Vandløbsloven

Vandløbsloven regulerer, hvordan vandløb skal vedligeholdes og anvendes.

For at sikre vandløbens evne til at lede vand væk gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.

I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Det betyder at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt, og nogle bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger er blevet åbnet , alt sammen for at forbedre levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.

I Ballerup Kommune findes forskellige typer af vandløb, og det er vigtigt at forstå, hvordan de forskellige typer fungerer:

  • Åbne vandløb: Naturlige vandløb, der løber frit og har stor betydning for biodiversiteten. De fungerer som habitater for fisk, padder og mange andre arter og spiller en central rolle i reguleringen af grundvandet.
  • Rørlagte vandløb: I nogle områder har man valgt at føre vandløb gennem rør for at sikre effektiv afvanding. Denne løsning er især set i landbrugsområder, hvor man hurtigt skal kunne lede overskydende vand væk fra markerne.
  • Grøfter og markdræn: Små vandløb og dræn, der er designet til at aflede overskydende vand fra markerne og derved forhindre oversvømmelser af dyrkede arealer.