Seniorpension kan være en mulighed, hvis du er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og din arbejdsevne er varigt sat ned til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.
Det er krav, at:
- du har højst seks år til folkepensionsalderen
- din arbejdsevne er varigt sat ned til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job
- du har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.
Du kan søge om seniorpension hos kommunen, og kommunen afgør, om du har ret til seniorpension.
For at få seniorpension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.
Information om krav til bopæl og statsborgerskab for folke- og førtidspensionister på borger.dk
Kontakt kommunen eller gå på borger.dk, hvis du vil vide mere om regler, gældende takster mm.