Mit barn skal i skole
Her kan du se, hvordan du skriver dit barn op til skole.
-
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Det vil sige, at hvis dit barn er født i kalenderåret 2017, skal barnet starte i 0. klasse i august 2023.
Skoleindskrivningen foregår digitalt på Borger.dk via dette link Webindskrivning, i uge 46 og 47 2022.
Du vil modtage et informationsbrev fra distriktsskolen, i løbet af oktober, forud for det kalenderår hvor dit barn fylder 6 år.
Inden indskrivningen skal du tage stilling til, om du ønsker, at dit barn skal gå i folkeskole eller i en privatskole. Lige meget hvilken skole du vælger, skal du via Borger.dk meddele kommunen, hvor dit barn ønsker at starte i skole.
Ønsker du, at dit barn skal gå i en anden skole i kommunen end distriktsskolen, giver du ligeledes besked om dette ved indskrivningen.
Informationsmøder på skolerne
Baltorpskolen:
Tirsdag den 8. november kl. 17 - 18.30, Afd. Rugvænget - Rugvænget 10 - Indskolingshuset
Tirsdag den 15. november kl. 17 - 18.30, Afd. Grantoften - Platanbuen 1 - bygning B Musisk RumHedegårdsskolen:
Tirsdag den 8. november kl. 17.30 - 18.30 - Magleparken 8 - Indskolingen
Måløvhøj Skole:
Onsdag den 16. november kl. 18 - 19, Afd. Østerhøj - Klakkebjerg 4 - Kantinen
Skovlunde Skole:
Onsdag den 9. november kl. 17 - 18.30, Afd. Rosenlund - Ejbyvej 41 - Gammel Hal
Skovvejens Skole:
Tirsdag den 15. november kl. 17 - 19, Afd. Øst - Egebjergvang 80 - Kantinen
-
Har du skolebørn, og er du lige flyttet til Ballerup Kommune?
Så skal du kontakte skolens kontor på din lokale folkeskole for at få dit barn indskrevet på skolen.
Du kan se her, hvilken skole dit barn tilhører: Oversigt over skoledistrikter
Når du har fundet din lokale folkeskole, så se her hvordan du kommer i kontakt med skolen:
Folkeskoler i Ballerup Kommune
Bemærk, at skolernes kontor holder lukket i alle skoleferierne. I sommerferien åbner kontoret dog en uge før skolestart, dvs. i uge 32: Oversigt over skolernes ferie -
I Ballerup Kommune er der fem skoler med hvert ét distrikt.
- Baltorpskolen
- Hedegårdsskolen
- Måløvhøj Skole
- Skovlunde Skole
- Skovejens Skole
Alle børn er sikret en plads i det skoledistrikt, hvor de bor. Der gælder dog særlige regler for børn, der er henvist til specialtilbud.
Det er distriktsskolelederen der afgør, hvor de enkelte børn indskrives inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har opstillet i styrelsesvedtægten for Ballerup Kommunes skoler:
Vær opmærksom der er lavet en overgangsordning vedr. søskendekriteriet. De kommende elever til start i 0. klasse skal have en søskende som gik 0. - 3. klasse pr. 1. november 2020, på den søgte skole, for at der kan anvendes søskendekriteriet til skoleåret 2023/24.
Der er ikke skolekørsel i det tilfælde, hvor du vælger, at dit barn skal gå i en anden skole end distriktsskolen.
-
Frit skolevalg betyder, at alle har ret til at søge optagelse på en anden skole end distriktsskolen, også i en anden kommune end bopælskommunen.
Når distriktselever og elever der opfylder søskendekriteriet er placeret, behandles ansøgninger fra andre.
Når alle elever bosiddende i Ballerup Kommune er tildelt plads på en skole, tages der stilling til ansøgninger fra elever fra andre kommuner efter samme kriterier.
Alle elever kan optages på en skole, hvis elevtallet i den enkelte klasse er under 25
-
Er du i tvivl om hvorvidt dit barn vil være klar til at komme i skole i det år, han eller hun fylder 6 år, skal du kontakte den daginstitution, hvor dit barn går.
Dette markeres ved indskrivningen på Borger.dk
Ballerup Kommune kan godkende, at dit barn først starter et år senere, end undervisningspligten træder i kraft. Udsættelsen skal begrundes i barnets udvikling, og det er derfor vigtigt, at du kontakter daginstitutionen med henblik på at få en beskrivelse af dit barn.
Ansøgningsfristen for skoleudsættelse er 25. november 2022.
-
Her kan du læse om, hvordan Ballerup Kommune arbejder med at skabe en god og tryg skolestart for alle børn.
Pjecen indeholder fælles principper og perspektiver for den gode skolestart samt eksempler på praksisformer, der kan understøtte den bedst mulige skolestart for barnet.
-
Vær opmærksom på at børn, der starter på privatskole ikke automatisk bliver udmeldt fra dagtilbuddet. Det er forældrenes ansvar at sørge for udmeldelsen.
Læs mere om udmeldelse fra dagtilbud her.