Føl

Føl

Gudrun Lauesens klassiske bronzeskulptur ved Baltorpskolen afd. Rugvænget.

Ved indkørslen til Baltorpskolen afd. Rugvænget står et lille hingsteføl i en vågen og kvik positur. Med hovedet højt, halen let løftet og ørerne pegende fremad, retter den nysgerigt opmærksomheden mod børnene, der går til og fra skole. Man fornemmer samtidig, at de lange, ranglede ben er klar til at sætte i spring, hvornår det skal være.

Gudrun Lauesen har skabt en klassisk bronzeskulptur i fuld størrelse, der med sit energiske og livlige udtryk har en magnetisk tiltrækning på børnene, der passerer forbi. Flere steder er skulpturens mørke, ujævne overflade blank og skinnende. Det vidner om de utallige ivrige barnehænder, der i årenes løb har klappet det lille føl.

Opstillet 1969

Gudrun Lauesen (f.1917 – d. 2002)



Vis større kort