Inspiration til haveejere

Græsplæner ser måske meget ”ordentlige” og ”pæne” ud, men de er dårlige for biodiversiteten, da de ikke giver levesteder for insekter og dyr. For dem er en græsplæne som en ørken - ingen mad eller levesteder. Overvej derfor at lade dele af græsplanen gro vildt, så de hjemmehørende urter kan få fat. Du kan også grave det øverste næringsrige muldlag væk, så der er bar råjord, og så bare vente på hvad der flytter ind af planter og insekter. Du kan samtidig tilføje liv til græsplænen ved at plante urter som engkarse eller oregano og lægge blomsterløg som krokus til forårets første bestøvere.

Via linket kan du se de 4 trin til en blomstereng med vilde blomster i haven

https://www.dn.dk/nyheder/sadan-forvandler-du-din-graesplaene-til-en-vild-blomstereng/

Gamle, hule træer er perfekte levesteder for mange af havens fugle. Nogle af dem der bygger rede i huller og sprækker i træer er blåmejsen, musvitten, sortmejsen, spætmejsen, spætten og fluesnapperen. Gamle træer giver samtidig livsnødvendige levesteder for flagermus og en lang række af svampe, mosser og laver.

Desværre er der mangel på gamle træer i vores natur. Mange af vores skove i Danmark er plantager og produktionsskove, hvor træerne bliver fældet, inden de bliver gamle og krogede.

Så har du plads i din have til gamle træer, så pas endelig godt på dem og lad være med at fælde dem. Gamle træer tilbyder generelt levesteder til mange flere arter end unge træer.

Gode råd om gamle træer i haven

1. Når du planter nye træer i haven, så sørg for at plante dem et sted, hvor der er god plads omkring dem, så de kan vokse sig store og gamle.

2. Hvis et ældre træ generer dig på grund af skygge eller nedfaldende blade og grene, så overvej om der kan findes andre løsninger end at fælde træet helt. I mange tilfælde kan problemet klares med en beskæring af noget af træet, så ikke hele træet skal fældes.

3. Hvis du beskærer træet, så lad sårene fra beskæringen stå urørte og undgå at fjerne døde grene i kronen eller ved større nedfald af grene. Døde grene er også godt for biodiversiteten i haven. Så i stedet for at køre det væk som haveaffald, så brug de afklippede grene til et kvashegn

4. Har du kun unge træer i haven, så kan du overveje at hjælpe træets ældning på vej ved at veteranisere træet. Det betyder, at man gør træet gammelt før tid ved at efterligne nogle af de naturlige hændelser, som et træ kan blive udsat for gennem et langt liv. Man kan for eksempel bore huller i træet eller save et hulrum i træet. Få hjælp af en professionel, hvis du er i tvivl om, hvordan man gør.

5. Bliver du nødt til at fælde et gammelt træ, fordi det måske er i fare for at vælte ind over et hus eller lignende - så overvej at lade stammen eller stubben stå. Du kan også lade dele af det gamle træ blive liggende i haven. Døde træer i haven skaber levesteder for mange arter.

Skab gode forhold for smådyr og insekter ved at bygge insekthoteller, plante forskellige hjemmehørende blomster, eller lave skjulesteder i form af kvashegn eller stendiger. Stendiger, stensætninger, kvashegn og insekthoteller er alle fyldt med hulninger og kroge, der fungerer som hjemsted for et utal af insekter som biller, sommerfugle og vilde bier samt edderkopper. De udnytter hulrummene til husly, og mange dyr kan bruge hulrummene til at overvintre i.

Kvasbunker bliver let opfattet som noget rod, der råber på at blive kørt til genbrugsstationen. Men ”rod” i form af variation og strukturer giver plads til liv, og det er et godt levested og fødekilde for et utal af arter– og kvasbunken er det bedste vinterhi et pindsvin kan tænke sig. Desuden vil alt det træ og kvas man beholder i haven binde CO2, så kvasbunker hjælper også i klimaregnskabet.

Hvis du vil have mere liv i din have, er vand utrolig vigtigt. Der lever mange planter og dyr nede i vandet, og vand er vigtigt for dyr på land. Fx kan tudser og salamandre søge ly i vandet for at holde sig fugtige, og fugle, pindsvin, bier og sommerfugle kan bruge vandet til at drikke af. Derfor kan du lave dit eget lille vandhul (Vild Med Vilje - guide 08). Bemærk dog: Lad være med at sætte prydfisk som karper og guldfisk ud i søen. De spiser nemlig de insekter og smådyr der lever i vandet, og ved fodring af fiskene kan der nemt komme en masse alger.

Du kan lade hækken blive indtaget af andre arter, som fx vild rose og hyld. Det giver et varieret liv af fugle og insekter. Og vent gerne med at klippe hækken til blomsterne er afblomstret, så bierne har mad så længe som muligt. Er det ikke muligt at vente med at klippe hækken, så kan du klippe den lidt af gangen, så perioden med pollen, nektar og skjul strækkes ud så længe som muligt. 

Kompostér haveaffald og hold det inden for matriklen. Det giver levesteder for padder, pindsvin og andet kryb og kravl. Det er samtidigt klimavenligt, at det ikke skal køres væk af enten skraldevognen eller dig selv.

Nogle insekter er meget kræsne og kan kun bruge én slags blomster ("specialister"), mens andre kan bruge mange forskellige ("generalister").

Mange af de planter, vi traditionelt kalder ukrudt, er vigtige for forskellige sommerfugles larver. Nogle sommerfuglearter dukker allerede op i marts, mens andre først kommer på besøg senere på sæsonen. Derfor er det en god idé at plante flere pollen- og nektarrige blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Et kendetegn for planter, der er gode til bestøvende insekter, er, at de typisk har store klaser af mange små blomster, eller meget åbne blomster, hvor man kan se midten, og hvor insekterne let kan komme til.

Selvom sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt eller mos, så påvirker giften hele økosystemet, og i særdeleshed sårbare insekter som bier og sommerfugle. Desuden foretrækker mange bier og sommerfugle planter, der trives bedst på næringsfattig jord. Når vegetationen bliver for tæt, selv efter en lille mængde gødning, vil mange sommerfuglearter forsvinde.

Så begræns gødningen, og brug det kun til dine grøntsager - Det gavner hele økosystemet, og du sparer vores grundvand for rester af sprøjtegift.

I den naturvenlige have er ”ukrudt” som udgangspunkt velkomment, og man kunne derfor nemt tro at alle vækster er lige gode. Men der er alligevel planter og dyr som er uønskede og skal fjernes – også fra haven. Her er der tale om de såkaldte ‘invasive’ arter.

Invasive arter, er kendetegnet ved at de breder sig voldsomt, og fortrænger den hjemmehørende vegetation eller udkonkurrere det naturlige dyreliv.

Du kan læse mere om invasive arter på hjemmesiden

Herunder kan du læse lidt om hvordan lokale haveejere så at deres haver pludselig havde mere liv og farve, efter at de gav naturen plads. 

Har du selv lavet nogle initiativer i din have, og vil du gerne dele den med os andre? Så skriv til Natur@balk.dk eller Saj3@balk.dk. 

MIT FØRSTE ÅR MED VILD HAVE, OG HELT SIKKERT IKKE DET SIDSTE 

Tekst af Inge, borger i Ballerup Kommune

Sidste forår besluttede jeg mig for at hoppe ud i en vild have og jeg har nydt hvert minut af det. Haven summede af liv fra forår til efterår. Jeg har haft flere forskellige slagt humlebier f.eks. stenhumle, havehumle, jordhumle, masser af svirrefluer og guldsmede og et hav af andre små insekter jeg ikke anede eksisterede. Og så har jeg selvfølgelig haft besøg af mange sommerfugle bl.a. engrandøje og natsværmere.

Foto: Besøg af andepar i fuglebadet

Det har været og er fortsat en stor fornøjelse som jeg kun kan anbefale. Mens jeg skriver denne lille artikel, kigger jeg f.eks. ud på solsort, sjagger, kvækerfinke, grønirisk og stilits, som æder sig mætte i de nedfaldne æbler, som har fået lov at ligge under æbletræet.

Hvad har jeg gjort for at ”forvilde min have”. Faktisk startede jeg i det små året før, hvor en bar plet jord, hvor trampolinen havde stået fik lov til at være fordi jeg ville se hvilke planter, der ville komme op. Overrasket blev jeg over bibernelle (anede ikke at planten fandtes), lancet vejbred, kamille, høgeurt, katost og meget mere. Så da min genbo Jens året efter sagde, at han ville lade græsset gro til gavn for bier, insekter, fugle og andet dyreliv – tænkte jeg, at nu skulle det være.

Foto: Blomster på trampolinpletten

Jeg udvidede den vilde blomsterplet i græsplænen ved at skrælle græsset af uden om så pletten blev ca. 4x4 meter, lagde et lag sand ud og såede en engblanding. Resten af græsplænen fik lov til at gro på nær nogle gangstier i græsset. Resultatet har været fantastisk. Der har været områder i det lange græs med røllike, rød- og hvid kløver, pomerans høgeurt, kongepen og vikker. Der har tilmed været store svampe – desværre ikke spiselige. Til foråret er planen at sætte rejnfan, cikorie og blåhat i græsset – frøene er indkøbt.

Foto: Rød kløver i græsset

Foto: Udsigt til højt græs fra terrassen

Jeg opdagede også, at en vild have ikke er helt pasningsfri. Jeg har været nødt til løbende at hive en masse nye skud af bl.a. aske-, hylde- og grantræer op af græsset. Træer og buske skal stadig beskæres og hækken klippes. I stedet for at køre grenene på genbrugspladsen har jeg lavet nogle grenbunker bagerst i haven og håber at det vil flytte et pindsvin ind. Og så skal græsset jo slås forår og efterår – helst med le, som jeg ikke havde sidste år, så det blev med buskrydder og græsslåmaskinen. Men nu er leen indkøbt og klar til en ny sæson med vild have og jeg glæder mig vildt meget.