Elementær.ræk.værk
Camilla Nørgaard har skabt en institutionsgang fuld af oplevelser.
Billedkunstneren Camilla Nørgaard har udsmykket den 90 meter lange gang, der løber gennem hele Børnehuset Globen, som kan nydes af dagtilbuddets børn, pædagoger, forældre og øvrige besøgende.
Materialerne er hentet fra den tidligere institution, der lå på adressen, som var tegnet af den anerkendte arkitekt Tutti Lütken. Ud af de gamle materialer har billedkunstneren skabt en lang række forskellige relieffer, der er monteret direkte ind i væggen. Fordi der er indlejret så mange spor af fortiden i værket, blev børnehuset nærmest født med dybe og smukke rødder.
Hele projektet er dokumenteret i en bog udgivet på Ballerup Kunstråds forlag.
Udført 2013
Camilla Nørgaard (f. 1965)
(i samarbejde med bygningssnedker Asbjørn Albertsen og arkitekt Marie Cathrine Trabut Jørgensen)