Tapet
I indgangspartiet på Tapeten har Peter Rørbæk skabt en udsmykning, der relaterer sig til bygningens fortid som tapetfabrik.
Forenings- og Frivilligcenter Tapeten er blevet beriget med en udsmykning af Peter Rørbæk, som kan opleves af de mange foreningsmedlemmer og øvrige brugere af huset.
Udgangspunktet for værket var et ønske om at skabe et socialt område med mulighed for at mødes på tværs af aktiviteterne på Tapeten. I sin helhed består udsmykningen dels af et større serigrafi værk med variationer over mønstre, grafiske elementer fra Brdr. Dahls tapeter og reklamer fra slutningen af 1950'erne. Dels af en montre, der indeholder artefakter/objekter, der fortæller historier om både Tapetens nuværende aktiviteter og Dahls Tapetfabriks tidligere produktioner af kunstnertapeter i form af tapetprøver, valser o. lign.
Udsmykningens tredje element er en plantekumme/hylde støbt i armeret beton, der også refererer til bygningens industrielle historik og karakter.
Udført 2016
Peter Rørbæk (f. 1969)