Vandalter

Vandalter

Niels Guttormsen og Lars Peter Christensens springvand på kirketorvet.

Midt på kirketorvet i Ballerup, ved festlige lejligheder og i sommermånederne, finder man Vandalter, en skulpturel form af vand. Fra en støbt bronzeplade med 64 huller i gadeplan, springer vandstråler i varierende højde og med forskellige intervaller op i luften og former en terning.

Kunstnerne har valgt ikke at spolere den åbne plads. Derfor er springvandet placeret direkte i gadeniveau. Lars Peter Christensen har stået for design, mens ideen kommer fra Niels Guttormsen og tidligere borgmester Ove E. Dalsgaard.

Udført 1986

Niels Guttormsen (f. 1932 - d. 2020) & Lars Peter Christensen (f. 1945)


Vis større kort