Pejlepunkt
Preben Boyes stedspecifikke stenskulpturgruppe på toppen af Østerhøj.
På Ballerup Kommunes højeste punkt i Østerhøj, møder man de tre stenskulpturer, der tilsammen udgør værket Pejlepunkt. Værket er diskret indpasset i omgivelserne, så de på en stemningsfuld måde bygger videre på stedets lange historie som et naturligt pejlepunkt.
Som det ofte er tilfældet med Preben Boyes skulpturer, består Pejlepunkt af nøje udvalgte sten, som er let bearbejdet, så de samtidig bibeholder deres særlige geologiske karakteristika.
Udført 1996
Preben Boye (f. 1944 – d. 2014)