Nåleøjet

Bjørn Nørgaards monumentale og prisbelønnet skulptur, skabt til Søndergårdtorv i Måløv.
Kunst - Nåleøjet af Bjørn Nørgaard

Skulpturens karakteristiske kendetegn er 24 figurer, 12 engle i rustfrit stål og 12 bæster i bronze. Figurerne er anbragt på hver deres skal af henholdsvis rustfrit stål og sort granit. Nederst mellem de to skaller går en granitbro tværs gennem skulpturen, og indeni er der en fontæne af krydsende vandstråler, der løber ud fra skulpturen.

"Gennem livet møder vi både engle og bæster, i os selv og uden for os selv, hvor moderne og oplyste vi end er. Skulpturen “Nåleøjet” giver i sin form og materiale et mangetydigt billede på de tusinder af valg, vi som individer træffer hver dag, hver time og hvert minut", fortæller Nørgaard.

Skulpturen er tænkt som en integreret del af Søndergård Torv, som Bjørn Nørgaard også har stået bag. Torvet modtog Brolæggerprisen i 2010.

Udført 2012
Bjørn Nørgaard (f. 1947)