Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.
Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.
Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.
Beskyttelsen gælder ikke for indrykning af meddelelser i Statstidende, hvor navn og adresse ifølge loven er påkrævet.
Har du navne- og
adressebeskyttelse, kan du oplyse en alternativ forsendelsesadresse til MitID,
så du evt. kan modtage kodeviser eller kodeoplæser. Du skal huske at holde den
alternative forsendelsesadresse opdateret på
MitID.dk.
PostNord
Hvis du har valgt navne- og adressebeskyttelse hos borger.dk, får PostNord ikke automatisk besked om det. Hvis du ikke ønsker, at PostNord videregiver din adresse til andre distributionsselskaber, skal du anmode om det