Borgermillionen blev uddelt til fællesskaber og grønne initiativer
Fysiske fælles eller biodiversitet. Det var kriterierne, som de borgerinitiativer, der i 2024 ønskede at søge Borgermillionen, skulle opfylde.
De otte vinderprojekter i 2024
- Åbning af rørlagt vandløb i Måløv: 170.000 kr.
- Drejebænk og trykluftspistol i Måløv: 22.000 kr.
- Udvidelse af madpakkehuset i Børnehuset Valhalla i Ballerup Nord: 70.000 kr.
- Biodiversitet i Lundegården i Ballerup Nord: 84.700 kr.
- Madpakkehus på kræmmerstien i Skovlunde: 220.200 kr.
- Tuftefællesskab i Skovlunde: 48.500 kr.
- To shelters ved Svanesøen i Skovlunde: 172.500 kr.
- Renovering af nuværende legeplads i Sømosen i Ballerup Nord: 107.000 kr.
Det bliver annonceret på denne side og kommunens andre platforme, hvis det bliver muligt at søge om Borgermillionen 2025.
-
Alle borgere i Ballerup Kommune kan ansøge. Du kan søge som enkeltperson, som forening eller som en helt tredje sammenslutning
-
- Du skal beskrive dit projekt, og hvordan det vil bidrage til fysiske fællesskaber eller biodiversitet
- Du skal angive et realistisk budget
- Du skal lave en plan for pleje og vedligehold, der beskriver, hvordan du vil holde liv i dit projekt (Det er ikke muligt at søge om driftsmidler på et senere tidspunkt)
- Du skal have en fuldmagt eller tilkendegivelse fra grundejeren for det areal, hvor du ønsker at etablere dit projekt
- Dit projekt og driften af projektet skal kunne gennemføres inden for den ansøgte økonomi
- Du skal som ansøger selv kunne gennemføre projektet
-
Det er både i din og vores interesse, at din ansøgning er så fyldestgørende som muligt, inden du sender den.
Derfor vil vi gerne hjælpe dig, hvis du er i tvivl om noget vedrørende din ansøgning. Du kan sende en mail til borgermillionen@balk.dk med din udfordring og dit telefonnummer, så vi har mulighed for at ringe dig op.
-
Du sender din ide til borgermillionen@balk.dk
-
Vi skal have din ansøgning senest den 30. april 2024. Du sender din ansøgning til borgermillionen@balk.dk.
Husk du skal have deltaget i det indledende borgermøde i din bydel, for at du kan søge.
-
Årets temaer er fysiske fællesskaber og/eller biodiversitet.
-
Din idé skal præsenteres på et indledende borgermøde, som afholdes i din bydel. Her bliver der også mulighed for at give og modtage feedback på din idé.
Du skal ikke have en færdig idé klar. Det er slet ikke nødvendigt for at møde op. Du kan komme med en løs idé, en spændende tanke, et gennemarbejdet projekt - alt er velkommen.
Du skal have deltaget i mødet i din bydel, hvis du ønsker at søge Borgermillionen, og det er vigtigt, at du er med fra begyndelsen af mødet.
Præsenter din ide i din bydel
- 2. april kl. 17.00 | Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup | Ballerup Nord
- 4. april kl. 17.00 | Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, 2740 Skovlunde | Skovlunde
- 9. april kl. 17.00 | Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup | Ballerup Syd
- 10. april kl. 17.00 | Kulturhus Måløv, Måløv Hovedgade 60, 2760 Måløv | Måløv
-
Afstemninger er i år aflyst, fordi alle godkendte projekter kan realiseres inden for den ramme, der er til rådighed.
Det er dig, der bestemmer, hvilke projekter som skal have del i borgermillionen. Det sker på dialogmøder, hvor målet er, at man kan samarbejde om, hvordan pengene fordeles. Pengene bliver fordelt i de fire bydele Ballerup Nord, Ballerup Syd, Skovlunde og Måløv efter befolkningstal. Ubrugte midler i bydele bliver delt ud i andre bydele.
Der stemmes om fordelingen af pengene på disse møder
- 21. maj kl. 18.00 | Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, 2740 Skovlunde | Skovlunde
- 6. juni kl. 17.00 | Kulturhus Måløv, Måløv Hovedgade 60, 2760 Måløv | Måløv
- 11. juni kl. 17.00 | Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup | Ballerup Nord
- 13. juni kl. 17.00 | Rådhuset (A-3), Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup | Ballerup Syd
Sådan fordeles Borgermillionen mellem de fire bydele
- Ballerup Nord: 171.833 kroner
- Ballerup Syd: 382.869 kroner
- Måløv: 172.009 kroner
- Skovlunde: 273.289 kroner
-
2023
• Flere bydelsmødre skal uddannes for at styrke fællesskaberne
• Grundejerforeningen Egebjerghuse opdaterer stien til Hareskoven med kummer og bænke
• Cykelcafeen køber en ny el-cykel, som kan lånes ud til dem, der kommer i cykelcafeen, så de kan vurdere, om de kan håndtere en el-cykel
• Det Grønne Værksted investerer i et bord til at håndtere tekstiler
• Scenen i Skovlunde Bypark fornyes
• Flytbar overdækning til hundefold i Østerhøj
• Belægning på Tingstedet i Måløv2022
Vinderne i Måløv blev:
Bæredygtig legeplads
I Kærlodden er der en drøm om at bygge en bæredygtig legeplads, som inviterer til leg og fællesskab for alle aldersgrupper, både fra nær og fjern. Legepladsen skal være omgivet af elementer, der fremmer biodiversiteten. Fx insekthoteller, kasser til fugle og flagermus, kvashegn og områder med udsåede hjemmehørende arter.
Sakura/Kirsebærallé (fik det resterende beløb)
Ønske om at anlægge en allé af japanske kirsebærtræer langs stien på bakken i Måløv Naturpark. Alléen vil hvert forår skabe en fantastisk naturoplevelse, og efterårsfarverne vil også være meget flotte.
Vinderne i Skovlunde blev:
Forbedringer af ’Haren i Ådalen’
Ønske om at der opsættes bord og bænke med udsigt over området. Derudover optimering af ”bogbyttetræerne” med en ændring af rummene samt diverse småændringer af lågerne. Dertil skal klatrearrangementet imprægneres/træbehandles.
Diskgolf
Ønske om en discgolfbane i Skovlunde Bypark. Banen skal skabe ramme for fællesskaber og er samtidig en naturforbedring. Discgolf (frisbeegolf) kan spilles af alle aldersgrupper, og alle kan få gode oplevelser af at spille discgolf uden forudgående kendskab eller øvelse. Denne projektidé er et aktivitetstilbud, der giver så godt som alle borgere mulighed for en sjov gåtur udenfor. Man kan være sammen om discgolf blandt venner eller på tværs af generationer.
Sanseområde og biodiversitet (fik det resterende beløb)
Ønske om at Skovlunde Naturpark får et pift med flere fugle, sommerfugle, bier og dyreliv. Der skal også være flere vilde blomster, farver, fuglehuse, bi-huse og lille blåplads med bålhytte i spejderstil.
Vinderne i Ballerup Nord blev:
Bioblitz
Ønske om etablering af et frivilligt naturformidler-korps, der kan give viden om vores fælles natur i Ballerup. Målet er at aktivere borgere til deltagelse i fx såkaldte Bioblitz-events. Her bruger man fx 24 timer på at registrere flora og fauna i et afgrænset område. Registreringerne ekspertvalideres på arter.dk og indgår derfor direkte i det nationale datagrundlag på linje med Naturdatabasen.
Forbedret bålplads ved Digterparken
Ønske om at få lavet et velfungerende bålsted, så der kan blive endnu mere liv og fællesskab omkring shelteren i Digterparken. Shelteren har stået der længe, men blev brændt af for nogle år siden. Den er så heldigvis blevet retableret og bliver brugt flittigt af især beboerne i Digterparken, hvor der er mange børnefamilier. Både shelteren og bålplads kan benyttes af alle.
Naturpark - Lundegården Vest
Ønske om at give det potentielle overdrev på 4 ha vest for Lundegården langs Jonstrupvej et løft i biodiversiteten og forhåbentligt hæve hele området til ét sammenhængende paragraf 3 beskyttet område bestående af sø, mose og overdrev. Der skal fx tilføres nye vækstmiljøer (tuer og fordybninger). Derudover ønske om at tilføre områder med huledannende marksten/kampesten for at skabe nye solpladser og skjul til de snoge og padder, der findes langs søens nord- og østside.
Vinderne i Ballerup Syd blev:
En ’vild’ vej i Nyvangen
Nyvangen, en helt almindelig, men bred og asfalttung villavej i Ballerup Kommune. Tæt på natur og skov. Der er ønske om, at vejen også skal signalere det. Der skal være mindre asfalt og i stedet brede, slyngede bede, der giver plads til biodiversiteten og insektlivet. Et signal til beboere og besøgende på vejen. Der skal være plads til leg og dermed også til styrkelse af fællesskabet.
Bydelsmødrene
Bydelsmødrene har gennem en årrække stået for mange aktiviteter for børnefamilier og især for mødrene. Bydelsmødrene har i den kommende tid ønske om blandt andet ønske om at bruge en telefonboks, der skal opstilles ved Skomagerhuset i Pederstrup. En telefonboks, der stammer fra et lærerværelse på Grantofteskolen. I telefonboksen kan man ringe op og høre fortællinger om livet i Ballerup Kommune gennem tiden. Derudover er der også udsigt til fællesspisning, hvor etniske danske medborgere og forskellige etniciteter kan mødes.