Selvbetjening af byggeri

Byggeloven gælder for opførelse, ombygning og nedrivning af
bebyggelsen og har til formål, blandt andet, at sikre sikkerhed og sundhed i
byggeriet samt fremme tilgængelighed og klimavenligt byggeri.

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse under byggeloven og
opstiller konkrete krav til byggeri, som sikrer, at byggelovens formål
imødekommes. Bygningsreglementet gælder for de fleste former for bygninger og
konstruktioner. Bygningsreglementet angiver ikke hvordan man bygger, men
angiver et minimumsniveau for byggeriets egenskaber. 

Ud over byggeloven og bygningsreglementet kan der være anden
lovgivning, som er relevant i forbindelse med byggearbejde.

Det kan være planloven, som blandt andet regulerer byggeri i
landzone og i lokalplanlagte området, eller miljøbeskyttelsesloven som blandt
andet varetager naturområder, håndtering af regn- og spildevand.

Det er bygningsejer, der har ansvar for at overholde alle relevante
love, men du kan få vejledning hos din kommune om hvilke lovgivning, der er
relevant i forbindelse med dit byggeprojekt.

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler
byggesager i kommunen og udsteder byggetilladelse og eventuel dispensation.

Kommunen behandler byggesager i henhold til
bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere
eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved,
at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit
hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også
kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse skal indsendes digitalt til din
kommune via ansøgningsportalen Byg og Miljø. Hvis du på grund af særlige
forhold ikke kan anvende det digitale ansøgningssystem, kan du få hjælp hos din
kommune. Har du spørgsmål til din byggesag, skal du henvende dig til din
kommune.

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse
af en bolig, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En
byggeskadeforsikring løber i 10 år, og er uopsigelig i denne periode. Forsikringen
træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for byggeri, der hovedsageligt
skal anvendes til helårsbeboelse.Forsikringen skal tegnes af den professionelle
bygherre, når der opføres ny helårsbeboelse eller
ombygges eksisterende bebyggelse til ny helårsbeboelse, og hvor ombygningen er
væsentlig .

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den
professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne
med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være
forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og
grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger ejer grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået
aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, også selvom bygherre betinger
sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne
entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året - enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis på grund af Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af "sommerhuskvarterer" i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

• Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig - det vil sige med tilmelding til folkeregistret.
• Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig - også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
• Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
• Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder - eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig - eller om boligen fx har status som flexbolig.

• Boligejer om bopælspligt, undtagelser og flexbolig