Aula i skolen
Hvad er Aula?
Aula er navnet på den nye, samlede IT-platform for folkeskolen og BFO'en.
I 2020 erstatter Aula også Børneintra, som vi i dag bruger til vores skiftlige kommunikation for børn fra 0-6 år.
Det betyder, at vi i fremtiden kan nøjes med ét kommunikationssystem for alle børn fra 0 - 16 år.
Aula er nemt at bruge, og gør det overskueligt for dig at følge med i dit barns hverdag og udvikling. Det er samtidig også en sikker platform, hvor vi passer godt på dit barns oplysninger.
Navnet 'aula' er inspireret af betegnelsen for en forsamlingssal, som er et mødested eller et samlingsrum, som forbinder andre rum.
Hvorfor skal vi have Aula?
I Aula får du først og fremmest en sikker og brugervenlig adgang til informationen mellem skolen, BFO'en og hjemmet.
Aula følger dit barn hele vejen fra vuggestue til 9. klasse. Når vuggestuen og børnehaven skiftes ud med en plads i skolen og BFO'en, så følger Aula med. Dermed behøver du kun at forholde dig til ét system uanset om dit barn er 12 måneder eller 12 år.
En fælles kommunkationsplatform er også med til at skabe forudsætningerne for et sammenhængende børneliv og et godt samarbejde mellem forældre, institution/skole. Det er vigtigt for børns udvikling, læring og trivsel.
Hvem kan bruge Aula?
Aula kan både bruges af personale, forældre og elever.
Aula er nemlig bygget på en måde, så funktionerne hjælper dine børn til gradvist at overtage dialogen med skolen i takt med at de bliver ældre og får flere digitale færdigheder.
Hvornår starter vi med at bruge Aula?
Skolerne og BFO'erne går i gang med at bruge Aula lige efter efterårsferien.
Hvornår får jeg adgang til Aula?
Vi åbner for Aula tirsdag den 15. oktober.
Efter den 15. oktober kan du se dine skolebørn i Aula, og du kan se deres ugeplaner, lektier, beskeder fra skolen mv. Ligesom du kender det fra ForældreIntra.
Bemærk, at det kun er forældre til skolebørn, der i først omgang får adgang til Aula.
Her finder du Aula
- Log på Aula via hjemmesiden www.aula.dk - vælg muligheden 'forælder'.
- Download app'en Aula. Se efter app’en med det blå logo. Den er til forældre og elever.
Hvordan logger jeg på Aula? (video)
Du skal bruge dit Uni-Login eller dit NemID for at komme på Aula første gang.
Alle forældre har fået et UNI-Login, da barnet startede i skolen. Det er et system, som identificerer alle forældre, lærere og elever i skolen.
Har du glemt dit Uni-Login?
Så gå ind på www.unilogin.dk
Du skal bruge dit NemID for at logge ind.
Derefter kan du få tilsendt dit brugernavn og en ny kode, hvis du har glemt den.
Sådan logger du ind
Klik på linket nedenfor og se, hvordan du logger ind i Aula - trin for trin.
Hvordan fungerer Aula? (Video)
Aula består af en række funktioner, som gør det nemmere for dig at tage del i dit barns hverdag.
Klik her og se hvad du skal gøre, første gang du logger på Aula. (vær opmærksom på at video ligger på youtube, hvorfor der youtubes betingelser gælder)
Videoen viser også, hvordan Aula generelt fungerer.
Trin-for-trin guides til Aula
Det er nemt at komme i gang med at bruge Aula, da der er lavet trin-for-trin-guides, som viser, hvordan Aula fungerer.
Lige nu viser vejledningerne hvordan Aula fungerer på en PC. Senere kommer der også vejledninger til app'en.
Se alle Aulas Trin-for-Trin guides her
Aula har sin egen hjemmeside. Her kan du:
Hvem kan hjælpe mig, hvis mit log-in ikke virker?
Hvordan bruger vi Aula i Ballerup Kommune?
Alle folkeskoler og BFO'er i Danmark kommer til at bruge Aula. Men det er op til den enkelte kommune at lave nogle retningslinjer for, hvordan Aula skal bruges.
I Ballerup Kommune er vi i samarbejde med skolebestyrelserne, elevrådene og medarbejderne på skolerne blevet enige om, hvordan vi vil bruge Aula. Det hedder en anvendelsesstrategi.
Hvordan får jeg adgang til ugeplaner og Meebook?
Skolerne bruger et system, der hedder Meebook, når de skal lave ugeplaner med lektier osv. Ugeplanen bliver vist i Aula.
For at du kan se ugeplanen, skal du have logget på Meebook mindst én gang.
Sådan logger du ind i Meebook (video)
Klikguide til Meebook for forældre
Du kan bruge dit NemID eller UNI-login til at logge ind.
Hvad kan eleverne bruge Aula til?
Elevrådene på skolerne har haft medindflydelse på, hvordan vi skal bruge Aula i Ballerup Kommune.
Elevernes input har resulteret i følgende muligheder i Aula:
- Alle lektier er samlet ét sted i Aula, og det er i Ugeplanen.
- I Kalender kan du se ugens skema og om der er vikar i timerne.
- I Ugens forløb er det muligt at se, hvilke emner der arbejdes med i fagene.
- Alle elever fra 5. - 9. klasse kan bruge modulet Beskeder, hvor de kan skrive til de voksne i klassen.
- Elevrådene får deres egen gruppe i Aula, så det er nemt at følge med i, hvad der sker i elevrådet på skolen.
Få svar på de typiske spørgsmål om Aula (FAQ)
Datasikkerhed og GDPR
Oplysning om teknisk fejl i Aula
Vi er af Netcompany blevet orienteret om en teknisk fejl, som opstod i forbindelse med en opdatering af Aula i perioden fra den 9. februar til den 11. februar 2020.
I perioden har brugerne kunne se, om forældre/værge havde forældremyndighed over det barn, som de er registreret som mor/far til. Oplysningerne har været synlige under ”kontaktlister”. Leverandøren kan ikke se, hvor mange der har været berørt af fejlen i Ballerup Kommune. Sandsynligheden for at oplysningerne er blevet set er minimal.
Leverandøren har rettet fejlen. (Opdateret den 28. februar 2020.)
Andre sider i Aula i skolen
Kontakt
Center for
Skoler, Institutioner
og Kultur
Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup