Enkeltydelser
Har du behov for at søge om økonomisk hjælp fra kommunen, kan du søge om en enkeltydelse.
-
Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde).
Du kan fx søge om hjælp til:
- rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold
- midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
- sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet
- alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik
- flytteudgifter
- udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig.
Dette gælder for alle med lav indkomst - dog ikke hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist under gammel ordning. Her har du i stedet mulighed for at søge om personligt tillæg eller helbredstillæg.
-
Som hovedregel kan du ikke få hjælp til udgifter, du har påtaget dig, inden du søger kommunen om hjælp. Kommunen tager stilling i hvert konkret tilfælde og lægger vægt på:
- dine indtægter og udgifter og din opsparing og formue
- din familiesituation
- din mulighed for at have kunnet forudsige ekstraudgiften
- typen af ekstraudgift
- om ekstraudgiften falder ind under en anden lovgivning.
Hvis du er gift, indgår din ægtefælles forhold også i den samlede vurdering af din situation.
Særligt vedrørende tilskud til tandpleje
Hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau, kan du havet ret til tilskud til tandpleje efter Lov om aktiv socialpolitik §82a efter udførelsen af tandplejen. Dette gælder for behandling op til 10.000 kr. Overstiger behandlingen 10.000 kr. skal du have en forhåndsgodkendelse af kommunen.
Tilskuddet du kan have ret til udgør 100% eller 65%, foruden en årlig egenbetaling, alt efter hvilken målgruppe du tilhører. (målgruppen vurderes efter din alder og din ydelses størrelse).
Det vil sige at hvis du modtager uddannelses, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er du i målgruppen for, at kunne modtage tilskud til tandpleje.
Hvis du modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, kan du have ret til tilskuddet.
Du har ret til tilskuddet hvis du modtager en ydelse svarende til, hvad du ville være berettiget til i uddannelses, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og samtidig opfylder de økonomiske betingelser for at modtage uddannelses, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Det betyder at, er du modtager af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, så skal der foretages en vurdering af, om du opfylder betingelserne for at kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp før vi kan vurdere om du er i målgruppen. I vurderingen inddrages du og din eventuelle ægtefælles formueforhold samt ægtefællens indtægter. -
For at vi kan tage stilling til, om du kan modtage enkeltydelse, har vi brug for en række oplysninger. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger følgende dokumentation til din ansøgning:
- Seneste 3 måneders lønsedler
- Dokumentation for boligudgifter – specifikation på husleje og seneste a’conto regning på el.
- Dokumentation på evt. børneopsparing
- 3 måneders kontoudskrifter fra alle dine konti (Ydelser godkender ikke kontoudskrifter, der er kopieret til Excel eller Word)
- Dokumentration på aktuel handelsværdi af bil/motorcykel/knallert og evt. gæld i denne.
- Dokumentation for aktuel depotværdi af aktier/obligationer
- Dokumentation for fast ejendom
- Dokumentation for pensionsordninger med oplysning om aktuel værdi og tilbagekøbsret
- Dokumentation for andre løbende udbetalinger (f.eks. børnepension, tabt arbejdsfortjeneste mv.)
- Anden relevant dokumentation
Vejledning til hvordan du uploader dokumentation til brug for behandling af din ansøgning om enkeltydelse:
-
Enkeltydelse søges digitalt ved brug af NemID.
I den digitale ansøgning fremgår det undervejs hvilke bilag og dokumentation, du skal bruge og vedhæfte.
Har du brug for hjælp til at udfylde ansøgningen eller har du ikke NemID, kan du bestille en tid til selvbetjening.
-
Der er forskellig behandlingstid alt efter, hvad det er du søger. Nedenfor kan du se behandlingstiden på de enkelte områder:
- Enkeltudgifter (husleje, akut økonomisk hjælp mv.) - seks uger
- Tandbehandling - 40 hverdage
- Fysioterapi, medicin og psykolog - 30 hverdage
- Samværsudgifter - 14 hverdage
- Flyttehjælp - 14 hverdage
Behandlingstiden er gældende fra den dato, du har sendt/afleveret al nødvendig dokumentation. Derfor er det vigtigt, at du sender den efterspurgte dokumentation sammen med din ansøgning.
Når vi har færdigbehandlet din ansøgning, modtager du en afgørelse fra os.
Hvis du eftersender dokumentation
Husk at skrive dit fulde navn og din fødselsdato, når du eftersender dokumentation.
Hvis ikke vi har modtaget den efterspurgte dokumentation inden 10 hverdage, skal du være opmærksom på, at vi træffer afgørelsen på baggrund af den information, du har givet os.
Ønsker du igen at søge om enkeltydelse vil en ny ansøgning vil være gældende fra nyt ansøgningstidspunkt.
-
Hvis du er udlænding og ikke har dansk statsborgerskab, skal du være særlig opmærksom, inden du sender din ansøgning om kontanthjælp.
Hvis du i fremtiden søger om familiesammenføring eller indfødsret, kan din modtagelse af eksempelvis kontanthjælp muligvis have konsekvenser for dine muligheder for familiesammenføring eller en eventuelt sag om indfødsret.