegnet til beskeder, planlægning, information og invitation til dialog og samvær.
Den gode brug af Aula
For at sikre den gode tone på Aula, er der udarbejdet tre principper for den digitale kommunikation på platformen.
Princip nr. 1: Kommunikation på Aula skal foregå i en god tone.
Det betyder, at alle både skriver og forventer, at man skriver i en god tone til hinanden, uanset om man er forælder, elev eller medarbejder.
Oplever man, at nogen har skrevet i en ubehagelig tone, anbefaler vi altid at man i første omgang påpeger over for afsender, hvis kommunikationen er gået skævt og man ikke længere mener, at der er ”en god tone”.
Aula har indbygget en funktion, hvor det er muligt at anmelde kommunikation, der ikke lever op til principperne. Det er i sidste ende skolens ledelse der vurderer og håndterer sådanne anmeldelser.
Hvis man som bruger i høj grad og gentagende gange er grænseoverskridende, truende, nedværdigende i sin kommunikation, kan man i yderste konsekvens blive udelukket fra Aula af distriktsskolelederen.
Princip nr. 2: Aula bruges til kommunikation der er relevant for klassens og skolens skoleliv i forhold til trivsel, læring og samarbejde. Kommunikationen skal understøtte skolens formål, værdier og retningslinjer.
Det betyder, at indholdet der kommunikeres på Aula, skal understøtte skolens formål, politikker og værdier. Det betyder samtidig, at Aula ikke må bruges til kommercielle formål.
Det betyder også, at hvis andre end skolen, elever og forældre ønsker at kommunikere via Aula, skal det godkendes af forvaltningen ud fra en vurdering af, om det menes at bidrage til elevernes skoleliv.
Princip nr. 3: Skolen kan træffe lokale retningslinjer og principper inden for fællesnævnerne for brugen af Aula i Ballerup.
Det betyder at skolebestyrelse og leder kan sætte yderligere principper eller retningslinjer op for brugen af Aula.
-
Hvis dit log-in til Aula driller, er du velkommen til at spørge skolens kontor.Det kan også være, du kan hente hjælp her:Hvem kan hjælpe mig med Uni-Login?Det er Styrelsen for IT og Læring, der står for Uni-Login.Du skal gå ind på www.unilogin.dk og logge ind med dit MitID. Så får du tilsendt dit brugernavn og en ny kode.Skolen kan ikke oprette et nyt login til dig. Men skolen hjælper dig gerne med, hvordan du logger ind med dit Uni-Login.Hvem kan hjælpe mig med MitID?hvis du har brug for hjælp med dit NemID, så skal du kontakte Borgerservice på rådhuset
Der er også hjælp at hente hos Borger.dk på deres hjemmeside -
Alle folkeskoler og BFO'er i Danmark kommer til at bruge Aula. Men det er op til den enkelte kommune at lave nogle retningslinjer for, hvordan Aula skal bruges.
I Ballerup Kommune er vi i samarbejde med skolebestyrelserne, elevrådene og medarbejderne på skolerne blevet enige om, hvordan vi vil bruge Aula. Det hedder en anvendelsesstrategi.
-
Skolerne bruger et system, der hedder Meebook, når de skal lave ugeplaner med lektier osv. Ugeplanen bliver vist i Aula.
For at du kan se ugeplanen, skal du have logget på Meebook mindst én gang.
Sådan logger du ind i Meebook (video)
Klikguide til Meebook for forældreDu kan bruge dit NemID eller UNI-login til at logge ind.
-
Elevrådene på skolerne har haft medindflydelse på, hvordan vi skal bruge Aula i Ballerup Kommune.
Elevernes input har resulteret i følgende muligheder i Aula:
- Alle lektier er samlet ét sted i Aula, og det er i Ugeplanen.
- I Kalender kan du se ugens skema og om der er vikar i timerne.
- I Ugens forløb er det muligt at se, hvilke emner der arbejdes med i fagene.
- Alle elever fra 5. - 9. klasse kan bruge modulet Beskeder, hvor de kan skrive til de voksne i klassen.
- Elevrådene får deres egen gruppe i Aula, så det er nemt at følge med i, hvad der sker i elevrådet på skolen.
-
På aulainfo.dk kan du se en samlet oversigt over de mest stillede spørgsmål om Aula.
Oversigten bliver løbende opdateret, så det kan godt betale sig at holde øje med den.
-
Oplysning om teknisk fejl i Aula
Vi er af Netcompany blevet orienteret om en teknisk fejl, som opstod i forbindelse med en opdatering af Aula i perioden fra den 9. februar til den 11. februar 2020.
I perioden har brugerne kunne se, om forældre/værge havde forældremyndighed over det barn, som de er registreret som mor/far til. Oplysningerne har været synlige under ”kontaktlister”. Leverandøren kan ikke se, hvor mange der har været berørt af fejlen i Ballerup Kommune. Sandsynligheden for at oplysningerne er blevet set er minimal.
Leverandøren har rettet fejlen. (Opdateret den 28. februar 2020.) -
Samtykke til brug af billeder i Aula
Man skal ikke give samtykke til, at fotos, videoer og lydfiler bliver gemt og delt i Aula. Det gælder både portrætfotos og andre typer af billeder, som indeholder personer.
Det skyldes, at Datatilsynet har vurderet, at det er væsentligt for skolerne og dagtilbuddenes arbejde, at der kan deles billeder, og at der derfor ikke er behov for et samtykke til at gøre dette.
Billeder i Aula skal understøtte kerneopgaverne
Det pædagogiske personale må dele billeder med følgende formål for øje:
- Som et led i undervisningen/den pædagogiske aktivitet
- I kommunikationen til forældre, børn og unge
- For at fremme og dokumentere trivsel, læring og fællesskaber
Personalet vil kun uploade billeder af børn/elever med mindst ét af ovenstående formål for øje.
Sletning af billeder i Aula
De billeder, der er blevet lagt i ’opslag’, vil blive slettet ved hver sommerferie.
Billeder i ’galleri’ vil blive slettet i forbindelse med skift mellem afdelinger (fx indskoling, mellemtrin og udskoling), eller når der ikke længere er et formål med at have billederne.
Hvis du opdager billeder på Aula, som du ikke ønsker skal gemmes eller deles, kan du anmelde de pågældende billeder i Aula.
-
Hvis du tager billeder ved sommerafslutninger, julesammenkomster eller andre arrangementer, hvor du er inviteret på besøg i dit barns dagtilbud, skole eller klub, gælder følgende regler i Ballerup Kommune:
- Billeder hvor kun dit eget barn optræder på, har du som voksen/værge selv råderet over. Du bestemmer altså selv, i hvilket omfang du tager og deler billeder af dit eget barn.
NB! Hvis du har tænkt dig at dele et billede af dit barn, bør du altid spørge, om dit barn også synes, at det er en god idé. Også selvom billedet ’bare’ deles i et privat eller lukket netværk. Se bl.a. denne video fra Børns Vilkår om deling af billeder af eget barn, eller tag et kig på deres hjemmeside, hvor de har samlet nogle overvejelser omkring kunsten at dele. - Du er velkommen til at tage billeder ved arrangementer, også hvor der optræder andre børn og voksne, så længe billederne ikke deles med andre eller på sociale platforme.
- Hvis du har taget billeder, hvor andres børn optræder, må du beholde dem på din egen enhed, men du må IKKE dele dem med andre.
Ovenstående gælder også for billeder, der er lagt op på kommunens platforme, herunder Aula.
- Billeder hvor kun dit eget barn optræder på, har du som voksen/værge selv råderet over. Du bestemmer altså selv, i hvilket omfang du tager og deler billeder af dit eget barn.